Viser artikel 1-10 af 492 resultat(er)

Investering i asfaltarmering forlænger vejens levetid og sparer kommunen penge (Login)

Over hele landet stiger udgifterne til vejreparationer på grund af det barske vejr, der forværrer allerede dårligt vedligeholdte veje. Men dette kan forebygges i fremtiden. Hos leverandør af asfaltarmering, S&P Reinforcement, har man opnået positive resultater med langtidsholdbare og miljøvenlige løsninger, der både forlænger levetiden for vejbelægningen og skåner kommunernes økonomi.

Rettidigt vedligehold giver dobbelt så mange kilometer vej i budgettet (Login)

Vinteren har været hård ved mange kommunale landeveje. Med rettidigt vedligehold i form af overfladebelægning de rigtige steder kunne en stor del af de omfattende skader og nødtørftige lappeløsninger være undgået, og omkostningerne kunne have været to til tre gange lavere.

Kalkstabilisering på mobilt værk (Login)

Upcycling af lerjord til alternativt råstof som erstatning for sand og grus i vejkasser og ledningsgrave.

Vi piller ved kronjuvelerne i dansk belægningsdimensionering (Login)

I over 50 år har en af kronjuvelerne i dansk befæstelsesdimensionering været J.M. Kirks kriterier for tilladelige påvirkninger i asfalt og ubundne materialer, præsenteret i 1971. For asfaltkriteriet angav Kirk ikke nogen E-modul-afhængighed, det vil sige, at den samme tøjning i et koldt, stift henholdsvis varmt, blødt asfaltmateriale ville have ens skadevirkning. Dette forekommer ulogisk, da der ved samme tøjningsniveau må blive afsat væsentlig mere energi, det vil sige større nedbrydning i stive materialer i det bløde materiale. I 1967 havde Kirk faktisk publiceret forskning, der understøtter E-modul-afhængigheden, og her i 2024 udføres et projekt, der skal klarlægge, om resultaterne fra 1967 kan eftervises og lægges til grund for et revideret dansk asfalt-udmattelseskriterie. Artiklen giver et bud på, hvordan kriteriet kan komme til at se ud, og hvorledes det påvirker lagtykkelser og dimensioneringstemperatur.

Fælleskommunalt asfaltudbud med fokus på bæredygtighed og verdensmål (Login)

I 2023 gennemførte Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner et fælles udbud af asfaltarbejder for en fireårig periode. Det gav både økonomiske besparelser og ensartede procedurer, der sikrer højere kvalitet og vil kunne genbruges i fremtiden. Bæredygtighed var et centralt pejlemærke for kommunerne, der valgte at adressere FN’s Verdensmål ved at prioritere og gennemføre en række tiltag.

Veje på blødbundsjord - Fremtiden bygger på letfyld (Login)

På anlægsområdet opleves en stadig stigende opmærksomhed og efterspørgsel på miljøvenlige og økonomisk gode løsninger. En løsning kunne være lastkompensation ved brug af lette materialer, når bæreevnen i underlaget er udfordret. Princippet kan i mange tilfælde føre til en besparelse for både klimaet og økonomien, især ved at reducere brugen af centrale elementer såsom bortkørsel af overskudsjord og ved at optimere brugen af traditionelle tunge råstoffer. Ved at benytte lastkompensation med de rette lette materialer opnås et solidt fundament til alle typer infrastruktur.

Kan bitumen helt eller delvist erstattes af andre bindemidler med lavere CO 2-aftryk? (Login)

Cirka 20 % af den samlede CO2-udledning i asfaltproduktionen kommer fra udvinding og produktion af bindemidlet bitumen. I denne artikel fortæller vi om, hvordan Colas arbejder med at nedbringe denne CO2-udledning ved at erstatte en del af bitumenet med produkter, som er vegetabilsk baserede, og som har en meget lavere og ofte negativ CO2-udledning.

Asfaltarmering i danmark Udvikling fra 2014 til i dag (Login)

De traditionelle programmer til beregning af belægningsopbygninger som f.eks. MMOPP baserer sig på empiriske metoder, som viser sig at være for simplificerede i forhold til at indregne værdien af en asfaltarmering som S&P’s armeringsnet af glasfiber og kulfiber. Det har derfor ikke været muligt for de projekterende at vælge armeringsnet som en aktiv del af belægningsopbygningen, når de dimensionerer med den eksisterende software. Det var S&P’s motivation til at indgå et udviklingssamarbejde med DTU.

Overfladebehandling i dag - udviklingen i OB og anvendelsesmuligheder (Login)

Overfladebehandling (OB) har gennem mange år været anvendt til vedligeholdelse af veje på det kommunale vejnet. Det er en kendt vedligeholdelsesmetode, men også en metode, som desværre ikke bliver anvendt helt i samme grad som tidligere. Og det er en skam – både for det danske vejnet og for kommunernes økonomi. Der er nemlig flere måder og flere steder hvor overfladebehandling kan anvendes. Udgangspunktet for anvendelse af overfladebehandling på de kommunale veje er, at belægningen bliver udlagt på et GAB bærelag, et forstærkningslag eller blot en slidt asfaltvej, der er begyndt at udtørre.

Tyndlagsbelægning med miljørigtige fordele (Login)

Ny undersøgelse foretaget af LCA Norge viser, at slidlagstypen tyndlagsbelægning TB k har en stor miljøfordel og lang levetid sammenlignet med de traditionelle slidlag på markedet. Ved at vælge TB k i stedet for traditionelt slidlag i udbuddet er det muligt at reducere CO2emissioner med hele 38% – bl.a. på grund af den lave tilsætning af nye råmaterialer. Desværre er produktet ikke særlig udbredt herhjemme. Med den nye rapport, som dokumenterer miljøfordelene, håber Pankas at se produktet anvendt i langt større udstrækning end tidligere. Da TB k er yderst anvendelig bl.a. på kommuneveje, ser vi, at asfalttypen har et stort potentiale.

SØG I ARTIKELARKIVET