Viser artikel 21-30 af 31 resultat(er)
Miljømyndighederne i de 98 kommuner har lokalkendskab og udsteder tilladelser til udledning eller nedsivning af vejvand. Men som vejmyndighed og samarbejdspartner så Vejdirektoratet gerne en mere smidig og ensartet sagsbehandling, hvor Vejreglerne i højere grad end lokal praksis blev brugt.
Biltrafikken er en væsentlig bidragyder til udledningen af drivhusgasser og luftforurenende stoffer. Denne udledning er stort set proportional med brændstofforbruget. De fleste bilister ved godt, hvordan der skal køres for at mindske dette, men det kan overvejes at understøtte ”grøn” kørsel med en række tiltag i vejplanlægning og -projektering. Her gennemgås 8 sådanne tiltag.
Flextur er trafikselskabernes dør-til-dør telekørsel – et supplement til den rutebundne bustrafik og åben for alle. Flextur fremstår desuden som en god og fleksibel løsning på den kollektive trafikbetjening i de tyndt befolkede områder. Flextur er dog stadigt et næsten usynligt tilbud, og trafikselskaberne er bevidst tilbageholdende med at markedsføre Flextur – blandt andet fordi kommunerne er bange for, at tilskuddet til Flextur løber løbsk. En ny fælles prissætning og en nye finansieringsmodel kunne give Flextur den tiltænkte rolle i den kollektive trafik.
Bedre fremkommelighed er en vigtig faktor for den kollektive trafiks videre succes. Hidtil har fremkommelighed primært været i fokus i Storkøbenhavn, men flere kommuner uden for Storkøbenhavn er begyndt at arbejde med at skabe bedre fremkommelighed og dermed bedre kollektiv trafik. I Roskilde har en analyse af fremkommelighed på byens A-buslinjer vist mulighed for forbedring af de mange buspassagerers rejsetid med op til syv procent.
I 2012 blev store dele af Lystrup ved Aarhus oversvømmet. Flere veje og et vandløb ledte vand ind i boligområder, og en motorvejsdæmning blokerede for vandmasserne i den laveste del af byen. Nu løses problemerne i et samspil mellem vejene, kloakkerne, vandløbet, de grønne områder og det omgivende landskab.
Der sker i disse uger noget helt grundlæggende og meget afgørende for landets vejmyndigheder og for alle grundejere langs landets offentlige veje. Folketinget arbejder med en ny udgave af vejloven, og det er planlagt, at loven vedtages ved 3. behandlingen den 18. december 2014. Det bliver, når dette nummer af Vejtidsskriftet udkommer. Artiklen, der er blevet sendt til Folketinget og Transportministeren, omtaler den nye lovs overordnede hensyn og 4 konkrete ønsker fra vejsektoren til Folketinget om ændringer. Endvidere kommenteres lovarbejdet kritisk.
Oversvømmelse af den trafikale infrastruktur hører ikke længere til sjældenhederne, men er efterhånden blevet et velkendt scenarie, også i Danmark. Placering af årsagen til den øgede frekvens, er ikke entydig, men skal søges i et sammenspil mellem klimaforandringerne og urbaniseringen. Der er mange måder at angribe oversvømmelsesproblematikken på, men en fuldstændig præventiv gardering af den trafikale infrastruktur er ikke en økonomisk mulighed. Det er derfor bydende nødvendigt, at man har et akut beredskab klar.
Helenevej på Frederiksberg er den første nedsivningsvej i Danmark. Vejens særlige opbygning gør, at regnvand siver ned i belægningen, og ved skybrud kan vejkassen opmagasinere meget store mængder vand, inden det siver ned i jorden. Og så virker det.
Trapper og trin kan være en stor barriere for personer med nedsat mobilitet. Hertil kommer mange andre barrierer, som de færreste registrerer, men som for nogle samfundsgrupper medfører ufremkommelighed. I Danmark kunne vi med fordel lære af en række andre lande, hvor man i højere grad end herhjemme tilgodeser disse gruppers behov i designet af løsninger.
Drift, vedligeholdelse og fornyelse af vejafvanding er vigtig uanset, om man taler om almindelige nedbørshændelser eller om ekstremregn. Manglende vedligeholdelse af alle elementer i afløbssystemet fører til oversvømmelser af veje og bygninger – selv i forbindelse med almindelige nedbørshændelser. En af de udfordringer, vi bør fokusere på fremadrettet er, at tilstanden af stikledninger fra vejbrønd til hovedledning i mange kommuner i dag rent faktisk er kendt af forsyningsselskaberne.


