Vejregler er publikationer med vejfaglige standarder og vejledninger, der støtter den danske vejsektor. Vejdirektoratet og kommunerne har en fælles interesse i og lang tradition for samarbejde om vejregler, da standarderne medvirker til at sikre et sammenhængende, trafiksikkert og fremkommeligt vejnet. I den sammenhæng udgør vejreglerne et væsentligt grundlag for, at vejmyndighederne kan planlægge, projektere, anlægge og drive vejinfrastrukturen i Danmark. Artiklen beskriver de overordnede principper for vejregelarbejdet og for, hvordan organiseringen af arbejdet er opbygget, herunder opgaver og ansvar.

Vejreglerne er en samling af regler og anbefalinger, der bruges på tværs af vejsektoren. Som rådgiver bruges stort set hele det samlede materiale på tværs af fagligheder. Vejreglerne spænder fra paradigmer til udbud over arbejdsbeskrivelser for forskellige fag til anbefalinger og vejledninger i planlægning og projektering.

Bærelagsmaterialet BSM (Bitumen Stabiliseret Materiale) har efterhånden vundet indpas til vedligehold og konstruktion af danske veje. I 2021 udkom den første udbudsforskrift for BSM fremstillet på mobilt anlæg (BSM-KMA) [1]. Ved udgangen af 2022 udkom næste udbudsforskrift for in situ fremstillet BSM [2], hvor den eksisterende belægning opfræses og bitumenstabiliseres i én arbejdsoperation, direkte på den gamle vej. Da BSM fremstilles uden opvarmning, opnås store energi- og CO2-besparelser [3]. Med de nye BSM udbudsforskrifter og en 2022-opdateret håndbog for dimensionering af vejbefæstelser [4] er grundlaget skabt for at bygherrer nu kan udbyde BSM-løsninger på vej-regel-grundlag.

I år er det 20 år siden, vejregelhåndbogen ”Færdselsarealer for alle” for første gang så dagens lys. Så da der i efteråret 2021 skulle foretages mindre rettelser i håndbogen, valgte Vejregelgruppen Tilgængelighed, at det var på tide at give håndbogen i ordentlig makeover.

Der er i dag 20 vejregelgrupper. Det sker jævnligt, at der flyttes rundt mellem vejregelgruppernes ansvarsområder, men det er sjældent, at der oprettes en hel ny gruppe. Ved årsskiftet blev der dannet ”Vejregelgruppe Vintertjeneste”. Denne artikel beskriver processen, og hvad vejregelgruppen arbejder med.

Hvert år gennemføres en prioritering af alle vejregelprojekter, der er indmeldt som ønsker til udførelse det kommende år. Projekter kan indmeldes af alle, men hovedsageligt er det vejregelgrupperne, der udarbejder indmeldingerne. På baggrund af prioriteringsrunder afholdt med Kommunalteknisk Chefforening (KTC), Vejdirektoratet og Vejregelrådet samt indstillinger fra vejregelgrupperne og det afsatte budget foretages en samlet prioritering af de projekter, der igangsættes. I denne artikel gennemgås processen – med prioriteringen for 2023 som case.

Ny udbudsforskrift for kørebaneafmærkning Udbudsforskrift for Kørebaneafmærkning er revideret pr. december 2018. Udbudsforskriften gælder for afmærkning med både kort og lang holdbarhed og beskriver følgende typer materialer: • afmærkningsmateriale af maling, termoplast og kold-plast • efterstrøningsmateriale af glasperler, friktionsmaterialer samt blandinger heraf • præfabrikeret afmærkningsmateriale af tape, termoplast og kold-plast • retroreflekterende færdselssøm. Udbudsforskriften beskriver krav til afmærkningsmaterialernes fysiske egenskaber – fx tørretid og holdbarhed – samt krav til afmærkningens funktionelle egenskaber herunder lystekniske egenskaber, farve og friktion. I udbudsforskriften stilles der krav om CE-mærkning af efterstrøningsmateriale og færdselssøm, da disse materialer er omfattet af harmoniserede DS/EN-produktstandarder. For materialer, som ikke er CE-mærkede iht. en harmoniseret DS/EN-produktstandard, beskrives krav om dokumentation for producent samt dennes certificering iht. DS/EN ISO 9001 og egen produktionskontrol iht. DS/EN 13212. Vejledningen til udbudsforskriften beskriver, at krav om certificering af kørebaneafmærkning kan angives i en entreprisespecifik Særlig Arbejdsbeskrivelse, og paradigmet for Særlig Arbejdsbeskrivelse for kørebaneafmærkning giver et eksempel på, hvordan dette kan formuleres. Eksemplet beskriver certificering iht. ”Nordic certification system for road marking materials” (VTI). Fremtiden er kollektiv – Ny eksempelsamling om kollektiv bustrafik Den seneste eksempelsamling om kollektiv bustrafik blev publiceret i 2003 – meget er sket siden da. Derfor har vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje udarbejdet en helt ny og tidssvarende eksempelsamling. Eksempelsamlingen for Kollektiv bustrafik er tænkt som et inspirationskatalog for moderne busløsninger og behandler følgende overordnede emner: • Højklassede busløsninger (BRT og +Way) • ITS-løsninger • Kampen om pladsen • Ny teknologi (fx førerstøttesystemer). BRT-systemer er særdeles højklassede busløsninger. I eksempelsamlingen beskrives bl.a. Metz BRT, som er et ”fuldt” BRT-system i forhold til infrastruktur, byrum og busmateriel. Bl.a. beskrives det, hvordan eksemplet lever op til de anbefalinger for BRT-løsninger, som er beskrevet i Håndbog om Kollektiv bustrafik & BRT. ITS er velegnet til at sikre bussernes fremkommelighed ved hjælp af signal-prioritering. I eksempelsamlingen gennemgås bl.a. et eksempel på, hvordan ITS kan udnyttes for at øge fremkommeligheden for buslinje 6A i København. I større byer udgør pladsbegrænsninger til stadighed en udfordring i forhold til, hvordan byens rum udnyttes bedst muligt. Der skal tages højde for bybilledets forskellige elementer såsom biltrafik, kollektiv trafik, cykeltrafik, fodgængertrafik, parkering, beplantning og rekreative arealer m.m. Disse udfordringer kræver en stillingtagen til, hvilke transportformer som skal prioriteres, og om der kan optimeres på udformningen af de forskellige elementer. Dette kan betyde løsninger, hvor der skal tænkes ”ud af boksen” i forhold til standardløsninger. Sådanne løsninger er beskrevet i eksempler fra Ringsted Torv, Allehelgensgade i Roskilde samt Greve Station. Desuden beskrives et eksempel fra ”Münchner Freiheit” mobilitetsstation, hvor der er fokus på MaaS (Mobility as a Service)-løsninger. Eksempelsamlingen er et inspirationskatalog for kommuner, planlæggere, trafikselskaber og øvrige, som har interesse i at skabe gode kollektive busløsninger. Eksempelsamlingen er publiceret på http://vejregler.lovportaler.dk/ Trafikspejle Håndbogen Trafikspejle er blevet revideret og er nu publiceret. Den erstatter den tidligere vejregel for trafikspejle fra 1998. Håndbogen er opdateret, hvad angår lovhjemmel, henvisninger til øvrige håndbøger og anvisninger i nyere standarder. Endelig er den også opdateret i forhold til valg og specifikationer for trafikspejl. Man bør være varsom med at opsætte trafikspejle, da trafikanterne ikke nødvendigvis er bekendt med brugen af dem, og det ikke er muligt at bedømme afstande og hastigheder i trafikspejlet. Trafikspejle løser ikke oversigtsproblemer, men er kun en hjælp til trafikanterne til at konstatere om der er trafikanter på vejen. I natsituationer er gadebilledet svært at tyde, og billygter er dominerende i spejlbilledet. Du finder håndbogen på vejregler.lovportaler.dk Håndbogen Tværprofiler i byer har netop gennemgået en mindre revision Revisionen er primært forårsaget af, at det er blevet tilladt for køretøjer at holde med hjulene på den brede kantlinje, der afgrænser en cykelbane, når cykelbanen grænser op til en parkeringsbane eller parkeringsbåse. I sådanne situationer anbefales det derfor, at cykelbanen udføres med en bredde på 1,8 m inkl. den brede kantlinje. Derudover er der foretaget en generel opdatering af bekendtgørelsestekster, udskiftning af en række fotos mv. Håndbogen Tværprofiler i byer kan findes på vejregler.lovportaler.dk. Husk også at du finder alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en masse baggrundsrapporter på Vejregler.lovportaler.dk