I 2019 blev der udlagt seks parceller af SMA 11 på M66 ved Bording med forskellige indhold af genbrugsasfalt. I forbindelse med udlægningen blev der gennemført en lang række undersøgelser, og en del af disse blev gentaget efter 5 år. Undersøgelserne viser, at alle parcellerne fortsat har tilfredsstillende egenskaber i 2024, hvilket peger hen imod, at anvendelse af genbrugsasfalt ikke har indvirkning på belægningens holdbarhed og egenskaber.

Centralt i Horsens skal der etableres en ny, specialdesignet bro i et af byens mest trafikerede knudepunkter. Projektet udspringer af behovet for at kunne håndtere den øgede trafikale belastning. Krydset ved Ove Jensens Allé og Høegh Guldbergs Gade ombygges og udvides ved, at den eksisterende bro fra 1934 over Bygholm Å udskiftes, og der etableres nye vejbærende konstruktioner. Projektet er præget af ugunstige geotekniske forhold, krav til åens vandføring samt etablering af en faunapassage.

I en årrække har det - i henhold til Vejdirektoratets (VD) vejledning for design af støjskærme - været tilladt at undlade eftervisning af udmattelseslevetid fra vindpåvirkning. I forbindelse med en kontrolberegning i henhold til Eurocode af flere eksisterende støjskærme er der dog bestemt meget korte levetider - i flere tilfælde under ét år. For at undgå meget omfattende og bekostelige forstærkningsprojekter har Rambøll på vegne af VD udført detaljerede analyser og tests for at øge de beregnede levetider på 11 støjskærme.

Renoveringen af Wilders Bro begyndte ikke med et udbud, men med en tvudsendelse og en undren over broens tilstand. Siden har JORTON været med fra de første skitser til udførelsen af en kompleks renovering midt i byen. Artiklen fortæller historien om processen, de valg, der blev truffet, og arbejdet med at styrke en over 120 år gammel bro uden at ændre dens udtryk.

Den nye metrolinje, M5, skal levere effektiv kollektiv transport til både eksisterende dele af hovedstadsområdet, som i dag ikke har metrobetjening, samt nye byudviklingsområder, herunder i Københavns Østhavn. Fase 1 af M5, der efter planen åbner i 2036, vil bestå af fem underjordiske stationer og en højbanestation. Denne artikel vil fokusere på udviklingen af et design, som kan nedbringe CO2-aftrykket fra den kommende højbane og højbanestation ved Prags Boulevard Øst.

Hvordan får man begrænset hastigheden på en vej i åbent land, når alle afmærkningsmuligheder er udtømt? Roskilde Kommune har anlagt et modificeret sinusbump på en landevej med hastighedsbegrænsning på 60 km/t og 2 minus 1 afmærkning. Dette har krævet dispensation fra Vejdirektoratet og tilladelse fra politiet samt en asfaltentreprenør, der var villig til at udarbejde en helt ny skabelon. Desuden har der skullet findes en løsning på kravet om belysning, når der er langt til nærmeste elforsyning. Efter en grundig evaluering vurderer vi, at sådan et bump absolut er en mulighed for nedsættelse af hastigheden og reduktion af antallet af ulykker

Hvem siger, det skal koste penge at bygge klimavenligt? I artiklen fortæller jeg, hvordan du på én gang kan spare penge, CO2 og råstoffer, når du bygger fx veje, cykelstier – og diger. I bygge- og anlægsbranchen står vi for omkring 30-40 % af den samlede CO2-udledning, samtidig med at vi forbruger 90 % af de cirka 42 millioner kubikmeter grus, vi årligt indvinder. Så det er med at komme i gang, hvis tallene skal begynde at se bedre ud.

Grøn omstilling på byggepladsen er ikke længere bare en vision. Det er en konkret mulighed, der rykker tættere på med hvert nyt pilotprojekt og udbudsrunde. Med det rigtige projekt kan de første forsøg med en emissionsfri byggeplads påbegyndes. Det handler om at tænke smart fra start: Spidsbelastningen i strømforbrug identificeres, maskiner og strøm planlægges, og udbuddet designes, så markedet kan levere. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at med god planlægning, en velgennemtænkt udbudsstrategi og dialog med markedet kan klima, arbejdsmiljø og økonomi spille sammen. Emissionsfrie byggepladser er ikke længere blot en fremtidsvision, men en reel mulighed.

Vejdirektoratet har etableret deres hidtil største stålportalkonstruktion til at bære den nye støjskærm langs E45 ved Vorup i Randers. Med sine 80 tons stål har projektering, udførelse og montage af portalen været alt andet end en standardopgave.

LOOPER-projektet udvikler og tester et banebrydende biobaseret bindemiddel til asfaltindustrien, kaldet visiBIT. Løsningen har potentiale til at øge genbrugsprocenten og sænke energiforbruget markant sammenlignet med traditionel asfalt - ved at erstatte fossil bitumen med et svampebaseret alternativ fra mycelium. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Visibuilt, Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Munck Asfalt med støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).