Viser artikel 1-10 af 769 resultat(er)
Pokémon GO er et mobilspil, hvor spillerne skal ud at gå i den virkelige verden for at fange Pokémons. Studier finder, at spillet har en positiv effekt på sundheden, da det netop får spillerne til at røre sig mere. Denne positive effekt overstiger sandsynligvis den negative effekt i form af en potentielt øget ulykkesrisiko, som fokus på mobilen – og dermed mindre fokus på trafikken – kan medføre.
En ny evaluering viser, at anlæg af cykelfaciliteter i åbent land medfører en signifikant stigning i cykeltrafikken på omkring 80 %, en markant forbedring i cyklisters tryghed og tilfredshed samt et signifikant fald i politiregistrerede ulykker på 12 %. En prisopgørelse i 2024-prisniveau viser, at en dobbeltrettet cykelsti langs vej typisk koster 2,9 millioner kroner per kilometer, og en stitunnel typisk koster 4,4 millioner kroner inklusive alle omkostninger.
Hvordan får man begrænset hastigheden på en vej i åbent land, når alle afmærkningsmuligheder er udtømt? Roskilde Kommune har anlagt et modificeret sinusbump på en landevej med hastighedsbegrænsning på 60 km/t og 2 minus 1 afmærkning. Dette har krævet dispensation fra Vejdirektoratet og tilladelse fra politiet samt en asfaltentreprenør, der var villig til at udarbejde en helt ny skabelon. Desuden har der skullet findes en løsning på kravet om belysning, når der er langt til nærmeste elforsyning. Efter en grundig evaluering vurderer vi, at sådan et bump absolut er en mulighed for nedsættelse af hastigheden og reduktion af antallet af ulykker
Hvorfor gør trafikanter, som de gør? Det forsøger trafikantpsykologien at besvare ved at beskrive de grundlæggende psykologiske forudsætninger og begrænsninger, der kendetegner mennesket i trafikken. I denne artikel får du en introduktion til tre centrale indsigter fra trafikantpsykologien samt bud på, hvad det betyder for måden, vi bør udforme vores trafikmiljøer og veje på.
Vurderingen af særligt trafikfarlige skoleveje er en vigtig del af kommunernes ansvar for elevbefordring. Praksis varierer dog ofte – både mellem kommuner og politikredse. For at skabe større ensartethed og faglighed har Silkeborg Kommune, i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi og de øvrige kommuner i politikredsen, udviklet en fælles metode.
Alvorlige trafikskader er underprioriteret i EU, og Danmark står med lignende udfordringer – herunder stor underrapportering, især blandt bløde trafikanter og soloulykker. ETSC anbefaler brug af MAIS3+-definitionen for at sikre sammenlignelige data. Danmark har lovpligtig hospitalsrapportering, men mangler systematik og integration. Uden retvisende data risikeres fejlvurdering af indsats og målopfyldelse frem mod 2030.
I Aarhus Kommune er der i en længere årrække blevet foretaget udvidet registrering af trafikskadede på skadestuen. Brug af disse data i arbejdet med at forbedre sikkerheden for de cyklende er til stor nytte, da det syvdobler analysegrundlaget - og dermed giver et mere nuanceret og korrekt billede af cykelulykkerne.
En samfundsøkonomisk analyse af et påbud om brug af cykelhjelm tyder på, at fordelene ved regulering opvejer omkostningerne. Ved øget brug af hjelm i Norge fra 67 % til 80 % kan det årlige antal af hovedskader blandt cyklister reduceres med cirka 650. Ved 100 % brug af hjelm kan det årlige antal hovedskader reduceres med cirka 940. Vigtigst for rentabiliteten af et påbud er, om cykling reduceres eller ej. Ved stort fald i cykling, mere end 6-10 %, kan fordelene ved et påbud være mindre end omkostningerne.
En række europæiske byer har de senere år indført hastighedsgrænser på 30 km/t, og det viser sig nu, at der på baggrund af erfaringer fra disse byer kan ses effekter, der går igen fra by til by.
Selvom elbiler kan støje mindre ved lav hastighed, udgør de ikke en større risiko for fx fodgængere. Det viser en ny undersøgelse fra Vejdirektoratet.

