Artiklen beskriver, hvorledes parkeringspolitikken i Københavns Kommune benyttes aktivt til at forbedre beboernes mulighed for at parkere samtidig med at pendlertrafikken i bil dæmpes.

I forbindelse med byggeprojekter og måske endda specielt infrastruktur, hvor der er fokus på placering – udførelse – udseende m.m., har visualisering i de seneste år været en naturlig del af opgaven. Visualiseringer er ikke bare et fiktivt billede af et projekt, men et værktøj der giver mulighed for at have et fælles udgangspunkt for beslutningstagere med forskellige tekniske baggrunde.

Siden 2002 har Århus Kommune arbejdet med en trafikplan for Århus Midtby. Inddragelse af borgerne har stået højt på den politiske dagsorden, og processen har været omfattende. Aldrig før har så mange borgere bidraget til en trafikplan i Århus. Forude venter en række trafikale udfordringer, som trafikplanen er klar til at tage hånd om.

Anvendelse af informationssystemer og digitale services i vejsektoren er i dag ganske omfattende. Det er også nødvendigt for at matche de udfordringer, som kommunalreformen og forventningen til borgerservice vil stille til sektoren Anvendelse af informationsteknologi og informationssystemer i den tekniske forvaltning i amter og kommuner og i Vejdirektoratet undergår i disse år endnu en gang en væsentlig forandring. Fra enkeltinstallationer eller client server løsninger til webservices eller tjenester, som i dag forventes at være tilgængelige for alle med en browser. Dagens tjenester er heldigvis blevet langt mere brugervenlige end tidligere tiders programmer, hvor det kunne være ganske kompliceret at udføre de rigtige handlinger i den rigtige rækkefølge. Slægtskabet med internetverdenen giver tryghed og genkendelighed, ja det kan endog være sjovt og inspirerende at arbejde med de nye services! Og sådan bør det være, idet både brugervenlighed og relevansen af de informationer eller data, man kan arbejde med, skal være i top. Det er brugernes forventning. Samtidig med, at teknikken giver flere en nemmere adgang til it-værktøjer, stiger kravet fra brugergruppen også væsentligt. Selv de bedste internettjenester kan ikke klare sig, hvis data er for gamle eller f.eks. forkert stedfæstede på vejnettet. Helt afgørende for et systems pålidelighed og troværdighed er derfor ikke alene, om servicen ”kører”, som den skal, men i allerhøjeste grad om de bagvedliggende data er pålidelige. I fremtiden vil endnu flere i en forvaltning have adgang til alle data. Jo mindre detailkendskab den enkelte har til fagområdet, jo vigtigere er det, at de dataansvarlige har sikret, at data er ajourførte og korrekte. Rettidig omhu med data bør derfor fremover få en endnu større prioritet, og man kan håbe, at arbejdet bliver udført af ildsjæle, og at de får den nødvendige kredit herfor. Kommunalreformen giver med de 98 nye kommuner et langt større vejnet i den enkelte kommune. Samtidig med reformen kan vi forvente, at der i de kommende sker et generationsskifte blandt ”vejmændene” i den tekniske forvaltning. Hvor det før var muligt for den garvede vejmand at have hele vejnettet i hovedet, vil hun fremover i høj grad være afhængig af vejforvaltningssystemet, billeder fra vejene og visualiseringsværktøjer ved nye projekter – at den digitale forvaltning fungerer. Politikere, journalister og interessegrupper for blot at nævne nogle af de nye brugergrupper uden for forvaltningen vil forvente, at de nemt og med deres forudsætninger kan finde oplysninger om kommunens veje, trafikuheld og byggeprojekter. Og som konsekvens heraf vil der bliver spurgt mere kvalificeret ind til drift og planlægning med deraf følgende krav til forvaltningen. Administrative opgaver ved ansøgninger og tilladelser forventes i stigende grad digitaliseret både for at servicere virksomheder og borgere bedre og for løbende at kunne effektivisere også dette arbejdsområde. Kommunalreformen giver lejlighed til, at man på vejområdet indretter sig hensigtsmæssigt med fælles administrative vejnumre og en fælles vej- og stifortegnelse for hele landet. Med OIOXML standardisering af de grundlæggende fælles data bliver sektoren yderligere godt rustet til at lave landsdækkende analyser og samarbejde på tværs, idet data fremover nemt vil kunne udveksles også på tværs af vejforvaltningssystemer.

Vejle Amt har i forbindelse med erstatningsfastlæggelse for nærføring ved enkeltliggende ejendomme i det åbne land det politiske ønske at udbetale et kontant beløb til den berørte lodsejer frem for aktivt at gå ind på ejendommen og etablere støjdæmpende foranstaltninger. Dette har haft den effekt, at der på nogle ejendomme etableres støjvolde, og på andre at der ikke foretages noget.

Afdelingsleder Frank Hagerup Rasmussen, Vestsjællands Amt har 25 års jubilæum 15.10.2005

Scanning af Dansk Vejtidsskrift september 2005