Den sidste og nyeste del af Ringvej 2 i Odense har nu været i drift i over halvlandet år. Odins Bro, som fører Ringvej 2 over Odense Kanal, har til og med 2015 overført 8 mio. biler og åbnet for passage af 1.579 skibe. Borgerne og trafikanterne har taget svingbroen til sig, og rygterne siger, at broen er den største af sin art i Nordeuropa.

Begrebet BIM (BygningsInformationsModellering) har for alvor ramt infrastruktursektoren, og der arbejdes i mange lande på at optimere håndteringen og udnyttelsen af data. Der er en generel enighed om effektiviseringspotentialet, samt at der er behov for internationale standarder. Følgende giver et indblik i nogle af de aktiviteter, som der arbejdes med inden for vejområdet.

Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en omisolering af Aggersundbroen og Oddesundbroen. Omisoleringen af disse broer skete ikke ved anvendelse af den traditionelle fugtisolering type IVa, men derimod ved anvendelse af en såkaldt sprøjtemembran. Sprøjtemembraner har været anvendt i udlandet gennem en længere årrække, men disse projekter er de første større anvendelser i Danmark gennem en årrække.

Frederiksberg Kommune har fundet et potentiale på 1600 nye parkeringspladser fordelt på alle kommunens veje efter at have udført en screening af vejnettet. Potentialet er fundet ved at optimere den eksisterende gadeparkering og kan give borgerne bedre mulighed for at kunne parkere ved deres bolig.

Flere og flere får øjnene op for komposittens mange egenskaber, og et af de steder, hvor materialet gør en afgørende forskel, er som belægning på gang- og cykelbroer. Kombinerer man kompositten med traditionelle materialer opstår helt nye muligheder.

Der er mange broer til Museumsinsel i Berlin eller ”Athen am Spree”, som den også blev døbt under romantikken. To af de vigtigste broer er Friedrichsbrücke og Schlossbrücke. Fortællingen om disse to broer er også en fortælling om Tysklands storhed og fald og om den gigantiske rekonstruktion, som Berlin har været igennem efter krigen, og som stadig fortsætter den dag i dag med fuld styrke.

På Holstebromotorvejen har Cowi i 2015 udført detailprojektering af en række motorvejsbroer med respekt for en særdeles komprimeret projekterings- og udførelsesperiode. Der er i den forbindelse høstet en række erfaringer fra projekteringsforløbet, som kan anvendes i tilsvarende tidskritiske projekteringsforløb.

Årets tema er: ”Det skal gøre ondt …” Titlen på årets tema tager, som det ses, sit udgangspunkt i et gammelt dansk ordsprog, hvor vi i arrangementskomiteen med det ”onde” tænker helt bredt på økonomi, trafikale gener og udfordringer, gener for omverdenen, besværlige omstændigheder mv., som vi nogle gange skal igennem som brobyggere, førend det bliver godt igen. Der er planlagt spændende indlæg under dette tema, som omhandler den ny Metro trappe til Nørreport station og tunnel under Boulevardbanen – kaldet Danmarks dyreste trappe, etablering af to meget lange jernbanetunneler med mellemliggende trug i bynære områder ved Vigerslev og Hvidovre. Den nye jernbane mellem København og Ringsted medfører flere store krydsninger med motorveje. Vi skal høre om krydsningen med Holbækmotorvejen. Endelig vil det sidste temaindlæg omhandle, hvorledes det i Odense har det medført ret store trafikale udfordringer at ombygge, istandsætte og forstærke Rismarksbroen. Efter frokost følger den traditionelle afsløring og hyldest af årets modtager af årets Bro- og tunnel-pris. Derefter følger fem forskellige og spændende indlæg. Vi skal med baggrund i Egebæksvejs kollaps høre om ændringerne i stillads-vejregelen og tilhørende dokumenter: SAB og en ny eksempelsamling. En af de senere års mere spektakulære broer er jernbanebroen over motorvejskryds Vallensbæk, som allerede nu er meget synlig. Den vil blive præsenteret. Senere skal vi høre om skibsstødssikring af danske broer, samt et indlæg om perlekædebroer og om, hvordan ideen blev til virkelighed. Endelig skal vi som afslutning høre om et spændende projekt fra Norge, hvor man planlægger en ny Flydebro over Bjørnafjorden. Det fuldstændige program med foredragsholdere og tider fremgår af www.brodag.dk, hvor tilmelding også kan foretages. Brodag afholdes igen i år i Odense Koncerthus i den smukke Carl Nielsen sal, vis á vis med Hotel H.C. Andersen, og med de samme pause- og frokost faciliteter som sidste år.

I denne måneds nyheder omtales de nye bekendtgørelser på vejlovens område, som er blevet udstedt i november, december og januar. Nogle af disse bekendtgørelser indeholder nye regler, som det er vigtigt at være opmærksom på ved administrationen af vejene. En del af reglerne er trådt i kraft, mens andre først træder i kraft senere. Derudover har Vejdirektoratet offentliggjort den første version af den lovede vejledning til vejloven. De nye bekendtgørelser De bekendtgørelser, der er udstedt i løbet af de sidste måneder, er følgende: • Om parkering på offentlige veje (bkg. nr. 1231 af 4. november 2015) • Om tilstandsrapporters udformning og indhold (bkg. nr. 1411 af 27. november 2015) • Om udgiftsfordeling i kryds, vejbidrag, adgangsforhold til tankanlæg langs offentlige veje og konkurrenceudsættelse (bkg. nr. 1412 af 27. november 2015) • Om taksationskommissioner og overtaksationskommissioner (bkg. nr. 1413 af 27. november 2015) • Om fremkommelighedsudvalg (bkg. nr. 1432 af 3. december 2015) • Om særlig råden over vejareal (bkg. nr. 1475 af 3. december 2015) • Om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje i byer og bymæssige områder (bkg. nr. 1650 af 16. december 2015) • Om vej- og stiregister (bkg. nr. 60 af 15. januar 2016) Derudover har en ny bekendtgørelse om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser været sendt i høring med høringsfrist 31. januar 2016. Den nye bekendtgørelse er i skrivende stund ikke udstedt, men ifølge høringsbrevet forventes den at kunne træde i kraft den 1. marts 2016. Parkering Bekendtgørelsen om parkering fastlægger ifølge bekendtgørelsens § 1 ”rammerne for beslutninger om parkering på offentlige veje, herunder om dokumentation for betaling”. Med bekendtgørelsen indføres der regler om vejmyndighedens muligheder for at differentiere betalingen for parkeringen. Vejmyndigheden kan således bestemme, at der ikke skal betales for parkering af køretøjer, der anvendes af personer med handicap, og betalingen for parkering kan under hensyn til miljøet differentieres med op til 5.000 kr. pr. køretøj pr. år. Den samme differentiering af betalingen kan bruges i forbindelse med udstedelse af de parkeringslicenser, der som noget nyt også er reguleret i bekendtgørelsen. De parkeringslicenser, der er reguleret i bekendtgørelsen, er beboerlicenser, delebilslicenser (bekendtgørelsen indeholder også en definition af begrebet delebil) og erhvervslicenser. Derudover kan vejmyndigheden udstede yderligere licenser til varetagelse af trafikale hensyn og mobilitetshensyn i det omfang, licensen ikke er reguleret af de nævnte licenstyper. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at lade det fremgå af bekendtgørelsen, hvordan det beregnes, om differentieringen holder sig inden for beløbsgrænsen på 5.000 kr. pr. køretøj pr. år. Det kan gøre det vanskeligt at vide, om en given differentiering holder sig inden for grænsen. Da differentieringen kan fastsættes under hensyn til miljøet, vil det f.eks. principielt være muligt at lade elbiler parkere billigere under henvisning til, at de belaster miljøet mindre. Men da man ikke ved, hvor lang tid en given elbil vil parkere på en parkeringsplads, er det vanskeligt at fastlægge, hvor meget billigere elbilen lovligt kan parkere. Opkræves der betaling året rundt på en parkeringsplads, må det konstateres, at et år har 8.760 timer, så elbilen vil teoretisk kunne parkere 8.760 timer på et år. Hvis dette lægges til grund, vil taksten for en elbil kun kunne være 57 øre billigere pr. time (5.000 kr./8.760 timer). Bekendtgørelsen trådte i kraft 15. november 2015. Tilstandsrapporter I forhold til de tidligere regler er der kun tale om, at bestemmelser om gebyr for klager over tilstandsrapporter ikke længere fremgår af bekendtgørelsen. Dette er i overensstemmelse med, at der ikke længere er en selvstændig hjemmel til at fastsætte regler om gebyrer for klager over tilstandsrapporter. Transportministeren vil dog stadig med hjemmel i den generelle bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer i forbindelse med behandling af klager efter vejloven på et senere tidspunkt kunne fastsætte regler om gebyrer også for klager over tilstandsrapporter. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2016. Udgiftsfordeling i kryds, vejbidrag, adgangsforhold til tankanlæg og konkurrenceudsættelse Den nye bekendtgørelses regler om udgiftsfordeling m.v. i kryds (§§ 1-7) viderefører i vidt omfang de bestemmelser, der tidligere fremgik af vejlovscirkulæret. Reglerne om vejbidrag er tilsvarende i vidt omfang en videreførelse af vejbidragslovens regler om afdragsordninger, a conto-betaling og udsættelse med betaling af vejbidraget. I vejbidragsloven var der dog udtrykkelige regler om udsættelse i nærmere beskrevne situationer. I bekendtgørelsen er disse regler afløst af en regel, der giver vejmyndigheden hjemmel til at meddele hel eller delvis udsættelse med vejbidraget, når dette efter en samlet vurdering af betalingens størrelse og den bidragspligtiges forhold skønnes rimeligt. Det er i den forbindelse værd at notere sig, at vejmyndigheden efter bekendtgørelsens § 10 ”kan meddele hel eller delvis udsættelse…”. Vejmyndigheden er således ikke længere forpligtet til at meddele udsættelse, men kan vælge at lade bidraget forfalde her og nu. Det er desuden i bekendtgørelsens § 12 præciseret, at vejlovens regler om adgangsforhold til offentlige veje også finder anvendelse på afgørelser efter vejlovens § 88 om adgangsforhold til et tankanlæg ved offentlig vej. Endelig er der indført en regel om, at vejmyndigheden kan undlade at konkurrenceudsætte visse påbudte arbejder, hvis den skønnede værdi af de påbudte arbejder er mindre end 10.000 kr. ekskl. moms. Desuden kan vejmyndigheden undlade yderligere konkurrenceudsættelse, hvis de konkrete arbejder er omfattet af en samlet aftale om arbejder på vejmyndighedens veje, som har været i udbud, f.eks. når kommunen har sendt en funktionskontrakt i udbud. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2016. Med bekendtgørelsen blev de hidtidige cirkulærer om vejloven, privatvejsloven, vejbidragsloven og vintervedligeholdelsesloven ophævet. Taksations- og overtaksationskommissioner Bekendtgørelsen om taksations- og overtaksationskommissioner indeholder bestemmelser om de forskellige kommissioner og deres opgaver. Bestemmelserne er i vidt omfang en videreførelse af bestemmelser fra vejlovscirkulæret. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2016. Fremkommelighedsudvalg Med bekendtgørelsen får transportministeren mulighed for at pålægge vejmyndighederne at deltage i fremkommelighedsudvalg. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2016. Særlig råden over vejareal Det bliver med denne bekendtgørelse muligt for de enkelte vejmyndigheder at træffe beslutning om, at visse typer af særlig råden ikke kræver tilladelse. Med bekendtgørelsens afgrænsning af disse typer er der ikke mange typer råden, som ikke kan undtages. Det er således muligt at undtage • særlig råden i forretningsmæssigt øjemed, • opsætning af mindre skilte, reklamer el. lign, når det ikke er i strid med naturbeskyttelseslovens § 21, • afholdelse af private eller delvist private arrangementer, • råden i forbindelse med levering af vand, varme, el el. lign. • opsætning af cykelstativer, • anbringelse af byggematerialer, stilladser, containere, skurvogne el. lign. Det er vigtigt at være opmærksom på, at disse former for råden først er undtaget fra kravet om tilladelse, når den enkelte vejmyndighed har truffet beslutning herom. Hvis en vejmyndighed vælger at undtage nogle former for råden fra kravet om tilladelse, skal vejmyndigheden efter forhandling med politiet fastsætte nærmere regler herom i regulativer, der skal offentliggøres. Og vælger vejmyndigheden at kræve betaling for disse former for råden, skal det også fremgå af regulativet sammen med oplysning om, hvordan betalingen udregnes, og efter hvilke kriterier betalingen pålægges. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. januar 2016. Gravearbejder Bekendtgørelsen indeholder blandt andet bestemmelser om, at der ikke kræves gravetilladelser ved uopsættelige arbejder, og om hvad der skal fremgå af ansøgninger om gravetilladelser. Det fremgår også, at vejmyndigheden skal offentliggøre alle planlagte gravearbejder på sit vejnet herunder arbejder, hvortil der er givet gravetilladelse og vejmyndighedens egne gravearbejder. Efter ordlyden af denne bestemmelse er det forudsat, at der kan være planlagte arbejder, som ikke kræver gravetilladelse. Det forekommer umiddelbart vanskeligt for vejmyndigheden at offentliggøre oplysninger om et gravearbejde, som ikke kræver vejmyndighedens tilladelse, og som vejmyndigheden derfor ikke nødvendigvis kender til. Derudover er der en bestemmelse om vejmyndighedens fordeling af udgifterne til gravearbejdet, når der fastsættes vilkår om samgravning, ligesom der er en bestemmelse om fastlæggelse af den bod ved forsinkelse, som kan være et vilkår for en gravetilladelse. For så vidt angår sidstnævnte blev det meget nøje gennemgået i bemærkningerne til den nye vejlov, hvordan det var hensigten at udforme reglerne, herunder med eksempler på bodens størrelse. De endelige regler i bekendtgørelsen overlader det i langt højere grad til vejmyndighedens skøn og afviger derfor i væsentlig grad fra bemærkningernes ord om hensigten. Endelig har vejmyndigheden fået mulighed for at undtage to former for arbejde fra forpligtelsen til at koordinere med vejmyndigheden og andre graveaktører. Det drejer sig om vejmyndighedens egne arbejder inden for det offentlige vejareal og vedligeholdelsesarbejder på private fællesveje, når disse arbejder maksimalt er 15 cm dybe, og arbejder, der indebærer etablering af en grav, der ikke er længere end 10 meter og bredere end 2 meter. Det er også her vigtigt at være opmærksom på, at det er en mulighed for vejmyndigheden at undtage disse arbejder fra kravet om koordinering. Arbejderne er således ikke undtaget i medfør af bekendtgørelsen, men først når vejmyndigheden har besluttet at undtage dem fra kravet om koordinering. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Vej- og stiregister Der er foretaget en enkelt væsentlig ændring i forhold til de tidligere regler. Det fremgår nu af den nye bekendtgørelse, at vejregistret i relation til offentlige veje og stier skal indeholde en angivelse af, om vejen eller stien overvejes nedklassificeret i henhold til vejlovens regler om nedlæggelse af offentlige veje. De kommuner, der arbejder med planer om at nedklassificere offentlige veje, skal derfor have ændret deres registrering af de offentlige veje, der indgår i disse planer. Ændringen er begrundet i et ønske fra det tværministerielle projekt DIADEM (DIgital ADgang til oplysninger i forbindelse med EjendoMshandel), idet man har vurderet, at en boligkøber via Ejendomsdatarapporten skal orienteres om overvejelserne om en påtænkt nedklassificering af en offentlig vej til en privat fællesvej, da dette kan have en økonomisk betydning for køberen. Den nye bekendtgørelse trådte i kraft 1. februar 2016. Vejledning om vejloven Vejdirektoratet har nu lagt en ”Vejledning i lov om offentlige veje” på direktoratets hjemmeside. Vejledningen er et omfattende dokument, der indeholder vejledninger om forståelsen af den nye vejlov. Vejledningen kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside under ”Vejsektor”-”Regler og tilladelser”-”Søg i vejloven”. Det fremgår ikke, om direktoratet også planlægger en tilsvarende vejledning om privatvejsloven. Videndeling Hvis du har en afgørelse, dom eller lignende, som du synes, at andre skal have kendskab til, så send den til rag@le34.dk.

Den nye udgave af Tilsynshåndbog for Støbestilladser indeholder nye emner som blandt andet er baseret på erfaringerne fra kollapset i 2014 ved Egebækvej. Stilladshåndbogen omfatter nu også form og en evt. nedsænkning af brodæk. En række hjælpedokumenter, der vil lette etablering af sikre støbestilladser, er desuden ved at blive udarbejdet i Vejregelregi.