Viser artikel 1-10 af 52 resultat(er)

Placering af signallanterner i lyskryds (Login)

Et nyt grundlag for beregning af trafiksignalers synlighed for bilister og cyklister er opstillet. Bilister i en tilfart kan maksimalt se primære signaler i krydsets forkant fra tre kørespor. Venstresvingende cyklister kan ikke se primære signaler. Bilister på vej frem mod kryds kan på grund af forankørende højt køretøj ikke se primære signaler i visse kryds. Derfor skal der i langt de fleste lyskryds opsættes sekundære signaler

Folehaven – Helhedsgenopretning, skybrudssikring og 45.000 køretøjer i døgnet (Login)

Koordinering og fælles projektledelse var nøgleordene, da der skulle gennemføres helhedsgenopretning af kørebane, cykelsti og fortov samtidig med klimatilpasning og skybrudssikring af afvandingssystemet på Folehaven i København. Kombineret med 45.000 køretøjer i døgnet på hverdage stillede det store krav til entreprenørens planlægning og udførelse i forhold til at sikre både trafikafviklingen og arbejdsmiljøet.

Er sikkerheden god nok ved vejarbejde? (Login)

Hvad er det, der er de største udfordringer for dem, der udfører arbejdet ude på vejene, og er disse udfordringer nogle, der kan tages hånd om, så hverdagen kan gøres bedre for de ansatte?

Grænsefladen (eller spændingsfeltet) mellem trafikafvikling og arbejdsmiljøet (Login)

Hvem er vigtigst trafikanten eller entreprenørens medarbejder? Det spørgsmål kan give anledning til mange diskussioner, og kan man egentlig adskille de to emner. For at belyse det skal vi op i helikopterperspektiv. Kan man sikre et ordentligt arbejdsmiljø uden at gøre forholdene farligere for trafikanterne i forbindelse med vejarbejde? Der ligger en række overvejelser til grund, når trafik og arbejdsmiljø skal gå op i en højere enhed. Der skal anskues fra begge sider, og for begge sider kan noget tale for og noget imod. Her er beskyttelsesniveauerne en vigtig faktor, som dog ikke kan stå alene.

Anlæg af Hovedstadens Letbane på Ring 3 (Login)

De forberedende arbejder til Hovedstadens Letbane er så småt i gang. I de kommende år vil ledningsomlægninger og anlægsarbejder påvirke trafikken på langs og på tværs af letbanens 28 km lange strækning fra Ishøj til Lyngby.

Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb (Login)

Vejdirektoratet har indsamlet video- og fotomateriale af trafikulykker i relation til anlægsarbejde på fire motorvejsstrækninger. Dette unikke videomateriale har gjort det muligt at opnå dybere forståelse for ulykkernes opståen og hændelsesforløb og dybere viden om, hvad der forårsager ulykker på motorveje i forbindelse med vejarbejde. Metoden er unik i en dansk kontekst og giver mulighed for ny indsigt i samspillet mellem veje, mennesker og teknologi.

Afmærkning af vejservice-vejarbejder (Login)

Dagligt udfører tusindvis af medarbejdere mindre opgaver på og ved de kommunale veje. For mange er det en udfordring at få afmærket ”vejarbejdet” efter de gældende regler. En arbejdsgruppe under KEF (Kommunalt Entreprenørforum) har sat sig for at få udarbejdet en let tilgængelig og praktisk anvendelig tegningsmappe til brug for markpersonalet, når de står ude på arbejdsstedet.

Vejarbejde – vi bygger for dig (Login)

Som ansat i entreprenørbranchen får man let opfattelsen af, at rigtig mange bilister og beboere primært ser vejarbejde som en forstyrrelse af deres hverdag. I asfaltbranchen ønsker vi at gøre op med denne kultur. Vi er stolte af at bygge gode veje, så bilister og cyklister kan færdes sikkert. Når vi som entreprenører, bygherrer og vejmyndighed står sammen, så kan vi med god planlægning sikre, at arbejdet udføres med færrest gener for beboere og bilister samtidig med, at vi opretholder et godt arbejdsmiljø for dem, der skal udføre arbejdet. Tilføjes en målrettet kommunikation til beboere og bilister, så kan vi ændre det negative syn på vejarbejde.

Screening for nedsat fremkommelighed på statsvejnettet – erfaringer og perspektiver (Login)

Vejdirektoratet gennemførte i efteråret 2017 en screening for nedsat og dårlig fremkommelighed på strækninger, lokaliteter og kryds på statsvejnettet. Formålet er at få et opdateret og generelt kendskab til fremkommeligheden på statsvejnettet. Siden den første screening blev gennemført i 2001, er metoden til screening og monitoreringssystemet FremkomGIS videreudviklet og forbedret, vurderingskriterierne er revideret, og nyere teknologier som fx GPS og lign. gør det i dag lettere og hurtigere at indhente aktuel viden om fremkommeligheden på Statsvejnettet.

Avanceret regulering af trafik på baggrund af rejsetider fra GPS data (Login)

Det er med den seneste teknologiske udvikling blevet praktisk muligt at anvende rejsetider fra anonyme GPS data i det daglige arbejde med trafikstatistik og regulering af trafik. GPS data omtales tit som FCD (Floating Car Data).

SØG I ARTIKELARKIVET