Vejsektoren har i mere end hundrede år haft benzin- og dieselbiler som brugere af veje, gader, broer og tunneler. Men hvad med fremtiden? Inden længe vil alle køretøjer være elektriske – så hvad betyder det for vejsektorens grønne omstilling og planlægning? Det bliver et tema på Vejforum 2025.

København er på vej til at få en ny bydel, Jernbanebyen! Denne artikel handler om planen for det gamle baneterræn tæt på Vesterbro, og hvordan vi i Urban Creators har hjulpet med at omsætte visionen til virkelighed. En moderne bilfri bydel, hvor gang, cykel og kollektive transportmidler er det lette valg og derfor udgør mindst 75 % af transporten. Stationsnærhed, prioriterede stiforbindelser og grønne bylivsgader samt delemobilitet og nye forhold til parkering har været nogle af vores centrale værktøjer.

På verdensplan findes knap 800 turborundkørsler, hvoraf over halvdelen ligger i Holland, som også er turborundkørslens oprindelsesland. Nu har turborundkørslen bredt sig til lande som Polen, Tyskland og Finland, hvor antallet af turborundkørsler stiger – med god grund. Turborundkørsler er både trafiksikre og har en høj kapacitet sammenlignet med andre krydstyper. Er tiden kommet til, at vi også skal overveje at have turborundkørsler? Det har vejregelgruppen ’Veje og stier i åbent land’ undersøgt.

Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden vil styrke den kollektive trafik med delemobilitet i forstæderne rundt om København. Målet er at få flere til at droppe bilen og i stedet tage flere ture på delecykler eller med delebiler og kombinere det med S-tog og regionale busser. Regionen trækker på erfaringer fra udenlandske storbyregioner og bruger både EU-finansiering samt regionale udviklingsmidler til at afprøve delemobilitet - med over 2000 elcykler, som nu kan bruges i et bælte på tværs af tognettet fra Ishøj i syd til Hørsholm i nord. Derudover er Rudersdal særlig testkommune med både delecykler og delebiler, som koncentreres omkring særligt udvalgte ’hubs’, hvor der er designet nye afmærkninger og sat infoskilte op med inspiration fra Holland.

Natslukning af vejbelysning er de seneste år kommet mere og mere på den politiske dagsorden som følge af klimakrisen og høje energipriser. Slukning af vejbelysningen vurderes dog at kunne medføre i størrelsesorden 20-30 % flere mørkeulykker. Der er således risiko for, at en kortsigtet besparelse på strømregningen kan medføre markante økonomiske tab på lang sigt i form af flere ulykker og tilskadekomne samt forringet mobilitet.

Vejkollisioner har store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser verden over. I Storbritan- nien betyder det et kontinuerligt fokus på trafiksikkerhedsindsats til reduktion af ulykker. Hvordan skal denne indsats vægtes i forhold de forskellige mitigerende tiltag? Har vi forstået sammenhæng mellem årsag og hændelse? Og hvordan kan vi bedre forstå og afværge de alvorligste kollisioner?

Siden 2011 har Silkeborg Kommune fokuseret på at kapitalisere gevinsten ved trafiksikkerhedsarbejdet. Kommunen har argumenteret for, at investeringer inden for det tekniske område kan spare betydelige udgifter inden for både de sundhedsmæssige og sociale områder. Det har ført til politisk opbakning til tre trafiksikkerhedsplaner og 150 konkrete projekter til 60 millioner kroner. Teoretisk set har disse tiltag sparet kommunen for mere end 20 millioner kroner årligt.

I juni 2024 indviede Vejdirektoratet et nyt såkaldt knudepunkt i Aalborg Ø. Her blev en eksisterende samkørselsplads omdannet til et knudepunkt med flere transportformer samlet på ét sted. Målet er at reducere trængsel og CO2 ved at gøre det nemmere for trafikanter at skifte bilen ud med grønnere transportmidler. Men hvad er tankerne bag designet, og kommer vi til at se flere knudepunkter rundt om i Danmark?

Nyhavna-området i Trondheim er et ældre industri- og havneområde, som i lighed med så mange havneområder nu skal omdannes til et attraktivt byområde. Danske arkitekter og ingeniører arbejder i tæt samarbejde med norske kolleger på transformationen.