”Skaber mobilitet lokal værdi? ” er det spørgsmål, som denne artikel vil udfolde. Gennem studier foretaget af rejsende igennem Hirtshals Havn ønsker artiklen at belyse den gennemrejsendes syn på Hirtshals som henholdsvis transitsted og som by. Hirtshals er et transitknudepunkt, hvor motorvejen kiler sig ind mellem by og havn for at ende direkte i færgeterminalerne til Norge, Island og Færøerne. Men opnår den gennemrejsende en stedstilknytning til Hirtshals som en destination på rejsen, eller drukner byen i effektiv infrastruktur? Tesen er, at der ligger et skjult udviklingspotentiale i at samtænke sted og mobilitet, hvilket i Hirtshals' tilfælde vil sige samtænke by og havn!

Hændelser på vejnettet har stor betydning for fremkommeligheden. Vejdirektoratets Trafikinformationscenter varetager det akutte beredskab på statsvejene døgnet rundt, og Vejdirektoratet har indgået kontrakt med en entreprenør, der hele døgnet kan rykke ud i tilfælde af akutte hændelser, der er til fare for trafikken. Herudover er samarbejdet med bl.a. politi og redningsberedskaberne essentielt for at kunne håndtere, informere og styre trafikken under mere ekstreme hændelser. Vejdirektoratet arbejder derfor sammen med disse parter både lokalt og nationalt for hele tiden at lære samt optimere planer og procedurer i et tæt samarbejde. Endelig arbejder Vejdirektoratet og DMI sammen om at optimere varslingsgrundlaget for vand- og vindrelaterede hændelser til gavn for trafikanterne.

Tetraplan har bistået Movia, Midttrafik og senest Sydtrafik med at udarbejde kollektive trafikplaner. Fælles alle steder er, at planerne er blevet til i en proces, hvor trafikselskabernes ejerkreds af regioner og kommuner er involveret. Målsætningerne i de tre planer har ligheder, idet de alle forholder sig til spørgsmålet om passagervækst, kundetilfredshed og grøn transport. I artiklen er beskrevet ligheder og forskelle i planernes tilblivelsesproces og i deres overordnende målsætninger.

Vejdirektoratets strategi for klimatilpasning fokuserer på samarbejde, håndtering, forbedring og forebyggelse og skal sikre fremkommelighed og sikkerhed i et klima, der fortsat forandrer sig. Statsvejene berører mange kommuner og krydser med mange typer infrastruktur. Tilpasning af statsvejene er derfor ikke en isoleret opgave, men derimod en oplagt mulighed for et øget samarbejde med andre myndigheder. Det giver også mulighed for at inddrage klimatilpasning tidligt i projekterne og derved skabe merværdi af investeringerne eller mulighed for at skabe merværdi som følge af tilpasningsinitiativerne.

Den kollektive trafik spiller en væsentlig og nødvendig rolle i trafikbetjeningen af vores sygehuse. Det gælder for både ansatte, patienter og besøgende. Ændringerne i sygehusstrukturen, hvor der sker en koncentration af behandlingstilbud på færre, men større enheder giver patienter og ansatte længere rejsetider og måske besværligere rejser. Det kan betyde både dyrere og ringere vilkår for patienterne, hvis de i mindre grad kan benytte den åbne kollektive trafik. For Region Hovedstaden har Tetraplan udviklet metoder og planlægningsmetodikker, som kan give et solidt grundlag for at målrette og prioritere tiltag, der kan forbedre og tilpasse den kollektive trafik til de udfordringer, de nye sygehusstrukturer giver.

Transportudvalget har i brev af 28. november 2014 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 20 – Forslag til lov om offentlige veje m.v., som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Årets vejforum blev endnu en gang en stor succes. Med 1107 deltagere og 57 udstillere var hele rammen på Nyborg Strand fyldt ud. De foreløbige tilbagemeldinger fra deltagerne har været meget positive.

Overskriften hentyder dels til at det snart er jul, og vi skal gå om juletræet og synge ”Sikken voldsom træng-sel og alarm” af Peter Faber, dels til hovedtemaet om trængsel på dette års Vejforum: ”Flere biler på vejene – hvad gør vi?”. Svaret er, at vi skal glæde os – ikke alene over julen, men også over at transportarbejdet stiger – på vej, bane og cykelstier. For dansk vækst og velfærd bygger på en højt udviklet infrastruktur, og der er sammenhæng mellem vækst i transportarbejdet og bruttonationalproduktet. Danmark har på vejområdet et fornuftigt udgangspunkt i sit nuværende net af veje. Det har en god dækning og en rimelig kvalitet, når det gælder det overordnede vejnet – ikke når det gælder kommunevejene. Vejnet-tet er endnu en af Danmarks styrkepositioner, der sikrer konkurrenceevne og sammenhængskraft. Men en sådan styrkeposition er ikke noget vi får foræret eller har for evigt. Det er en styrkeposition, vi skal passe på, så vejene følger med udviklingen i økonomien og i omverdenen. Og heldigvis er der god sam-fundsøkonomi i at bygge og passe på vejene, for det er 2 – 3 gange så dyrt at rette op på en forfalden vej som at vedligeholde i tide. Og Produktivitetskommissionen har beregnet, at mens 30% af anlægsprojekterne på baneområdet er samfundsmæssigt rentable, er tallet for veje 60%. Desværre går det den forkerte vej i øjeblikket. Produktivitetskommissionen konkluderer, at Danmark de se-neste 20 år har investeret mindre i veje end gennemsnittet af en række europæiske lande. Resultatet er at danske vejes kvalitet, ifølge World Economic Forum, falder. Det er nu så alvorligt, at hver 4. virksomhed er så utilfreds med kvaliteten af (kommune)vejene, at den overvejer at flytte – måske helt ud af landet, viser DI’s erhvervsklimaundersøgelse. Så når Vejdirektoratets direktør Per Jacobsen i paneldebatten på Vejforum sagde, at de danske investeringer i veje er de største i mange år, så kommer vi fra et så lavt udgangspunkt, at de statslige vejinvesteringer ikke kan opveje, at vi har underinvesteret på landsplan i årevis. Vejforum med rekorddeltagelse og ITS Heldigvis er der interesse for veje og for, hvordan vi løser trængselsudfordringerne. For med 1.107 deltagere og 55 udstillende virksomheder var der rekord deltagerantal på årets Vejforum. Traditionen tro indledtes Vejforum med formandens, Erik Birk Madsen, velkomsttale, der fokuserede på tre emner: For det første den kommende mangel på vejingeniører, som branchen tager hånd om via Viadania. For det andet trængslen, og hvordan vi håndterer udfordringen. Og for det tredje den teknologiske udvikling og ITS. Jens Peder Kristensen, tidligere formand for ITS Danmark, tog netop fat i ITS i sin åbningstale. Han slog fast, at selvkørende biler vil præge trafikken inden 2040, og at de vil skabe mindre trængsel, færre uheld og forurene mindre. For selvkørende (el)biler kører tættere og hurtigere på vejene, så de udnytter kapaciteten bedre. Desuden kører de mere sikkert, end vi mennesker kan, og er samtidig også mere økonomiske og mindre forurenende. Så når jeg i indledningen skriver, at vi skal glæde os over det stigende transportarbejde, er det naturligvis også under den forudsætning at kunne løse forurenings- og trængselsproblemerne på den måde, Jens Peder Kristensen beskriver. 2015 – valg, vejlov og evaluering af funktionskontrakter Skal jeg forsøge at se ind i 2015 og spå om, hvad det nye år bringer, er der i hvert fald tre ting jeg ser kom-me: Valg, vejlov og evaluering af funktionskontrakter. Vi får valg i 2015. I paneldebatten på Vejforum kom det op, at en af grundene til, at statsvejnettet de senere år er genoprettet, er dannelsen af Infrastrukturfonden i 2009. Derfor var det meget interessant, at spørgsmå-let om en kommunal infrastrukturfond blev drøftet. Herfra skal der lyde en opfordring til politikerne om at sæt-te en kommunal infrastrukturfond på valgets dagsorden; en fond, der kan kickstarte kommunal vejvedlige-holdelse, er der i høj grad brug for. Næsten lige så sikkert er det, at vi får en ny vejlov, den er nemlig til behandling i Folketinget nu. Det er fint med en ny lov, der sætter fokus på bedre koordinering mellem de mange aktører, der graver i vejene. Loven indeholder nye bestemmelser som bod, hvis en ledningsejer ikke rubber neglene og bliver færdig med at grave til tiden. Herfra skal der i al stilfærdighed lyde et godt råd: Hvis man styrer med bod og straf, risikerer det at gå ud over samarbejdet, over engagementet og over villighed til fornyelse. Så brug bod med måde og belønning med rund hånd kære kommuner! Endelig er jeg overbevist om, at vi får en evaluering af de funktionskontrakter, som nu dækker 20% af det kommunale vejnet. De første 15 årige kontrakter blev indgået i år 2000 og er ved at løbe ud. Derfor er tid-punktet til evaluering velvalgt. Brugt rigtigt er funktionskontrakter udmærkede, og funktionskontrakter har væ-ret med til at sikre, at kommunevejene generelt er blevet bedre, men måske ikke alle steder så meget bedre, som nogle kommuner forventede. Det er ikke tilfredsstillende, at køber og sælger ikke har samme forvent-ninger. Derfor bør parterne – kommuner, rådgivere og entreprenører – evaluere funktionskontrakter for at sikre, at vi får gode, holdbare løsninger også med denne kontraktform. Til slut skal der lyde en tak til de kolleger, der var med til at gøre Vejforum til en god oplevelse – medarbej-derne i Sekretariatet, indlægsholdere og udstillerene. Jeg er stolt over at være en del af vejbranchen – også selv om vi til tider skaber ”voldsom trængsel og alarm” – for trængsel og alarm er forudsætninger for vækst. God jul og godt nytår! Kør nu forsigtigt derude – især ved vejarbejder!