Viser artikel 1-10 af 324 resultat(er)

Hørsholm lægger ny kurs mod sikker trafik og bedre cykelforhold (Login)

I Hørsholm Kommune stod vi over for en udfordring i 2025: Vi havde ønske om at forbedre trafiksikkerheden på kommunens veje og stier, men manglede overblik over, hvor tiltag ville give størst effekt. Løsningen blev ”Trafiksikkerheds- & Cykelplan, 2025”, som sætter retningen for arbejdet med trafiksikkerhed og cyklisme i de kommende år. Planen er udarbejdet af Hørsholm Kommune med hjælp fra RAW Mobility.

Hvad blev der af de gode parkeringsløsninger? (Login)

Fremtidens parkeringsløsninger er under pres i takt med, at byernes arealer fortættes og udnyttes af andre funktioner. Vi må ikke glemme, at parkering er en vigtig trafikal funktion, der har stor betydning for samfundet. Uanset politiske holdninger til biler og parkering, må den parkering, vi etablerer, være brugervenlig og funktionel. Det er ikke altid tilfældet, og vi må som trafikplanlæggere medvirke til at styrke dialogen om den gode parkering.

Klima-mobilitetsplanlægning - mindre af dit og mere af dat! (Login)

Det er ikke enkelt at ændre mobilitetssystemet til et klimavenligt system. Vi har brugt de fossile energiformer, fordi det er billigt og bekvemt. De klimavenlige løsninger bliver mere besværlige og lidt dyrere, men det må vi ofre for de kommende generationer. Mange andre vigtige hensyn skal med i planlægningen, når transformationen skal gennemføres. Uheldigvis er der også mange aktører, som ikke altid går konstruktivt ind i omstillingen – og det er politisk vanskelige beslutninger, der skal træffes.

AFI-loven: Grøn infrastruktur som løftestang og skærpelse til kravene til kommunal planlægning (Login)

Grøn mobilitet er ikke længere et fremtidsprojekt. Det er et infrastrukturelt kapløb, der allerede er i fuld gang og ændrer måden, vi bevæger os på. Med AFI-loven tager Danmark et markant skridt mod et transportnet, der kan understøtte både hverdagsmobilitet, tung trafik og fremtidens energiformer. Loven samler kommuner, virksomheder og borgere i en fælles mission om at gøre grøn transport mulig overalt i landet. Nu er spørgsmålet, hvordan vi griber mulighederne, og om vi formår at udnytte det fulde potentiale.

Danmarks infrastrukturelle knudepunkt kommer under pres (Login)

Lillebælt er en af Danmarks vigtigste transportkorridorer. De to Lillebæltsbroer fra henholdsvis 1935 og 1970 udgør stadig rygraden i den danske øst-vest-forbindelse. Men med stadig flere biler på vejene kommer forbindelserne over Lillebælt under et trafikalt pres inden for en kort årrække. Derfor bør en tredje Lillebæltsforbindelse ikke længere være et spørgsmål om, hvorvidt det er nødvendigt, men om hvornår det er nødvendigt, mener Johannes Lundsfryd Jensen, der er komitéleder for Lillebæltskomitéen.

Cykelvenlig byplanlægning er også mulig uden for de større byer (Login)

For at få flere til at cykle i hverdagen er det afgørende, at vores byer planlægges med cyklister for øje. Cyklistforbundet har over de sidste år gennemført landsdækkende undersøgelser af, hvordan cykelvenlig planlægning kan fremme cykling i nye byområder og omkring stationer – også uden for de største byer. Undersøgelsen kombinerede kvantitative og kvalitative metoder i 34 nyere byudviklingsområder og 117 stationsområder over hele landet. Resultaterne peger på, at cykelvenlig byplanlægning er mulig i alle typer bymiljøer, når de rette virkemidler anvendes i den rette kontekst.

Mobilitetsudfordringerne i hovedstadsområdet – hvordan kan de imødekommes? (Login)

Befolkningsvækst, stigende bilejerskab, mere trængsel… Mobilitetsudfordringerne i hovedstadsområdet bliver kun større frem mod 2035. Hovedstadens 29 kommuner og Region Hovedstaden står bag en ny tværgående mobilitetsanalyse, der viser flere muligheder for at påvirke støj, forurening, sundhed og fremkommelighed.

Trafikøer – et nyt velkendt begreb (Login)

Trafikøer er et forholdsvis nyt begreb, som er opstået i Danmark. Men tiltaget, som begrebet dækker over, er faktisk slet ikke så nyt og blev første gang introduceret som tiltag i Groningen i Holland helt tilbage i 1977. Senere blev tiltaget kopieret og implementeret i andre byer i Holland, og i Danmark var Aarhus de første på banen med at implementere tiltaget i 1996. Siden har mange byer fulgt i fodsporet af hollænderne, og denne artikel opsummerer historikken og erfaringerne omkring implementeringen af trafikøer i Danmark og udlandet.

Samtænkning af kollektiv transport og byplanlægning – nyt dialogværktøj fra vejregelgruppen ”Kollektiv Trafik” (Login)

En velovervejet og rettidig indpasning af rammerne for den kollektive transport i byplanlægningen er et vigtigt element i bestræbelserne på at skabe mere bæredygtige bysamfund og øge attraktiviteten af både byområde og det kollektive transporttilbud. Vejregelgruppen ”Kollektiv Trafik” har i samarbejde med Urban Creators udarbejdet et dialogværktøj, der formidler principper, vejledninger og eksempler på, hvordan den kollektive transport kan indtænkes på forskellige niveauer i den kommunale planlægning. Gennem en række spørgsmål kan værktøjet facilitere en dialog mellem forskellige aktører i byplanprocessen - og bruges både i store og små byudviklingsprojekter og på tværs af Danmarks forskellige geografier.

Mere varetransport og flere og længere lastvogne i boligområderne i Danmark kræver handling (Login)

Der er blevet færre butikker i Danmark over de sidste mange år (gælder både detail- og udvalgsvarebutikker). Varer til boliger leveres i dag i større og større omfang med lastbiler, som er større end dimensioneringsforudsætningerne, da boligvejene blev planlagt og anlagt.

SØG I ARTIKELARKIVET