Personbilen er manges kæreste ejendom, og den skal selvfølgelig helst stå et beskyttet sted, når den ikke benyttes. Denne artikel handler om vejen fra de første primitive garager til nutidens effektive parkeringsanlæg. En garage var særlig nødvendigt i bilens første år, hvor den skrøbelige og ofte åbne bil kun kørte om sommeren – og i tørvejr. Om vinteren stod den ofte indendørs – og opklodset for at beskytte dækkene.

Autoværnet er en dansk opfindelse fra 1930’erne, som er eksporteret til hele verden. I takt med den stigende bilisme steg antallet af trafikuheld, og den danske opfindelse kunne reducere de værste skader. Firmaet bag, Dansk Auto-Værn, måtte selv arrangere påkørsler. Vejmyndighederne var i starten tilbageholdende med at installere autoværn, og firmaet måtte vise, at påkørsel af personbiler i høj fart og selv tungt læssede lastbiler blev stoppet af autoværnet.

Vejle er bl.a. kendt for sine stejle veje både på godt og ondt. I dag er de 25 mest populære cykelveje med store stigninger i Vejle by og nærmeste omegn blevet opmålt og skiltet. En af disse veje er Kiddesvej. Vejen er opkaldt efter familien Kidde med de centrale personer Amtsvejinspektør Chresten Henriksen Kidde og sønnen, forfatteren Harald Kidde.

Vallensbæk Torvevej har sit navn, fordi den tidligere var en af de veje, som bønderne fra Vallensbæk brugte, når de kørte deres produkter: smør, fjerkræ, hø og halm til Roskildevej - og ad denne videre til hovedstaden. I dag er vejen mest kendt for at huse FDB's, nu Coops, hovedsæde og administration. Men vejstykket ved Coop er også kendt for en særlig vejbelysning, nemlig medlys belysning, tegnet af Poul Henningsen (PH) og etableret på Vallensbæk Torvevej for FDB i 1963.

Esbjerg Kommune havde besluttet at støtte planerne Esbjerg Kommune havde vedtaget at indgå i selskabet A/S Fanø-broen med henblik på at bygge og drive en 1,3 km lang bro. Trafikprognoser viste, at en broafgift ville kunne betale for opførelsen. Skridtet med betalingsbro var enden på et langt forløb, hvor skiftende regeringer havde haft modstridende holdninger til broen. Undertiden havde den ansvarlige minister været positiv, men ved ministerskifte var stemningen vendt. Til sidst mistede Esbjerg Kommune tålmodigheden og besluttede, at man ikke ville vente på den statslige finansiering.

Hieroglyffer blev udviklet ca. 4000 år før Kr.f. altså for ca. 6000 år siden. Det er et komplekst skriftsystem, der på én gang er figurativ, symbolsk og fonetisk. Det blev anvendt af de gamle ægyptere.

Trafikplanlægning har altid engageret folk. Det var også tilfældet i 1924, hvor Københavns centrale plads, Rådhuspladsen, var til diskussion. Anledningen var, at byens sporvejsdirektør ønskede at få nedlagt sporvejenes central på Rådhuspladsen.

Den 8. juni 2017 markerede Sorø Kommunes tekniske forvaltning opstillingen af et informationsskilt og en stander til foldere ved Krebshusalléen ved en lille sammenkomst på rastepladsen ved Slaglille med repræsentanter for kommunen, Dansk Vejhistorisk Selskab, Danmarks Naturfredningsforening, Bevaringsforeningen og Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn. På initiativ af Dansk Vejhistorisk Selskab havde de alle samarbejdet i fælles bestræbelse for at synliggøre dette enestående vejstykke og få dets historie udbredt. Krebshusalléen er en stump chaussé fra 1780’erne, der næsten uændret har bevaret sit udseende trods de senere udvidelser og modernisering af vejnettet. Frem til 1951 var den en del af hovedvej 1 mellem København og Korsør, men ved omlægning af hovedvejstrækningen mellem Slaglille og Restaurant – nu: Hotel - ”Krebshuset” ved Tuel Å - blev vejstykket opgivet som hovedvej og er herefter blot brugt som adgangsvej til ejendommen ”Krebshusgården”, der ligger samme sted som den oprindelige kro: Krebshuset.

Et par mil ud af Via Appia uden for Rom – her taler vi om gamle romerske mil, der er 1479 m eller 1000 dobbelte skridt af en romersk soldat (1000 hedder på latin Mille heraf navnet mil) – finder vi det lille, lidt uanseelige kapel, der er rammen om legenden om St. Peter og Herrens møde her på Via Appia. Legenden siger, at da Peter er blevet dømt til korsfæstelse i Rom, flygter han ud af byen ad den gamle Via Appia. Og her, hvor vejen slår en bugt, kommer Herren gående ad den gamle vejbelægning hen imod Peter. Da er det, at Peter stiller det berømte spørgsmål på latin: Quo vadis, Domine, “Hvor går du hen, Herre?”. Jesus svarer som bekendt: ”Til Rom for at lade mig korsfæste i dit sted”! Da vendte Peter tilbage til Rom og blev korsfæstet på det sted, hvor Peterskirken står i dag. Han krævede dog at blive korsfæstet med hovedet nedad, for han var ikke værdig at dø på samme måde som Herren. Det var legenden, men vi har stadig til gode at gå ind i kapellet. Her hen over kapelgulvet har man blotlagt den gamle vejbelægning i nichen, der vender mod Rom, hvor vi ser Per Peter komme imod os, og hvis man vender sig om, kommer Jesus vandrende den anden vej fra, i en niche i sydvæggen. Her forskånes læserne for et billede af de smagløse fodaftryk i hvidt marmor, som en nævenyttig kirkens tjener har fået anbragt lige her, hvor Herren mødte Peter. Hvorfor der lige skulle ligge en marmorsten her på dette sted, så vi kunne få Herrens fodaftryk i regelmæssigt? i 45 grades vinkel, det hører måske med til underet, men når man ser bort fra dette smagløse indfald, er der højtidsstemning i kapellet. Her fornemmes vejhistoriens vingesus.

Vejføring har siden Arilds tid søgt at undgå unødvendige omveje og i stedet følge den rette linje mod målet. Ved anlæggelsen af hovedvejene udså man sig således markante sigtepunkter i terrænet, hvad franskmændene kalder points de vue, og afstak hovedvejene i lige linje mod disse. Afvigelser fra reglen var dog mulige, og det er sådanne afvigelser, der er vores emne i denne artikel.