Vi vil gerne lidt tættere på. Tættere på kernen af viden, tættere på trafikanterne og tættere på adfærden – og det gælder også i vores kommunikation. Vi har generelt et højt niveau af sikkerhed på de danske veje, men skyldes det egentlig de mange milliarder lagt både i forskning, udførelse af intelligente eftergivende vejdesigns og sikrere biler, eller skyldes det den lange tradition for massive adfærdskampagner fra en mængde forskellige spillere på feltet, som har sat sig fast hos trafikanterne? Svaret er selvfølgelig, at ingen af delene vil kunne undværes.

Både HOFOR og Kommunernes Landsforening har glæde af Mobilitetsnetværk Amager, der giver inspiration til at arbejde med mobilitetstiltag i forhold til virksomhedens interne transport og til medarbejdernes pendling. Københavns kommune kan se potentiale i, at flere større arbejdspladser går med i mobilitetsnetværk.

Anlægsbudgetterne til nye projekter er små og mindre, end vi har oplevet i en årrække. Det gør det mere nødvendigt og nemmere at få øje på de mange mindre indsatser, der understøtter en bedre og mere effektiv brug af infrastrukturen. Det kræver imidlertid også, at der skal tages svære beslutninger med stor betydning for mange mennesker. Her begynder vanskelighederne for alvor, idet sektoren og dens beslutningstagere er i uvante omgivelser.

Trængselskommissionen har fået et omfattende opdrag af regeringen. Kommissionen skal finde helhedsorienterede løsninger, der kan nedbringe trængslen og mindske forureningen fra trafikken i hovedstadsområdet. Kommissionen har fået til opgave at finde en bred vifte af løsninger – og ikke kun pege på en enkelt. Jeg synes, det er rigtig positivt, at vi får en åben diskussion i en meget bred kreds, hvor alle interesser er repræsenteret. Trængselskommissionen har brugt efteråret på at diskutere mulige løsninger på de problemer, vi er blevet bedt om at løse. Vi har været så heldige at have haft bistand fra en lang række eksperter, der hver især har stor viden om netop deres område. Kommissionen offentliggør i januar et idekatalog, hvor der peges på en bred vifte af løsningsmuligheder. Vi har hermed taget hul på en meget vigtig diskussion af, hvordan vi bedst reducerer trængslen i hovedstadsområdet. Målsætningen med idékataloget er at få så mange løsningsforslag på banen som muligt. Jeg kan godt afsløre allerede nu, at der er kommet rigtig mange gode forslag på bordet. Den samlede kommission vil bruge foråret på at prioritere forslagene, så vi efter sommerferien 2013 kan fremlægge en samlet strategi med en række gode og velargumenterede anbefalinger til regeringen. Når vi skal prioritere i forslagene, er det vigtigt at fremhæve de lavthængende frugter. Der er mange initiativer, der nemt og billigt kan iværksættes. F.eks. viser erfaringer fra London, at der kan være meget at hente, hvis man centraliserer reguleringen af lyskryds og koordinerer de ’grønne bølger’ efter de konkrete trafikstrømninger. I København er der masser af eksempler på, at lyskrydsene ikke er indstillet, så trafikken afvikles bedst muligt. Hermed skabes unødige propper på vejene – til stor gene for både bilisterne og miljøet. Der er også allerede igangsat en lang række udbygninger af infrastrukturen i hovedstadsområdet, fx en helt ny jernbane til Ringsted. Den nye bane vil markant øge kapaciteten i togtrafikken til og fra København. Det er heldigvis ikke sådan, at kommissionen starter på bar bund, men der er stadig nok at tage fat på. Der er f.eks. behov for at overveje den langsigtede udvikling: Hvor vil fremtidens trafikstrømme være? Hvor skal de fremtidige knudepunkter i den kollektive trafik være? Er der behov for yderligere metro- og letbanelinjer? Jeg vil godt benytte lejligheden til at pege på, at det nogle gange gælder om at tænke lidt ud af boksen. Letbaner er dyre og kræver finansiering, men man kan komme langt med en BRT-løsning, som baner vejen for en evt. senere letbane, og hvor der fås virkelig meget kollektiv trafik for pengene. Kommissionen har også fået en vigtig opgave med at se på, hvordan der kan skaffes finansiering til de mange projekter. Vi ved alle sammen, at statskassen ikke er uudtømmelig, og i kommissionen er vi derfor også blevet bedt om at se på, om der er muligheder for at skaffe finansiering andre steder fra. Der er mange muligheder. Udover spørgsmålet om brugerfinansiering, sådan som det kendes fra de faste forbindelser over Storebælt og Øresund, er der andre interessante veje at gå. Er det eksempelvis retfærdigt, at arbejdsgiveren stiller en gratis parkeringsplads til rådighed for medarbejderen, uden at denne beskattes heraf? Det er vel ikke helt unfair at sammenligne værdien af en gratis p-plads med værdien af en firmabil, som i dag beskattes. Jeg ser også et stort potentiale i at indføre landsdækkende roadpricing. Det kræver naturligvis, at teknologien er på plads, men perspektiverne er store. Der er masser af emner, som kommissionen kan dykke ned i, og jeg ser frem til nogle spændende diskussioner i løbet af foråret, hvor der skal prioriteres i de mange gode inputs fra kommissionens medlemmer.

Trængselskommissionen har fået et omfattende opdrag af regeringen. Kommissionen skal finde helhedsorienterede løsninger, der kan nedbringe trængslen og forureningen fra trafikken i hovedstadsområdet. Den første milepæl i dette arbejde er starten af det nye år, hvor kommissionen afleverer et idékatalog til regeringen, der bl.a. vil pege på, hvor der kan sættes ind på kort sigt.

Kan vi øge mobiliteten og reducere trængslen i trafikken uden at det koster mange penge? Vi mener, at svaret er ja, men det kræver politisk mod og vilje samt motivation og en indsats af den enkelte trafikant!

Trængselsdiskussionen kører i højeste gear – blandt andet med trængselskommissionen, der skal komme med forslag til, hvordan trængsel reduceres i hovedstadsområdet. Samtidig viste en opgørelse fra TomTom i efteråret, at trængslen i Aarhus er værre end i København. Hvorvidt dette reelt er korrekt, er et åbent spørgsmål til diskussion. Men påstanden rejser en diskussion om, vi i Danmark har overblik over trængslen - og ikke mindst, hvordan vi får og opretholder dette overblik.

Transportsektoren kan og skal bidrage til en grøn omstilling af samfundet, men det må ikke gå ud over mobiliteten. Dansk Industri har 12 forslag til, hvordan man sikrer den grønne omstilling af transporten. Forslagene spænder vidt og tæller blandt andet reform af bilbeskatningen, brug af mindre CO2-belastende brændsler og mere energieffektiv kørsel.