Viser artikel 1-10 af 5 resultat(er)
Kan vejmyndigheders kerneopgaver, som vedrører den daglige drift af signalanlæggene, følge med teknologiudviklingen i signalbranchen? Og kan vejmyndighederne, rådgiverne og leverandørerne finde et fælles formål til fordel for trafiksikkerhed, trafikafvikling og den grønne omstilling?
Et nyt grundlag for beregning af trafiksignalers synlighed for bilister og cyklister er opstillet. Bilister i en tilfart kan maksimalt se primære signaler i krydsets forkant fra tre kørespor. Venstresvingende cyklister kan ikke se primære signaler. Bilister på vej frem mod kryds kan på grund af forankørende højt køretøj ikke se primære signaler i visse kryds. Derfor skal der i langt de fleste lyskryds opsættes sekundære signaler
Danmark og Holland har begge en lang historie, når det kommer til at prioritere cykling. Men måden, dette gøres på i kryds, adskiller sig mellem de to lande. Ikke kun i geometrisk design, men også i måden trafiksignalerne programmeres. Fuldt beskyttede faser for cyklister er udbredt i Holland, men i Danmark anses disse for mindre ideelle på grund af reduceret effektivitet for biltrafikken. Så hvordan formår hollænderne at prioritere cykling, samtidig med at de minimerer forsinkelser for andre transportformer?
Traditionelt set ledes cyklister gennem signalregulerede F-kryds via sideliggende cykelbaner/cykelstier fra de forskellige ben. Københavns Kommune har for nyligt ombygget F-krydset Dybbølsbro/Ingerslevsgade i København med tilføjelse af en dobbeltrettet cykelsti på tværs gennem krydset. En tværgående dobbeltrettet cykelsti i et signalanlæg er en atypisk signalteknisk løsning, og der er derfor efter ibrugtagning foretaget en evaluering med henblik på at vurdere, om cyklisterne færdes i krydset som tiltænkt og i henhold til afmærkningen
Der foreligger nu en vejregelhåndbog med titlen ”Programmering af trafiksignalanlæg”. Håndbogen giver anvisninger til især vejmyndigheder om, hvorledes programmering af trafiksignalanlæg kan håndteres metode- og aftalemæssigt hos vejmyndigheder, hvor der stræbes efter løsninger baseret på åbenhed. Åbenhed betyder i denne sammenhæng, at vejmyndigheden tillægger det værdi at have flere reelle valgmuligheder, når der skal vælges programleverandør, men samtidigt fordrer anvendelse af samme programmeringsmiljø og programmeringsparadigme
