I Hørsholm Kommune stod vi over for en udfordring i 2025: Vi havde ønske om at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje og stier, men manglede overblik over, hvor tiltag ville give størst effekt. Løsningen blev ”Trafiksikkerheds- & Cykelplan, 2025”, som sætter retningen for arbejdet med trafiksikkerhed og cyklisme i de kommende år. Planen er udarbejdet af Hørsholm Kommune med hjælp fra RAW Mobility.

En ny evaluering viser, at anlæg af cykelfaciliteter i åbent land medfører en signifikant stigning i cykeltrafikken på omkring 80 %, en markant forbedring i cyklisters tryghed og tilfredshed samt et signifikant fald i politiregistrerede ulykker på 12 %. En prisopgørelse i 2024-prisniveau viser, at en dobbeltrettet cykelsti langs vej typisk koster 2,9 millioner kroner per kilometer, og en stitunnel typisk koster 4,4 millioner kroner inklusive alle omkostninger.

Cykelparkering har længe været betragtet som inventar i form af stativer og overdækninger, placeret hvor der var plads. I takt med at cyklen spiller en stadig større rolle i den daglige mobilitet, og at flere kombinerer cykling med kollektiv transport, bliver det imidlertid tydeligt, at cykelparkering i stigende grad bør forstås som egentlig infrastruktur. Det gælder særligt ved stationer og mobilitetsknudepunkter, hvor kravene til funktion, tryghed og drift er høje.

Cykelgader markerer et markant skifte i trafikprioriteringen, idet cyklister sættes i centrum frem for biler. Formålet er at skabe bedre forhold for cyklister og understøtte grøn mobilitet. Alligevel har erfaringerne fra de seneste år vist, at succesraten er blandet, og at cykelgadens potentiale ikke udfoldes automatisk. Effekten afhænger i høj grad af designet, trafikmængden og det politiske mod.

Børn og unge i udsatte områder cykler mindre end deres jævnaldrende og møder ofte sociale og kulturelle barrierer for at cykle. Københavns Kommune har afprøvet forskellige tiltag, der giver målgruppen adgang til funktionsdygtige cykler, styrker deres cykelkompetencer og fremmer positive oplevelser med cykling. I denne artikel deler vi erfaringer og anbefalinger til, hvordan man kan målrette indsatser for social cykelfremme.

Transport i bil er generelt stigende i Danmark. Det ses også i Brøndby, hvor kommunen er gået sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om at få flere børn og unge til at vælge cyklen, når de skal til og fra træning. De har undersøgt sagen, involveret børn, unge, trænere og forældre i workshops og drevet et samskabelsesprojekt, så de kunne udvikle nye løsninger, som passede til målgruppen. Erfaringerne viser tydeligt, at hvis udviklingen skal vendes – og flere børn igen skal opleve friheden ved at cykle – kræver det, at vi forstår transport som andet og mere end infrastruktur. Det handler om fællesskaber, vaner, rollemodeller og logistik.

Målet med supercykelstisamarbejdet i Region Midtjylland er at skabe attraktive cykelruter, der forbinder by og land og gør cyklen til et nemt og bæredygtigt transportvalg. De første screeninger indikerer, at man med få midler kan komme langt ved at forbedre og forbinde eksisterende stier og veje gennem drift, skiltning og mindre anlæg.

Projekt ’Gode Cykeldata til alle’, del II afsluttes i år. Gennem dialog med cykelplanlæggere har projektet opstillet en model for en digital infrastruktur, hvor nødvendige data findes og vedligeholdes. Til at indkredse databehovet har projektet arbejdet med analyser af cykelegnethed. Især hverdagspendling har været bestemmende for, hvornår vi har de digitale data, vi har brug for. I artiklen kan du læse om vores nye fælles cykeldata-infrastruktur samt teste, hvor gode dine egne cykeldata er.

Et adfærdsdesignprojekt på Viborg Station viser, at enkle, visuelle greb og tydelig kommunikation kan få flere til at bruge de nye, tyverisikre cykelstativer. Efter blot en måned steg brugen med 32 %.

For at få flere til at cykle i hverdagen er det afgørende, at vores byer planlægges med cyklister for øje. Cyklistforbundet har over de sidste år gennemført landsdækkende undersøgelser af, hvordan cykelvenlig planlægning kan fremme cykling i nye byområder og omkring stationer – også uden for de største byer. Undersøgelsen kombinerede kvantitative og kvalitative metoder i 34 nyere byudviklingsområder og 117 stationsområder over hele landet. Resultaterne peger på, at cykelvenlig byplanlægning er mulig i alle typer bymiljøer, når de rette virkemidler anvendes i den rette kontekst.