Grøn mobilitet er ikke længere et fremtidsprojekt. Det er et infrastrukturelt kapløb, der allerede er i fuld gang og ændrer måden, vi bevæger os på. Med AFI-loven tager Danmark et markant skridt mod et transportnet, der kan understøtte både hverdagsmobilitet, tung trafik og fremtidens energiformer. Loven samler kommuner, virksomheder og borgere i en fælles mission om at gøre grøn transport mulig overalt i landet. Nu er spørgsmålet, hvordan vi griber mulighederne, og om vi formår at udnytte det fulde potentiale.

Klimaalliancens første statusrapport i 2025 giver et samlet overblik over, hvilke indsatser kommunerne prioriterer i implementeringen af deres klimaindsats. Indikatorer på transportområdet viser, at omstillingen til elbiler udvikler sig til klimaets fordel, mens trafikken og fordelingen på transportmidler ikke gør i samme grad. CONCITO anbefaler, at kommunerne styrker indsatsen for at dæmpe, overflytte og elektrificere transporten.

Lillebælt er en af Danmarks vigtigste transportkorridorer. De to Lillebæltsbroer fra henholdsvis 1935 og 1970 udgør stadig rygraden i den danske øst-vest-forbindelse. Men med stadig flere biler på vejene kommer forbindelserne over Lillebælt under et trafikalt pres inden for en kort årrække. Derfor bør en tredje Lillebæltsforbindelse ikke længere være et spørgsmål om, hvorvidt det er nødvendigt, men om hvornår det er nødvendigt, mener Johannes Lundsfryd Jensen, der er komitéleder for Lillebæltskomitéen.

Byer og land må ikke planlægges hver for sig. Vi har brug for mobilitet, der forbinder lokalområder, styrker sundhed og gør hverdagen mulig for alle – uanset hvor man bor.

Baseret på en række undersøgelser af forskellige brugergruppers behov i den kollektive trafik har norske forskere identificeret syv forskellige typer af tiltag, der skal være i orden, for at den kollektive trafik som serviceydelse kan siges at være universelt designet.

Grøn omstilling på byggepladsen er ikke længere bare en vision. Det er en konkret mulighed, der rykker tættere på med hvert nyt pilotprojekt og udbudsrunde. Med det rigtige projekt kan de første forsøg med en emissionsfri byggeplads påbegyndes. Det handler om at tænke smart fra start: Spidsbelastningen i strømforbrug identificeres, maskiner og strøm planlægges, og udbuddet designes, så markedet kan levere. Erfaringer fra både Danmark og udlandet viser, at med god planlægning, en velgennemtænkt udbudsstrategi og dialog med markedet kan klima, arbejdsmiljø og økonomi spille sammen. Emissionsfrie byggepladser er ikke længere blot en fremtidsvision, men en reel mulighed.

Intet nytår uden ændringer i vejloven. To kerneområder kan fremhæves som særligt betydningsfulde: et øget fokus på beredskab, der i stigende grad sætter sit præg på hverdagen og udvider myndighedernes beføjelser under ekstraordinære omstændigheder, samt ikrafttrædelsen af Gigabitinfrastrukturforordningen og i forlængelse heraf snart en ny teleinfrastrukturlov, der skal ensarte reglerne for gravearbejder.

Nogle havde måske dømt regionerne ude på det regionale udviklingsområde i forbindelse med sundhedsreformen, og selvom områder som klimasikring, omstilling af tung transport og grøn fælles energiplanlægning falder bort, så arbejder regionerne stadig med klimaindsatser på trafikområdet - både ved at omstille busser og lokalbaner til emissionsfri drift og ved at udvikle den kollektive trafik med blandt andet delemobilitet og andre alternative mobilitetsformer.