Intet nytår uden ændringer i vejloven. To kerneområder kan fremhæves som særligt betydningsfulde: et øget fokus på beredskab, der i stigende grad sætter sit præg på hverdagen og udvider myndighedernes beføjelser under ekstraordinære omstændigheder, samt ikrafttrædelsen af Gigabitinfrastrukturforordningen og i forlængelse heraf snart en ny teleinfrastrukturlov, der skal ensarte reglerne for gravearbejder.

Det klare udgangspunkt i vejloven er, at kommuner som hovedregel selv finansierer de anlæg, som er nødvendige for trafikkens art og omfang. Sagt med andre ord skal kommunen og staten sikre, at de offentlige veje kan håndtere den trafik, der er på vejene. Som privat grundejer eller bygherre kan man ønske at udvikle de offentlige veje, selvom disse ønsker ikke nødvendigvis indgår i kommunens eksisterende planlægning. Eksempler kan være ønsket om bedre adgang til et større udviklingsområde, omlægning af en eksisterende vej for at optimere udnyttelsen af en ejendom eller blot forbedret adgang til en ny butik. Det er naturligvis positivt, hvis vejmyndighederne kan imødekomme sådanne ønsker, men ofte findes der ikke en særlig pulje til at finansiere uforudsete borgerønsker. I de situationer er der flere lovfastsatte muligheder for, at der kan ske ekstern finansiering af offentlige veje. Artiklen dykker ned i de muligheder.

I denne måneds nyheder kan du læse om Vejdirektoratets svar på spørgsmålet om, hvorfor der skal partshøres, før kommunen kan give en offentligretlig tilladelse efter privatvejsloven, fx til at råde over vejarealet. Derudover kan du læse om en afgørelse, hvor Vejdirektoratet har afvist en klage, blandt andet fordi en sti ikke kunne anses som en privat fællessti, men alene som en privat sti for medlemmerne i en grundejerforening. Endelig kan du læse om en sag, der drejer sig om en kommunes afslag på at tillade en galge over et fortov i forbindelse med opladning af en elbil.

I denne måneds nyheder kan du læse om, at politiet som følge af et politisk prioriteret opgavebortfald ikke længere skal behandle sager om vejes udnyttelse og indretning, idet vejmyndigheden vil få tillagt enekompetencen. Derudover kan du læse om to udtalelser fra Vejdirektoratet. Den ene omhandler lighedsprincippets betydning, når kommunen skal træffe beslutninger om optagelse af private fællesveje som kommuneveje, mens den anden drejer sig om ejendomsretten til offentlige vejarealer, der ikke er udskilt i matriklen, og om udskillelsen kan indebære erstatning til en grundejer

Der kan opstå situationer, hvor en kommune som vejmyndighed er nødt til at træffe afgørelse i en sag, hvor kommunen også er part. Denne myndighedsinhabilitet kan fx skyldes, at der ligger en skole eller en børnehave på en privat fællesvej. Betyder det, at kommunen skal behandle sagen anderledes, og hvad skal kommunen passe på? Det kan man blive klogere på efter en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand. Gælder der særlige regler for parkering af autocampere? Dette kan du læse mere om i denne måneds nyheder.

Hvilke krav stilles der til begrundelsen for påbud om beskæring af beplantning? Er det tilstrækkeligt, at beplantningen rager ud over vejen eller fortovet? Hvornår er et afslag på en tilladelse til udvidelse af en adgang tilstrækkeligt begrundet? Disse spørgsmål kan du læse mere om i denne måneds nyheder.

Skal en ansøger partshøres, før der meddeles afslag på en ansøgning om vejadgang? Er en grundejer part, når kommunen tillader en vejadgang, som kan medføre lysindfald? Hvad sker der, når kommunen ikke inddrager vejberettigede i en afgørelse om nedlæggelse af en privat fællesvej? Hvad kan kommunen gøre, når der er uenighed om bredden på en privat fællesvej? Disse spørgsmål kan du læse mere om i denne måneds nyheder.

Hvad sker der, når en privat fællesvej ikke anlægges i overensstemmelse med det detailprojekt for vejen, der er blevet godkendt af kommunen? Dette er en situation, der forekommer med jævne mellemrum. Kan der stilles vilkår om antallet af udlejningscykler efter vejlovens regler? Disse spørgsmål kan du læse mere om i denne måneds nyheder.

Hvilke muligheder har vejmyndigheden for at stille krav til indretning af færdselsarealer på en naboejendom som vilkår for en adgangstilladelse? Hvilke udgifter kan vejmyndigheden pålægge grundejerne at betale, når grundejerne skal betale for vejbelysning på en privat fællesvej? Og hvor detaljeret skal udgifterne opgøres. Disse spørgsmål kan du blive klogere på i denne måneds nyheder, der omtaler to udtalelser fra Vejdirektoratet.

Hvad kan kommunen gøre, når der f.eks. på grund af farlige forhold er et afgørende behov for, at grundejere udfører et arbejde meget hurtigt? Skal kommunen partshøre grundejerne og give grundejerne et påbud, eller kan kommunen selv fjerne et væltet træ, der spærrer en vej eller glatførebekæmpe en privat fællesvej og herefter sende en regning til grundejerne? Kan taksationsmyndighederne tage stilling til en sag, hvor kommunen har afvist en anmodning om nedlæggelse af en privat fællesvej? Disse spørgsmål kan du få svaret på i denne måneds nyheder, der omtaler to afgørelser og en udtalelse fra Vejdirektoratet.