Københavns Kommune besluttede i 2020, at der skulle etableres cykelstier på Valby Langgade. Oprindeligt var tanken, at der skulle etableres cykelstier på hele strækningen. En større inddragelsesproces medførte dog, at projektet skiftede karakter, så der kun blev etableret cykelsti på en del af strækningen. Evalueringen viser, at på trods af at der ikke er etableret cykelsti på hele strækningen, har projektet forbedret trygheden og tilfredsheden markant.

I 2018 overtog Vejdirektoratet en række af Bygningsstyrelsens opgaver. På det tidspunkt var Bygningsstyrelsen presset af udvalgte projekter, og det blev besluttet at lade Vejdirektoratet, som havde de relevante kompetencer inden for projektledelse, jura og teknisk rådgivning, tage over. Her havde man mange års erfaring med at styre store og komplekse anlægsprojekter, som motorveje, broer og tunneller, hvor projektledelse, udbud, kontrakter og entreprenørstyring minder meget om bygningsopgaver.

Vurderingen af særligt trafikfarlige skoleveje er en vigtig del af kommunernes ansvar for elevbefordring. Praksis varierer dog ofte – både mellem kommuner og politikredse. For at skabe større ensartethed og faglighed har Silkeborg Kommune, i samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi og de øvrige kommuner i politikredsen, udviklet en fælles metode.

Det klare udgangspunkt i vejloven er, at kommuner som hovedregel selv finansierer de anlæg, som er nødvendige for trafikkens art og omfang. Sagt med andre ord skal kommunen og staten sikre, at de offentlige veje kan håndtere den trafik, der er på vejene. Som privat grundejer eller bygherre kan man ønske at udvikle de offentlige veje, selvom disse ønsker ikke nødvendigvis indgår i kommunens eksisterende planlægning. Eksempler kan være ønsket om bedre adgang til et større udviklingsområde, omlægning af en eksisterende vej for at optimere udnyttelsen af en ejendom eller blot forbedret adgang til en ny butik. Det er naturligvis positivt, hvis vejmyndighederne kan imødekomme sådanne ønsker, men ofte findes der ikke en særlig pulje til at finansiere uforudsete borgerønsker. I de situationer er der flere lovfastsatte muligheder for, at der kan ske ekstern finansiering af offentlige veje. Artiklen dykker ned i de muligheder.

For første gang er vælgerne blevet spurgt detaljeret til deres mening om veje og cykelstier i deres kommune. Det er sket i en ny national befolkningsundersøgelse fra Asfaltindustrien med dataindsamling af Norstat, baseret på mere end 5000 respondenter på tværs af hele landet. Undersøgelsen viser, at borgerne ikke er tilfredse med udviklingen i kvaliteten af kommunernes veje og cykelstier, og at de ønsker mere opmærksomhed på udfordringen. Det er et vink med en trafikkegle til kommunalpolitikerne og de kommunale forvaltninger om, at det er et område, der kræver handling.

Betalingsringen i Hovedstaden blev en politisk fuser. Og vel godt det samme, da denne løsning i dag virker både grov og forældet. Det mener Michael Knørr Skov fra Cowi, som i stedet anbefaler roadpricing, som i dag er på et teknisk niveau, der bør tages i brug, når den politiske samtale om et retfærdigt takstsystem er på plads.

I denne måneds nyheder kan du læse om Vejdirektoratets svar på spørgsmålet om, hvorfor der skal partshøres, før kommunen kan give en offentligretlig tilladelse efter privatvejsloven, fx til at råde over vejarealet. Derudover kan du læse om en afgørelse, hvor Vejdirektoratet har afvist en klage, blandt andet fordi en sti ikke kunne anses som en privat fællessti, men alene som en privat sti for medlemmerne i en grundejerforening. Endelig kan du læse om en sag, der drejer sig om en kommunes afslag på at tillade en galge over et fortov i forbindelse med opladning af en elbil.