Vi forebygger for sent, og det koster for patienterne, psykiatrien og almen praksis

Om hoveduddannelsen som et uofficielt studie i ledelse, kultur og tryghed – og hvorfor psykologisk tryghed er en forudsætning for faglig udvikling

Jeg havde ikke planlagt at tage orlov fra hoveduddannelsen i almen medicin.

EPJ’en fanger alt – undtagen blikket. I forsøget på at dokumentere det hele risikerer vi at miste det vigtigste: nærværet

"Hvad laver du så”? Spørgsmålet kom fra en far på min datters dansehold.

Jeg skriver denne klumme på bagkant af nytåret. Fyrværkeri. Champagne. En nydelig midaldrende mand i nyt job for åben skærm.

Jeg vil starte med at spole tiden tilbage til 2020, dengang corona huserede, og ingen kendte fremtiden.

Har du været nedfrosset det sidste årti? Eller skal du mindes om, hvad der (også) fungerer i sundhedsvæsenet? Så læs med her

To lune forårsdage var jeg på European Young Family Doctors Movement Forum (EYFDM) i Wien. Jeg returnerede med et skud gejst af en fælles glæde for faget, og jeg fik sat udfordringerne for almen praksis i perspektiv

I min sidste klumme havde jeg fået nok af dårlige oplevelser på mine hospitalsophold med kolleger, som tydeligt var ligeglade med – eller endda irriterede over – uddannelse på afdelingerne og særligt over for os AP-læger.