Motorveje, tunneler og broer er det moderne samfunds symboler på fremskridt - og særligt hvis de bliver anlagt med planlagte korridorer for flora og fauna. Den colombianske biolog og økolog Juliana Dániel-Ferreira, som er tilknyttet Swedish University of Agricultural Sciences, arbejder med at dokumentere og begrænse infrastrukturens konsekvenser for biodiversitet.

København står over for en række udfordringer, når det kommer til klimatilpasning. De seneste årtier har vi set et markant stigningsmønster i både ekstreme vejrfænomener som skybrud, oversvømmelser og perioder med intens varme, men også øgede mængder hverdagsregn.

I 2023 blev ”Københavns strategi for biodiversitet 2022-2050” vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation. Strategien sætter retningen for, hvordan København Kommune skal arbejde på at sikre højere biodiversitet, skabe større artsrigdom og mere og bedre natur i københavnernes hverdag. Projektet ”Grønne byrum og skybrudssikring i Sigurdsgade og sidegader” er et eksempel på, hvordan vi arbejder med biodiversitet som en del af klimatilpasningen gennem anlægsprojekter i Teknik- og Miljøforvaltningen.

Byggeriet skal reducere sit CO2-aftryk med næsten 100 %, hvis vi skal holde den globale opvarmning under 1,5 %. Derfor skal der ske en radikal ændring i måden, vi bygger på med langt mere genanvendelse af bygninger, bygningsdele og materialer.

I september udkom Vejdirektoratet med rapporten ”Belysningens indvirkning på dyr, planter og mennesker”. Denne Rapport blev i december efterfulgt af en opdateret håndbog om vejbelysning. Resultatet af rapporten tyder på, at man i de kommende år skal gøre sig nogle flere overvejelser omkring udendørsbelysning. I hovedtræk handler det om, hvilke lyskilder vi anvender, og hvordan man skal styre lyset.

Arealer langs veje udgør et sammenhængende netværk og har potentialet til at sprede planter overalt i det danske land. Det potentiale kan med fordel udnyttes i biodiversitetsprojekter. Er der tale om invasive plantearter, er netværket af arealer et problem, hvis de invasive arter først får fat. Listen over invasive arter er lang, og nogle er værre end andre. Her stiller vi skarpt på kæmpe bjørneklo og japansk pileurt. Og vi ser nærmere på, om tidens fokus på biodiversitetsprojekter kan være en løsning i kampen mod de invasive arter.