Viser artikel 11-20 af 31 resultat(er)

Bedre trafikuheldsdata - overblik over og erfaringer med anvendelse af supplerende datakilder (Login)

Der er stor interesse for at inddrage supplerende datakilder i det lokale trafiksikkerhedsarbejde. I denne artikel præsenteres en oversigt over eksisterende datakilder, der på sigt kan supplere de politiregistrerede trafikuheldsdata, så mørketallet nedbringes. Endvidere præsenteres nogle af de barrierer, som kommuner og andre aktører oplever i forbindelse med indsamling og anvendelse af supplerende datakilder. Artiklen er udarbejdet i forbindelse med projektet "Bedre uheldsdata" finansieret af TrygFonden.

CE-mærkning af midlertidigt trafikværn (Login)

Efter mange møder, messer og gode argumenter er det lykkes at få gennemført en crash-test på trafikværnet CITYBLOC®. Nu er produktet godkendt som et trafikværn og er optaget på VD's liste over godkendte værn. Men vi skruer lige tiden lidt tilbage til vores debut med trafikværn.

Fremtidens vejbelysning er aktiv og intelligent (Login)

Park, plads og stibelysning med aktiv intelligent trådløs styring af lyset er allerede nu muligt som et miljøvenligt og økonomisk alternativ til konventionel belysning. Det muliggør ret belysning, på ret tidspunkt og øget energibesparelse og åbner op for smart funktionalitet.

Små selvkørende robotter kan optimere arbejdet (Login)

De små selvkørende robotter fra TinyMobileRobots har udviklet sig meget i løbet af 2017. Den oprindelige robot blev udviklet til kvalitetskontrol af asfalthældning på nyanlagte motorveje. Der kom dog hurtigt en sprayfunktion til, som muliggjorde, at robotten også kunne anvendes til formarkering af striber, placering af asfalt, skærestriber, solcelleparker og meget mere. Det øgede anvendeligheden af robotten. I 2017 er der kommet flere nye funktioner til.

Nye veje til bedre forståelse (Login)

Der var engang for længe siden, hvor den stolte danske vejingeniør havde status i samfundet med sin solide uddannelsesmæssige baggrund fra Polyteknisk Læreanstalt og let adgang til at finansiere sine faglige ambitioner med vejfondstilskud. Det skulle få en brat ende, da han pludselig havnede i en behandlingskrævende depression ved de årlige budgetforhandlinger, hvor asfaltskontoen blev fjernet med et pennestrøg for at lappe nogle af hullerne fra de eksploderende kommunale omkostninger på socialområdet. Det meste af vejsektoren blev taget på sengen og var ude af stand til at forklare omgivelserne, at udskydelse af slidlag var det samme som at tænde lunten til en økonomisk bombe, som ganske vist først ville detonere efter det kommende kommunevalg. Sådan er det ikke helt længere. Trængsel, personskader og omfartsveje er blevet samfundsøkonomi. Selvom mange vejbestyrelser tænker og arbejder med tværfaglighed og forrentning af kapital - så er der langt igen. Omkostninger i nye veje, cykelstier, uheldsbekæmpelse og krydsombygninger opfattes almindeligvis som udgifter, da det er fælleskassen, som skal betale. Af samme grund har vejsektoren et kæmpe ansvar for at løfte bevisbyrden, når de offentlige udgifter på vejområdet i fremtiden skal planlægges, designes og forstås som lønsomme investeringer i samfundets økonomiske fødekæde. Der er eksempelvis rigtig mange penge i at holde landets arbejdsstyrke sund og rask på den daglige cykeltur - der er mange penge i at folk ikke kommer til skade, og der er gennemtestede redskaber til at bringe økonomien ind i et regneark. I dette forår er Trafik & Veje taget på danmarksturne og besøger i dette nummer Lolland - landets mest udskældte udkant, som har været et yndet udflugtsmål for de nationale medier, når der skulle sættes fokus på tidens sociale begrædeligheder. En fattig landsdel, hvor det igennem den sidste generation har været nødvendigt at vende hver en femøre. Sådan har det også været med trafikken og vejene. Nøden har imidlertid lært den afklædte vejmand at tænke ud af boksen. Lollands vejvæsen er blevet gennemprofessionaliseret, hvor det kommunale vejnet bruges offensivt til investeringer i klimatilpasning, jobskabelse, turisme og stimulering af ejendomspriser. Hvordan det hænger sammen, ser vi nærmere på i temaartiklerne om Lolland, der ikke mindst sætter fokus på, om trafikken og vejene er en nødvendig offentlig udgift og/eller en sund investering, der skal bidrage til den fælles husholdningskasse og den offentlige velfærd.

Ny håndbog for afmærkningsmateriel: CE-mærkning er ikke nok (Login)

Der er krav om CE-mærkning af afmærkningsmateriel. Men det betyder ikke, at vejmyndigheder nu kan nøjes med at registrere mærker, når de laver materieludbud. En tjekliste, som en håndbog udgør, er stadig en rigtig god idé.

Vága Kommuna Trafiksikkerhedsplan (Login)

I den fem-årige periode fra 2011-2015 er der registreret under 35 uheld i kommunen. Det lave antal uheld giver udfordringer i forhold til det traditionelle stedbundne trafiksikkerhedsarbejde, hvor der typisk arbejdes med sorte pletter. Der har derfor været behov for at gribe trafiksikkerhedsplanen an på en anden måde.

Provinsbyens højklassede cykelrutenet (Login)

Lolland Kommune har siden sin start arbejdet på at udvikle Nakskov som cykelby. Byens cykelrutenet har kostet 100 mio., og indsatsen virker efter hensigten - blandt andet er det årlige antal personskader med cyklister faldet fra 22 til 2.

Potentiale for flere uheldsdata på baggrund af fejlklassificeringer af ekstrauheld (Login)

Af tidligere studier vides det, at der er stor usikkerhed forbundet med den officielle uheldsdatabase, som danner grundlag for trafiksikkerhedsarbejdet [1]-[3]. Usikkerheden er ikke ønskelig og lægger op til at undersøge, om der på andre måder kan opnås yderligere kendskab til flere uheldsdata. I dette studie undersøges det, om der er et potentiale for at få flere uheldsdata til at indgå i den officielle uheldsdatabase ved at kigge på eventuelle fejlklassificeringer af registrerede ekstrauheld.

Gadebelysning med medlys på Vallensbæk Torvevej (Login)

Vallensbæk Torvevej har sit navn, fordi den tidligere var en af de veje, som bønderne fra Vallensbæk brugte, når de kørte deres produkter: smør, fjerkræ, hø og halm til Roskildevej - og ad denne videre til hovedstaden. I dag er vejen mest kendt for at huse FDB's, nu Coops, hovedsæde og administration. Men vejstykket ved Coop er også kendt for en særlig vejbelysning, nemlig medlys belysning, tegnet af Poul Henningsen (PH) og etableret på Vallensbæk Torvevej for FDB i 1963.

SØG I ARTIKELARKIVET