Bør man etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på busbetjente veje? Det korte svar er nej. Selvom bump og andre fysiske virkemidler effektivt reducerer hastighed og øger trafiksikkerheden, har de markante konsekvenser for busdrift. De påvirker passagerkomforten, chaufførernes arbejdsmiljø og bussernes tekniske levetid, og dermed også driftsøkonomien for både regioner og kommuner. Særligt i takt med indfasningen af tungere elbusser bliver problemstillingen stadig mere aktuel.

Regionerne har fungeret som udviklingsmotorer – også i forhold til den kollektive trafik. Men den ene reform efter den anden har udhulet både budgetterne og rammerne for at fortsætte det arbejde. Derfor er spørgsmålet: Hvem skal så stå for udviklingen og fremtidssikringen af den kollektive trafik?

Baseret på en række undersøgelser af forskellige brugergruppers behov i den kollektive trafik har norske forskere identificeret syv forskellige typer af tiltag, der skal være i orden, for at den kollektive trafik som serviceydelse kan siges at være universelt designet.

Bussluser anvendes som et virkemiddel til at begrænse biltrafikken og sikre busprioritering. Gennem indhentning af erfaringer fra relevante aktører er der foretaget en kortlægning af effektivitet, anlægs- og driftsomkostninger samt påvirkninger af bustrafikken ved forskellige typer af bussluser. Formålet er at skabe et solidt grundlag for udvælgelsen af den mest hensigtsmæssige bussluseløsning.

Vores arbejdsplads, Regionsgården i Hillerød, har i 15 år haft en cykelordning for de ansatte til brug for pendlerturen mellem stationen og arbejdspladsen. I 2024 gik vi fra intern drift til ekstern delecykeloperatør.

Bruger du den kollektive trafik på landet i Danmark? Det gør nogle af os. Men ikke alle. Og heller ikke alle beslutningstagere. Men kollektiv trafik er ikke en skrivebordsøvelse; det er en konkret, levet virkelighed for brugerne. Derfor er det vigtigt, at vi skaber indsigt i, hvordan det faktisk er at bruge den kollektive trafik på landet. Gennem en række brugerrejser udviklet via feltarbejde i Syddjurs Kommune, kommer vi tættere på den virkelighed, som møder de lokale brugere.

Byens nye samlingssted for landsbyklyngen i ”Den Gyldne Banan” (Borris, Række Mølle og Faster/ Astrup). Med Danmarks flotteste busskur til 40.000 kr./m² sætter Astrup ordet ”skur” under pres. Skal der opfindes et nyt navn til stoppesteder, der har ventefaciliteter, der ikke er et ”skur”, men heller ikke et HUB? Astrup har nu indviet sit nye busstoppested, der med ihærdighed, gode idéer og åbenhed har fået flere funktioner – og dermed er mere end bare et ventested for buspassagerer. Læs mere om fremtidens værdier, indhold og funktioner på stoppesteder.

I starten af 2024 fik Midttrafik og Aarhus Kommune gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse med 3.755 besvarelser om kollektiv trafik i Aarhus. Undersøgelsen har fokuseret på at afdække borgernes holdninger og prioriteringer af den kollektive trafik i Aarhus. Denne viden har bidraget til arbejdet med en ny grøn mobilitetsplan og skal ligeledes bidrage til det kommende arbejde med en ny kollektiv trafikplan for Aarhus.

Hvordan bygger man en letbane på hovedfærdselsåren gennem en tætbefolket by, der blandt andet består af et attraktivt handelscentrum, en unik natur, bevaringsværdige boliger og rigtig mange mennesker, der bor tæt på letbanen? I Lyngby-Taarbæk Kommune har vi prioriteret at holde borgere, handelsliv, pendlere og alle andre i hånden med et så højt informationsniveau som muligt gennem hele processen.

Partnerne tester, hvor langt den grønne omstilling af transporten kan bringes ved at ændre praksis i virksomhederne sammen med ledelsen og medarbejdere. Den klassiske mobilitetsplanlægning suppleres med adfærdsdesign i et forløb i den rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia. Sammen med en arbejdsgruppe er der udviklet initiativer inden for virksomhedens formelle og uformelle strukturer samt i omgivelserne. Forløbet afrundes i sensommeren med en ny undersøgelse blandt alle Artelias ansatte.