Viser artikel 11-20 af 19 resultat(er)
På Københavns Rådhus synes der at være bred støtte til idéen om at opføre flere parkeringsanlæg for bilisterne i København. Screening viser dog, at Københavns Kommune ikke ejer mange egnede arealer til anlæggelse af store parkeringsanlæg. Desuden er oprettelsen af nye parkeringsanlæg forbundet med betydelige økonomiske omkostninger.
I denne måneds nyheder kan du læse om, hvilken procedure der skal følges, når kommunen som vejmyndighed skal godkende et vejudlæg, og om udlægget skal tinglyses. Derudover kan du læse om en sag, hvor en grundejer fik et påbud om at fælde et trafikfarligt træ, som efter grundejerens opfattelse stod på vejarealet og derfor var kommunens.
De seneste fem år har bygge- og anlægsbranchen oplevet en udvikling og modning af digitale arbejdsgange, ikke mindst BIM. Udviklingen har været drevet af store, komplekse tværfaglige projekter, som kræver systematisk digital planlægning, styring, dokumentation og koordinering. I dag er de digitale processer klar til at skabe værdi på mindre projekter, hvor bygherrer kan se frem til bedre risikostyring og en forenkling af koordineringsprocesserne i de projektfaser, der ligger før selve udførslen.
CG Jensen monterer i alt seks nye broer til den kommende Hovedstadens Letbane. Først skulle man have to nye stibroer på plads hen over Frederikssundbanen ved Herlev Station og dernæst to stibroer hen over Motorring 3. Nu venter monteringen af endnu to broer. Her kan du komme med ind i maskinrummet bag bromonteringerne hen over Motorring 3.
Klimaforandringer er en kendsgerning, og også i Danmark ser vi frem mod en tid, hvor klimaet vil bringe voldsommere vejr med sig. Stigende temperatur, stigende havvand, stigende grundvand og kraftigere regnskyl kombineret med vejrsituationer, der kan medføre stormflod, vil være nogle af de klimaforandringer, vi skal forberede os på. Dette vil naturligvis påvirke hele vores samfund og i særdeleshed vores infrastruktur, hvilket er noget, vi i Rambøll har rettet vores opmærksomhed på. Sammen med Odsherred Kommune har vi sat fokus på klimaforandringernes effekt på bygværkerne.
”Bevar værdien – spar på energien” er temaet på årets Brodag - et tema der fokuserer på bæredygtigheden i at vedligeholde broer, men også nødvendigheden i at nytænke i forbindelse med nybyg.
Biler vokser i både størrelse og vægt. Vokseværket sker på tværs af segmenter, men især SUV’er er blevet populære de seneste år. I Paris planlægger borgmesteren at imødegå tendensen ved hjælp af stærkt øgede parkeringsafgifter for biltypen fra næste år. Kampen om pladsen intensiveres. Også i Danmark er myndighederne nødt til at tage stilling til, om de vil tilpasse infrastrukturen til de større biler, eller om der skal vedtages incitamenter til mindre biler i byerne.
Søgetrafik efter parkeringspladser står for en stor del af den samlede trængsel og forurening fra biltrafikken i byerne. Tiltag med flere parkeringspladser eller bilerne ud af byerne kan være en del af løsningen. Men der er et stort potentiale i at gøre det nemmere for bilister at finde en af de parkeringspladser, der er ledige, eller bedømme, hvornår det var bedst at lade bilen stå. Åbne offentlige parkeringsdata kan være et greb til at optimere trafikken og gøre det nemmere at være borger, turist og erhvervsdrivende – uden at det offentlige selv nødvendigvis skal levere alle løsningerne.

