Viser artikel 1-10 af 52 resultat(er)

Gravetilladelser og retablering ved gravearbejde (Login)

Der ligger allerede mange ledninger i vejnettet, der skal anlægges, driftes og udskiftes. Nu kommer de store udrulninger af fjernvarme og el-net, og uanset hvor meget koordineringer, der forsøges gennemført, kommer der til at være ekstraordinært mange gravearbejder i de kommende år. Det er selvfølgelig en belastning for vejmyndighederne; intet gravearbejde i vej uden en tilladelse. Hvad kan vejmyndighederne stille af krav? Hvor standardiseret kan det gøres? Hvordan sikres fremkommeligheden under disse vilkår? Det vil vi se nærmere på.

Fuld tryk på den grønne og digitale omstilling – og ledningsgrave i vejarealer (Login)

Den omfattende elektrificering af samfundet kræver et stort antal gravearbejder i vejarealer mange år frem. Oveni kommer den igangværende udrulning af fibernet, som udvisker den digitale kløft mellem by og land. De mange ledningsarbejder sætter både entreprenører, ledningsejere og de kommunale vejmyndigheder under et stort pres. Derfor er det hensigtsmæssigt med ensartede og forudsigelige vilkår og tekniske forskrifter for ledningsarbejder, hvilket ”Ledningspakken” gerne skal sikre. Artiklen sætter i høj grad fokus på at finde den rette ”balance” mellem vejejernes ønske om at sikre vejkapitalen og ledningsejernes ønske om at få etableret deres ledningsanlæg på en så kosteffektiv måde som muligt. Afslutningsvis beskrives to eksempler på den politiske bevågenhed om at sikre de bedst mulige rammevilkår for forsyningsselskabernes realisering af den grønne og digitale omstilling af Danmark – nemlig Transportministeriet lovforslag om nedgravning af el- og fiberkabler på private fællesveje og private fællesstier i landzoner og den såkaldte efteranmeldelsesordning for mindre, korterevarende gravearbejder, som er særlig relevant for etablering af stikledninger til fibernet.

Det er blevet enklere at få overblik over nedgravede ledninger (Login)

Med LER 2.0 har graveaktører nu hurtigere adgang til mere overskuelige oplysninger om nedgravede forsyningsledninger, -kabler og –rør, som ikke kan ses med det blotte øje, men skal undgås, når skovlen stikkes i jorden. Landets ledningsejere har nu brugt 3 ½ år på en gennemgribende digitalisering og standardisering af ledningsoplysninger til gavn for både graveaktører og ledningsejere.

TEMA - LEDNINGER (Login)

TEMA - LEDNINGER (Login)

Sikring af ledninger i nedlagte vejarealer – Hvad kan ledningsejerne kræve? (Login)

Når offentlige veje bliver nedlagt, kan ledningsejerne kræve, at der tinglyses en ledningsdeklaration på det nedlagte vejareal. Spørgsmålet er så, hvad denne deklaration skal indeholde. Her vil der ofte være en konflikt mellem de ønsker, som ledningsejerne har, og de interesser, som vejmyndigheden og eventuelle erhververe af det nedlagte vejareal har.

Er en offentlig grundejers/ vejejers forhold anderledes end en privat grundejers, når det gælder gæsteprincippet? (Login)

Østre Landsret har ved dom af 28. juni 2022 (trykt i UfR 2022.3747 Ø) i den såkaldte ”Avedøredom” fastslået bl.a., at en offentlig grundejer/vejejer ikke er stillet anderledes i relation til det såkaldte ”gæsteprincip” end en privat grundejer. Afvejningen af hensynet til person- og forsyningssikkerhed samt samfundsøkonomi over for hensynet til grundejerens udviklingsmuligheder for dennes areal og grundejernes interesser i at undgå udgifter til fremtidige ledningsomlægninger skal derfor foretages på den samme måde, uanset om grundejeren er offentlig eller privat.

Vejdirektoratet introducerer nyt ansøgningsmodul (Login)

’Råden over vej’ er en ny, brugervenlig portalløsning, der afløser ansøgningsmodulet WebGT. Regeringens digitaliseringsstrategi betyder nemlig, at der 1. december 2014 er nye regler for ansøgning af grave- og rådighedsansøgninger på vejene. Digitaliseringsstrategien udrulles i fire bølger, og vejsektoren er en del af den aktuelle bølge 3. Vejlovene bliver ændret med bestemmelser om, at ansøgninger skal indgives ved digital selvbetjening. Her er et overblik over det nye ansøgningsmodul.

Tema - Ledninger/No-dig (Login)

Et nyt ”rør i røret” (Login)

En historie fra vort naboland Sverige, hvor vejmyndighederne for alvor har fået øjnene op for de fordele, som er forbundet med at anvende strømpeforingsteknologi til fornyelse af rørunderføringer.

SØG I ARTIKELARKIVET