En ung almenmediciner skriver i hvert nummer af Practicus en FYAM-klumme om et valgfrit tema

Når jeg er vågen om natten, kan der komme nogle timer, hvor jeg får nogle andre tanker end om dagen. Jeg foretrækker ubetinget at sove om natten og har i de senere år primært været vågen om natten for at traske rundt med et barn på skulderen eller tilse patienter på diverse sygehusafdelinger. Denne nat kører jeg på lægevagt. Der bliver tid til refleksioner på de lange ture på landevejen, hvor man kan komme til at tænke på alt fra Joakim von And til arbejds- og livsbalance

Hvilken fortælling om almen medicin er det, man møder som ung læge, når man har sin dagligdag på sygehusene? Hvordan vægtes det bredde mod ekspertise på snævre områder? Og har praktiserende læger et ansvar for, hvordan der bliver talt om specialet almen medicin?

Seks måneders introduktionsstilling og kortvarige hospitalsophold i hoveduddannelsen i almen medicin gør, at vi alle sammen er videre, før vi har haft mulighed for at reflektere over, hvordan vi kan forbedre vores uddannelse.

Yngre Lægers medlemsundersøgelse i 2018 afslørede manglende supervision, ensomhed og stress hos yngre almenmedicinere. Konklusionen var klar: Der skulle bedre supervision og uddannelsesmiljø til. I Sydvest- og Sønderjylland har man brugt dette som springbræt til at lave forbedrende tiltag – og har mødt særdeles lydhøre ledelser, som også ser fordelene ved i fremtiden at have større faglighed og bedre samarbejde med praktiserende læger