Moderne biler er væsentligt mere sikre end tidligere, men førerassistentsystemer som ESC, AEBS og LKAS ændrer både ulykkesforløb og rekonstruktionsgrundlag. Hvor man før kunne beregne hastighed ud fra fysiske spor, reducerer eller ændrer teknologien sporene og kræver udlæsning af køretøjsdata. Systemerne kan forebygge ulykker, men også fejltolke situationer. Derfor bør analyse og forebyggelse i højere grad inddrage bilens sensorer og software som selvstændig ulykkesfaktor.

Som på så mange andre områder er der gennem årene sket en udvikling på området for p-vejvisning. Den generelle fortsatte stigning i antallet af indregistrerede biler giver ikke kun trængsel på vejnettet, men også øget pres på de enkelte parkeringsområder. Behovet for at parkere ændres ikke af udviklingen, der ellers sker med hensyn til den større andel elbiler, vi ser i disse år. Denne artikel beskriver, hvordan systemerne til vejledning af trafikanterne har udviklet sig, siden de første systemer blev indført i Danmark.

Aarhus’ mest centrale cykelgade, Mejlgade, krydser den centrale bus-, letbane- og biltrafikkorridor Nørreport i ’Mejlgadekrydset’ kun 50 meter vest for ’Nørreportkrydset’. To kryds så forskellige som dag og nat skal her arbejde sammen i Aarhus’ mest komplekse trafikknudepunkt. I foråret 2025 satte vi os for at optimere på den nyere trafikstyring fra letbanens åbning i 2017. Rejsetidsmålinger viser markante fald i forsinkelserne gennem de to kryds på tværs af både trafikstrømme og transportformer.

Hver dag passerer tusindvis af trafikanter gennem byens kryds – men hvad ved vi egentlig om dem? Trafiksignalanlæg er en central del af den urbane infrastruktur, og de genererer store mængder data, som ofte er underudnyttet. I takt med at kommuner og vejmyndigheder efterspørger mere datadrevne beslutningsgrundlag, er der et stigende behov for at udnytte disse data mere effektivt. Ved at aktivere og analysere data fra trafiksignalanlæg kan vi opnå bedre indsigt i trafikudviklingen og forbedre mobiliteten – både for cyklister, fodgængere, busser og biler. Læs videre og få indblik i Sidsel Kjems’ konkrete use case fra Københavns Kommune.

MegaBITS-projektets test af ITS-løsninger for cyklister skal resultere i flere og mere tilfredse cyklister på de europæiske cykelstier. I København er der opsat tælleudstyr, VMS-tavler og indhentet data. Det har givet os en større viden om antal og hastighed på cykler, bidraget til bedre information til cyklisterne og givet de første eksempler på Floating Bike Data. Det skal anvendes helt konkret til at finjustere de grønne bølger for cyklister, som et enstemmigt politisk flertal har vedtaget.

”Det skal være lige så nemt at bruge delemobilitet som at bruge en GPS i bilen.” Med ovenstående bemærkning indledte bestyrelsesformanden for ITSDanmark, Søren Sørensen, Maas-konferencen hos Trafikstyrelsen. ITSDanmark havde sammen med Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden i regi af MaaS-projektet NOMAD inviteret til konference om delemobilitet, og på en vindblæst novembermorgen mødte cirka 40 entusiaster op for at drøfte fordele og udfordringer omkring mobilitet som en service.

Mange arbejder for at fremme cyklismen i Danmark, og i den forbindelse er det vigtigt at have overblik over den eksisterende cykelinfrastruktur – lokalt, regionalt og nationalt. Hvor mange kilometer cykelsti findes der? Hvor kan jeg køre på selvstændige cykelstier eller kantbaner? Hvilken belægning og bredde har cykelarealerne? Projektet ”Gode cykeldata til alle” sætter fokus på, hvordan vi kan skabe og udnytte data om vores cykelinfrastruktur.

Udbredelsen af ITS (Intelligente Transport Systemer) inden for Europa er støt stigende, og EU-Kommissionen vil med nye lovkrav sikre en øget og gnidningsløs adgang til eksisterende og nye typer data. Adgangen til nøjagtige og opdaterede data har afgørende betydning for, at tidstro trafikinformations- og navigationstjenester kan udvikles og stilles til rådighed i Danmark og hele EU. Kommissionen har derfor revideret den retsakt, der skal sikre, at data bliver gjort tilgængelig. Fra og med 1. januar 2025 og 1. januar 2028 skal dataejere for stats- og kommuneveje udstille data, der omhandler infrastruktur, regulering og begrænsninger, status på vejnettet og tidstro anvendelse af vejnettet – dog kun data der allerede eksisterer i maskinlæsbart format.

Ballerup Kommune er en stærk erhvervskommune med den største koncentration af it- og teknologivirksomheder i Danmark. Kommunen arbejder løbende med at undersøge og afprøve ny teknologi og metoder til datasamling. Det er drevet af ønsket om at udvikle kommunens erhvervs-, natur- og bymidteområder til gavn for borgere og virksomheder.

Hver dag, hvert minut og hvert sekund monitorerer og indsamler vi data på trafikområdet. De enorme datamængder fra byens trafikanter er essentielle for at sikre en stabil trafikal drift. Samtidig giver dataene os et vigtigt indblik i trafikmængder og rejsetider, så vi løbende kan forbedre og optimere de trafikale forhold. Dataene gør os også klogere på, hvad der sker trafikalt, når byen lukkes ned i forbindelse med megaevents som Tour de France Grand Départ Copenhagen.