Udbudsloven fra 1. januar 2016 åbner for brug af udbud med forhandling. Der kan være store fordele ved at anvende udbud med forhandling. Så der er ved planlægning af udbud altid grund til at overveje udbudsformen. Udbud med forhandling afhjælper den væsentlige mangel, der er ved de sædvanlige udbudsformer, hvor kommunikation mellem udbyder og tilbudsgiver er begrænset til skriftlige og anonymiserede spørgsmål og svar vedrørende udbuddet. Forhandling giver mulighed for optimering af tilbuddet og tilpasning af udbudsmaterialet. For at lette brug af udbud med forhandling i vejsektoren har vejregelgruppen Struktur og Jura udarbejdet en vejledning, som kort giver svar på følgende: Gevinsterne ved at anvende udbud med forhandling er overordnet set, at give tilbudsgiver mulighed for at optimere tilbuddet og udbyder mulighed for at tilpasse udbudsmaterialet. I vejledningen gennemgås de vigtigste gevinster, hvoraf nogle er: • Det kan sikres, at ordregivers behov kan opfyldes gennem løsninger, som tilbudsgivere (markedet) kan levere.  • Der kan fra tilbudsgivere peges på fordelagtige/innovative løsningsmuligheder ved ændringer i udbudsmaterialets kravspecifikationer mv. • Forbehold, herunder forbehold som ved et begrænset eller offentligt udbud ville betyde ukonditionsmæssighed, kan bortforhandles. • Det kan sikres, at udbudsmaterialet ikke indeholder krav og forudsætninger, der er ”unødvendige”, eller hvis opfyldelse er unødigt fordyrende, fx pga. tilbudsgivernes risikotillæg. • Udbudsmaterialet kan tilpasses i forhandlingsdialogen, såfremt formuleringer er uklare eller modstridende, således at senere uenigheder og konflikter i forbindelse med opgavens udførelse reduceres. • Forhandlinger vil ofte medvirke til mere konkurrencedygtige tilbudspriser end traditionelle udbudsformer såsom offentligt udbud og begrænset udbud. Vejledningen indeholder tillige 5 eksempler på gennemførte udbud med forhandling. Eksemplerne er fra Odense Kommune, Nordjyllands Trafikselskab, Københavns Lufthavne og Vejdirektoratet. Nye vejledninger om afmærkning af vejarbejder Nu er håndbogen om afmærkning af vejarbejder mv. klar i ny version med vejledninger, som med fordel kan bruges af vejarbejderen på vejen eller i maskinen, medarbejderen på kontoret samt politi og Arbejdstilsynet. Gode vejledninger Mere uddybende beskrivelser af brugen af beskyttelsesniveauer i kapitel 3 • Flere figurer der understøtter vejledningerne • Skema med arbejdsprocesser og beskyttelsesniveauer er flyttet til et selvstændigt bilag 10, som let kan tages med i marken • Anvendelse af E 53,4 i mindre størrelse • Vejledning omkring afmærkning af vejservice af kortere varighed • Nyt bilag 11 viser en oversigt over særlige varianter af E 16-tavler til brug ved vejarbejder • Stikordsregister så man hurtigt kan finde, det man søger. Opdaterede enkle afmærkningsplaner • De vejledende afmærkningsplaner dækker de mest almindelige afmærkningssituationer ved vejarbejder. De gør brugerne i stand til at afmærke samme type arbejde ens til glæde for trafikanterne og letter sagsbehandlingen hos politiet og vejmyndighederne. • By-tegningerne er suppleret med tegninger for overfladebelægning samt arbejde i yderabat • Åbent land-tegningerne er ændret, så første tavlesnit som udgangspunkt består af A 39 Vejarbejde og C 51 Overhaling forbudt. Efterfølgende tavler opsættes kun i højre side af kørebanen. Desuden er der suppleret med nogle nye tegninger bl.a. 2+1 veje med midterautoværn samt for overfladebelægning • Motorvejstegningerne er bl.a. suppleret med en serie principtegninger om længerevarende vejarbejder samt en serie tegninger med mål på særlige varianter af E 16-tavler. Den populære lommebog er under opdatering og forventes at udkomme sidst på året. Opdatering af dimensioneringsprogram MMOPP Vejreglen for Dimensionering af Befæstelser og Forstærkningsbelægninger og tilhørende dimensioneringsprogram er blevet opdateret. Dette betyder blandt andet: • at kataloget med standardbefæsteler er omstruktureret samt udvidet, så det indeholder både 10 og 20 års levetid • at Æ10-faktorer er tilpasse til virkelighedens højere aksellaster • at materialeparametre er opdateret • at det for hydraulisk bundne bærelag klart er defineret, hvad forskellen er på typerne HBB-A og HBB-B. Selve brugerfladen af dimensioneringsprogrammet MMOPP er ikke ændret, men den nye udgave (MMOPP 2017) betyder, at der ved dimensionering bliver taget højde for den nyeste viden om materialer og belastninger. Samtidig er MMOPP 2017 blevet opbygget, så det er muligt at dimensionere HBB-befæstelser med tykkere asfaltlag end hidtil. Revideret udbudsforskrift for hydraulisk bundne bærelag Udbudsforskrifterne for hydraulisk bundne bærelag (HBB) er blevet revideret i forhold til erfaringer indsamlet de seneste 8 år samt ændrede europæiske standarder. Samlet set betyder det, at det bliver nemmere at udføre et korrekt HBB-lag. Branchens erfaringer fra forskellige projekter har betydet mange præciseringer. F.eks. er kravene til udførelse af forprøvning og prøvestrækning blevet skærpet og beskrevet meget mere uddybende. For en god recept er det første skridt vejen til et vellykket stykke arbejde. Ligeledes har erfaringer fra branchen også ledt til, at trykstyrken af HBB’en nu kan kontrolleres ved 7-døgns trykstyrken mod tidligere 28 døgn, hvilket vil betyde mindre ventetid under udførelse. Der er også blevet mere fokus på kontrollen af arbejdet, så det sikres, at den dimensionerede levetid også opnås ude på vejen. Vil du være med i Vejregelgruppen IT på vej? Har du lyst til at bringe din viden om trafikledelses- og trafikstyringssystemer, her under også vejsignaler, i spil ved at være med til at lave Vejregler? Nu er der mulighed for at blive medlem af vejregelgruppen IT på vej. Vejreglerne om IT på vej omfatter en række håndbøger og udbudsforskrifter vedrørende trafikledelses- og trafikstyringssystemer. Håndbøgerne omhandler emner lige fra Planlægning af trafikledelsessystemer til Indsamling, behandling og præsentation af rejsetidsdata. Senest har vejregelgruppen været med ved udarbejdelsen af 6 nye håndbøger, der vil erstatte de eksisterende vejregelhåndbøger om henholdsvis Vejsignaler og Variable vejtavler. Vejregelgruppen består i dag af eksperter fra kommuner samt Vejdirektoratet og mødes normalt ca. 5 gange om året. Vejregelgruppen har i øjeblikket 8 medlemmer. Hvis du synes, at dette lyder spændende, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Petra Schantz på 7244 3185, pts@vd.dk for at høre mere om arbejdet, og om hvilke kompetencer der er nødvendige for at deltage.

Detektering I Danmark skal alle nye signalanlæg være udstyret med trafikstyring, med mindre der er tale om samordnede signalanlæg. I dag anvendes en række trafiksensorer, som baserer detekteringen på forskellige teknologier. De traditionelle induktive spoler, som nedskæres i kørebanen, erstattes i udbredt grad af ”overjordiske” detektorer, som kræver langt mindre vedligeholdelse, da der er tale om teknologier, der anvender virtuelle detekteringsfelter, der jo ikke udsættes for slid og graveskader mv. I Danmark har specielt videosensorer i en årrække været det foretrukne alternativ til spoler, men inden for de seneste år er avancerede sensorer baseret på radarteknologi blevet meget populære. I 2015 startede et projekt, der bl.a. havde til formål at afprøve og anbefale kravspecifikationer for anvendelse af de nye radarsensorer. Med projektet ønskedes teknologiens styrker og eventuelle svagheder undersøgt. Projektet skulle medvirke til at give vejbestyrelser og signalleverandører et bedre beslutningsgrundlag ved valg af detekteringsteknologi. Projektet er nu afsluttet, og I finder afrapporteringen Detektering til brug for trafikstyring af trafiksignalanlæg på Vejregelportalen. På baggrund af det nuværende erfaringsgrundlag forventes det, at anvendelsen af den nye radarteknologis mulighed for objektdetektering og den høje præcision og driftssikkerhed vil kunne reducere spildtiden og øge trafiksikkerheden i trafikstyrede signalanlæg. Der er imidlertid fortsat behov for at udvikle på sensorerne og deres software for at kunne afhjælpe en række af de problemstillinger, som opleves i praksis. Der er igangværende signalprojekter, hvori trafikstyringen er baseret på anvendelsen af radarens rådata. Det er blandt andet erfaringer herfra, som skal medvirke til at udvikle brugen af rådata til avanceret trafikstyring. Du finder håndbogen på www.vejregler.lovportaler.dk Dankap Brugere af kapacitetsberegningsprogrammet DanKap kan nu installere version 3.0. Enkelte brugere, især brugere med det ældre Windows 7-styresystem har ved visse opsætninger af deres PC oplevet problemer med skærmbilledet ved DanKap. Endvidere har en fejl medført, at DanKap unødigt har advaret om manglende trafikdata ved 3-benet, signalreguleret kryds (men dog har regnet korrekt). Disse uhensigtsmæssigheder er nu rettet. DanKap 3.0 er udviklet på nyere basissoftware end de tidligere versioner, men brugergrænsefladen er næsten uændret. Beregningsmæssigt er de væsentligste nyheder: • Defaultparametre er ajourført i henhold til Håndbog for kapacitet og serviceniveau, august 2015. • I prioriteret kryds afventer ligeudkørende på gennemgående vej afvikling af svingende trafik fra samme vejgren, hvis der kun er ét fælles spor. • Følgetiden for højresvingende fra gennemgående vej i prioriteret kryds kan afhænge af, om der forekommer let trafik, som der skal viges for, eller om der ikke er let trafik. • Ved signalreguleret kryds specificeres vigepligt for let trafik for hver vejgren og pr. fase og ikke som hidtil kun for vejgrenen gældende for alle faser. DanKap er et program, der er udviklet til beregning af kapacitet, belastningsgrad, hastighed, forsinkelse og kødannelse. Programmet gennemfører beregninger på samme måde, som manuelle beregninger ville blive udført på ved anvendelse af metoder og parametre i Vejregelhåndbogen Kapacitet og serviceniveau. Udskrifter fra programmet svarer nøje til de skemaer, som indgår i håndbogen, og som brugeren ledes gennem ved manuel beregning. Du finder Dankap på vejdirektoratet.dk under VEJSEKTOR – YDELSER – PROGRAMMER – Dankap. Drift af veje og stier – Almen drift Håndbogen Drift af veje og stier – Almen drift er sendt i offentlig høring frem til den 24. oktober. Indholdet i den nye håndbog har hidtil været en del af Håndbog for drift af veje og stier fra 2003, men er nu blevet skilt ud i en selvstændig publikation. Drift af veje og stier – Almen drift beskæftiger sig med driftsfunktionerne renhold, græsslåning, afvanding og beplantning. Håndbogen behandler den rutinemæssige udførelse i forhold til almen drift og tjener som overbygning på vejreglerne Vedligehold af færdselsarealet og Vedligehold af det færdselsfrie areal. Almen drift af veje og stier medvirker til sikring af funktionen af vejen og dens udstyr, således at levetiden fastholdes, og trafikanterne kan færdes sikkert. Samtidigt kan det tilstræbes, at trafikanterne får et positivt, visuelt indtryk af vejen og dens udstyr. Fælles for driftsarbejder er, at der ikke kun findes én rigtig måde at udføre arbejdet på, men at arbejdet skal tilpasses lokale forhold. Det beskrevne er således et udtryk for ”best practice” i de kommunale tekniske forvaltninger. Du finder høringsbrev og høringsmateriale på Vejregler.dk. Alle er velkomne til at komme med høringssvar. Udbudsforskrift for vejbelysningsmateriel Udbudsforskriften for vejbelysningsmateriel er blevet opdateret. Udbudsforskriften består af 5 dokumenter; en Vejledning, en AAB (almindelig arbejdsbeskrivelse) og tre paradigmer for henholdsvis særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P), tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P) og tilbudsliste (TBL-P). Formålet med udbudsforskriften er at hjælpe og støtte den bygherre eller rådgiver, der skal udarbejde et udbudsmateriale for et vejbelysningsanlæg, samt at sikre et ensartet og veldefineret grundlag for de bydende. Udbudsforskriften for vejbelysning bruges i forbindelse med udbud af etablering eller ombygning af vejbelysningsanlæg. Vejbelysning omfatter i denne sammenhæng almindelig funktionel belysning af færdselsarealer såsom gader, veje og stier. De væsentlige ændringer i forhold til den tidligere version af udbudsforskriften er: Opdateret med henvisninger til nyeste standarder og europæiske regler Indarbejdelse af forhold omkring LED Selvstændigt vejledningsdokument Helt ny SAB-P. Du finder Udbudsforskrift for vejbelysningsmateriel på www.vejregler.lovportaler.dk Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Ajourføring af BUT-P Den seneste revision af paradigmet for Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT-P) skete som følge af ændrede regler vedrørende EU-udbud gennem den nye udbudslov, som trådte i kraft pr. 1. januar 2016. Vigtigheden i, at dokumentet blev klar til brug i umiddelbart forlængelse af ikrafttrædelsen af loven, gjorde imidlertid, at den planlagte mere omfattende ajourføring af dokumentet måtte vente. Dette er således baggrunden for, at der allerede nu udgives en ny BUT-P. Paradigme for BUT (BUT-P) erstatter den tidligere udgave fra maj 2017. Bestemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) fastsætter bestemmelser for gennemførelse af kontraheringsprocessen fra udsendelse af udbudsmateriale til indgåelse af kontrakt. Det er valgt at ændre opsætningen af paradigmet, således at vejledende tekst nu indgår direkte i teksten med rød farve, indtil den fjernes ved udbud. Formålet er at forbedre skriveprocessen og lette forståelsen. Med baggrund i en øget interesse for prismodeller, som – i den rette udformning – kan være meget let anvendelige og gennemskuelige, er der nu indarbejdet en prismodel i paradigmet som alternativ til den beskrevne pointmodel. Der er ligeledes indført tekst vedr. 2-kuvert system i forbindelse med bedømmelsen af tilbud, og der er indført et nyt afsnit vedrørende ”Dokumenter som tilbudsgiver opfordres til at vedlægge”. Paradigmet omfatter ikke udbud med forhandling eller konkurrencepræget dialog, som der ellers er åbnet for med den nye Udbudslov. Vejledning i udbud med forhandling forventes udgivet i efteråret 2017 i et særskilt dokument. Paradigme for bestemmelser om udbud og tilbud (BUT-P) findes på www.vejregler.lovportaler.dk. Vejregelportalen Husk at du på Vejregler.lovportaler.dk kan finde alle Vejregler, Udbudsforskrifter og en lang række baggrundsrapporter. Der ligger over 600 dokumenter på portalen, så du kan med fordel bruge venstremenuen til at begrænse din søgning eller til at klikke dig frem til et specifikt fagområde. Det er et stort arbejde at holde så mange dokumenter opdaterede, og mange mindre ændringer bliver indarbejdet løbende. I 2017 har vi allerede publiceret mere end 90 dokumenter på portalen. Nogle er helt nye, mens andre blot har været igennem en mindre opdatering. Nederst på forsiden af Vejregelportalen finder du en genvej til de nyeste dokumenter på portalen. Vidste du, at du også kan finde lister over Trafiksikkerhedsrevisorer og Tilgængelighedsrevisorer på Vejregler.lovportaler.dk Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden er opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Slidlagsgrus Skal du anlægge en grusvej eller -sti, er der nu hjælp at få. Den nye udbudsforskrift for slidlagsgrus beskriver både materiale- og udførelseskrav. Slidlagsgrus adskiller sig fra andre grusmaterialer som f.eks. stabilt grus ved, at den maksimale kornstørrelse er mindre, og at lerindholdet er større. De mindre kornstørrelser gør, at overfladen bliver mere jævn, samtidig med at leret binder overfladen, så den bliver fast og tæt. Samlet giver dette en bedre komfort for brugeren – både biler, cykler og gående – samtidig med at opgivelserne vil opleve en frigivelse af de fine partikler (støv). For at sikre grusveje og -stier forbliver komfortable for brugerne er det vigtigt, at de anlægges så vand løber af på overfladen og ikke ned i befæstelsen. Samtidig skal overfladen af slidlagsgruset vedligeholdes ved løbende drift. Den nye udbudsforskrift indeholder også forskellige eksempler på befæstelsesopbygninger med slidlagsgrus. Befæstelsesopbygningerne er givet for trafikklasserne T0 – T2, svarende til grusstier uden lastbiltrafik og op til grusveje med maks. 65 lastbiler pr. døgn. Du finder den nye udbudsforskrift for Slidlagsgrus, som består af en Vejledning, en Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) og fire paradigmer, på Vejregler.lovportaler.dk. Har du opsamlet mere vejvand, end din recipient må modtage? Nedbør, der falder på veje, afstrømmer uden særlige foranstaltninger til vandløbene med større hastighed, end nedbør, der falder på jorden. Dertil kommer, at nedbør, der falder på veje, uden særlige renseforanstaltninger afstrømmer til vandløbene med indhold af forskellige potentielt miljøskadelige stoffer. I de senere år har man undersøgt kapaciteten i vandløb og vandløbssystemer med sigte på at kunne differentiere udledningen i forhold til de lokale forhold og recipienternes tålegrænser. Også en ændring af renseanlægsstrukturen har givet anledning til, at recipienterne er blevet undersøgt for deres kapacitet. Dette kan du nu læse om i notatet Differentieret udledning fra bassiner, som du finder på Vejregelportalen.  Notatet behandler emner som: • Vurdering af vandløbs kapacitet og robusthed • Påvirkning af vandløbenes økologiske tilstand • Påvirkning af de vandløbsnære arealer • Regnvandsbassiners udformning og drift • Intelligent styring af udledning fra bassiner • Perspektiver ved differentieret udledning. Der behandles også emner som oversvømmelsesrisiko og erosionsrisiko ved anvendelse af forskellige metoder, samt hvordan der kan bruges vandløbsanalyser. Ifølge vandområdeplanerne skal den økologiske tilstand bedømmes pga. biologiske kvaliteter for smådyr, fisk og planter udtrykt ved index.     Endelig kan du også læse om alternativer til traditionelle bassinløsninger, og hvordan brugeren kan anvende alternative virkemidler. For bassiner omtales, hvordan intelligent styring kan bringes i anvendelse, og hvilke perspektiver det har. Du finder baggrundsrapporten Differentieret udledning fra bassiner på Vejregler.lovportaler.dk Opdatering af Færdselsarealer for alle Vejregelgruppen Tilgængelighed for alle er gået i gang med at opdatere Færdselsarealer for Alle, og samtidig bliver der lavet en eksempelsamling, der understøtter håndbogen. Erfaringer med Færdselsarealer for alle har vist, at det kan være svært at ”oversætte” de anbefalede løsninger i håndbogen til konkrete løsninger på vejene. Revisionen fokuserer derfor på at gøre tekst og illustrationer mere klare og forståelige, hvorimod der ikke vil blive ændret på de anbefalede dimensioner eller løsninger. Eksempelsamlingen skal vise eksempler på gode løsninger, ikke nødvendigvis løsninger, der er 100% efter bogen, men også f.eks. kreative løsninger under snævre pladsforhold og lignende. Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer til den foreliggende håndbog, forslag til nye løsninger eller forslag til udførte løsninger, der vil være egnede til eksempelsamlingen. Send din kommentar til projektleder Jacob Deichmann, jpd@ramboll.dk. Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Selv når man synes, at ens produkt er enestående, så skal man vel alligevel overveje, om det kan blive lige en tand bedre.

Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg En ny håndbog i trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg er nu publiceret til brug for vejmyndigheder og rådgivere. Erfaringer viser, at trafiksignalanlæg i Danmark sjældent optimeres i samme takt som trafikkens udvikling. Dermed findes et stort antal trafiksignalanlæg, som ikke er tilpasset dagens trafikale situation. Det medfører både irritation hos trafikanterne, forringet trafiksikkerhed, unødig belastning af miljøet og i sidste ende en forringet samfundsøkonomisk gevinst. Flere vejmyndigheder har manglet værktøjer til at sætte den trafiktekniske drift i system og dermed få så meget ud af investeringerne i trafiksignalanlæg som muligt. Håndbogen i ”Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg” adresserer derfor dette vigtige aspekt omkring trafiksignalanlæg. I håndbogen får vejmyndighederne et udgangspunkt, hvor der er beskrevet både forslag til processer og aktiviteter, der kan sikre en fornuftig trafikteknisk drift af vejmyndighedernes trafiksignalanlæg. Du finder håndbogen på vejregler.lovportaler.dk Forslag til nye basistværprofiler for veje i åbent land sendt i offentlig høring Færdselsloven blev i 2016 ændret, så det er muligt at skilte motortrafikveje med 100 km/h. Håndbogen ”Tværprofiler i åbent land” indeholder en vejledning til at sammensætte tværprofiler for veje og stier i åbent land. Denne håndbog er nu blevet opdateret med ændringer som følge af de højere hastigheder. Opdateringen af håndbogen indeholder et nyt basistværprofil for 2+1 veje med 100 km/h. Der er også udarbejdet nye basistværprofiler for 2-sporede veje og 4-sporede veje med 100 km/h, idet disse benyttes på overgangsstrækninger til 2+1 veje. Der er indarbejdet tegninger, der viser udformning af overgangsstrækninger på 2+1 veje med det nye basistværprofil, herunder også i forbindelse med vejarbejder. Herudover er teksterne tilrettet til motortrafikveje med 100 km/h, og der er indarbejdet en række mindre redaktionelle rettelser. Den opdaterede håndbog er nu sendt i offentlig høring til d. 5. juni. Forslag og høringsbrev findes på www.vejregler.dk under høringer. Alle er velkommen til at komme med høringssvar. Deltag i Vejregelarbejdet på tilgængelighedsområdet Arbejder du i en kommune, og har du lyst til at bringe din viden om tilgængelighed i spil ved at være med til at lave Vejregler? Nu er der mulighed for at blive medlem af vejregelgruppen Tilgængelighed. Tilgængelighedsgruppen er netop nu i gang med at revidere håndbogen, Færdselsarealer for alle, med særligt fokus på at gøre den lettere at forstå og omsætte til konkrete løsninger. Samtidig bliver der også udarbejdet en eksempelsamling, der skal støtte op om håndbogens løsninger. Det er derfor nu, du skal slå til, hvis du vil være med. Vejregelgruppen består af eksperter fra kommuner, Vejdirektoratet samt Ældresagen og Danske Handicaporganisationer. Gruppen mødes normalt 3 gange om året, dog må forventes lidt mere aktivitet her i 2017 på grund af de to projekter, der netop er sat i gang. Hvis du synes, at dette lyder spændende, er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Anna Laurentzius på 7244 3304, alau@vd.dk, for at høre mere om arbejdet, og om hvilke kompetencer der er nødvendige for at deltage. Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden er opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Klimahensyn i vejprojekteringen - ny eksempelsamling Behovet for at tænke klimahensyn ind i planlægning, projektering og drift af vejanlæg vokser i takt med klimaforandringerne. Klimatilpasningsprojekter skaber nye og spændende muligheder, da de eksempelvis kan bruges som løftestang til at forny og forbedre forsømte byområder. De kan dog også medføre udfordringer i forhold til trafiksikkerhed, tilgængelighed, drift og vedligehold samt i forhold til inddragelse af de mange brugere og naboer i områderne. En opdatering af Vejreglernes eksempelsamling Klimahensyn i Vejprojektering fra 2015 sætter fokus på netop disse udfordringer og muligheder. Ti nye eksempler på klimatilpasningsløsninger fra byområder i Brøndby Strand, Frederiksberg, Aalborg, Middelfart, Aarhus, Roskilde, København og Skanderborg kan således give inspiration til vejmyndighedernes arbejde med at løse de klimarelaterede udfordringer. De nye eksempler omfatter løsninger på såvel større trafikveje og mindre boligveje som på torve, pladser og stier. Du finder eksempelsamlingen på Vejregler.lovportaler.dk. Modulvogntog Siden 2008 har der været forsøg med kørsel med modulvogntog (MVT) i Danmark. Modulvogntogs større længde og større vægt betyder, at de på en række områder fremføres anderledes end de hidtil kendte store køretøjer i den danske trafik. I forsøgsperioden har det været muligt at køre med modulvogntog på forsøgsstrækninger, som er etableret på udvalgte ruter i Danmark. Disse ruter er efterhånden blevet omfattende blandt andet, fordi kommuner og erhvervsvirksomheder har fået mulighed for at investere i ombygninger til MVT. De erfaringer, der indtil nu er gjort med kørsler med modulvogntog, er blevet samlet i 3 nye publikationer, der sammen skal bidrage til at skabe ensartethed i vejanlæg, hvor der i udformningen skal tages hensyn til modulvogntog. Håndbogen Planlægning og projektering for modulvogntog i vejanlæg indeholder blandt andet forudsætningsmæssige overvejelser og vejtekniske og -geometriske anbefalinger. Projekteringsvejledningen indeholder parametersætning og arbejdsgang. Den er opbygget med en punktvis kronologisk fremgangsmåde. Eksempelsamlingen består af eksempler fra 5 forskellige typer vejanlæg og tegninger af den geometriske udformning samt tegninger med kørekurver. Du finder de tre publikationer på Vejregler.lovportaler.dk Revideret Udbudsforskrift for macadam Macadam er et bærelag opbygget af groft enskornet stenmateriale, hvis fasthed opnås ved komprimering og forkiling mellem stenene. Fastheden og forkilingen bevares ved, at hulrummene mellem stenene udfyldes med sand. Bruges macadam i opbygningen af en vej, kan man spare meget stabilgrus og asfalt. I den reviderede Udbudsforskrift for macadam kan du nu også læse, hvordan macadam kan bruges som permeabel belægning på steder, hvor der er problemer med vand. Macadam kan også blandes med muldjord for som gartnermacadam at fungere som befæstelse på grønne arealer fx på brandveje eller på parkeringsarealer. Materialer til macadam – skærver, dæksand, bitumenemulsion og stenmel til dæklag – skal CE-mærkes, dog skal muldjorden til gartnermacadam ikke CE-mærkes. Kravet til CE-mærkningen – altså materialekravene – gælder indtil udtagning af kontrolprøver lige før indbygning eller udsprøjtning. Det betyder, at entreprenøren har ansvaret for at materialekravene er overholdt indtil lige før indbygning. Udbudsforskriften tager udgangspunkt i nye materialer, men andre materialer som f.eks. gamle jernbaneskærver kan også anvendes. Anvendes der gamle jernbaneskærver, skal disse også CE-mærkes. Du finder udbudsforskriften på Vejregler.lovportaler.dk. Trafiksikkerhedsmæssige effekter af signalanlæg En ny dansk undersøgelse viser, at bundne venstresvingsfaser (3-lys pilsignaler) medfører en reduktion i antallet af ulykker og personskader med venstresvingende motorkøretøjer i signalregulerede kryds på ca. 80%. Det betyder en reduktion i det totale antal krydsulykker på ca. 35%. Undersøgelsen omfatter et litteraturstudie og en før-efter ulykkesevaluering. Resultaterne er på linje med internationale erfaringer. Læs mere om undersøgelsen i rapporten Trafiksikkerhedsmæssige effekter af signalanlæg, som du finder på Vejregler.lovportaler.dk. Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden er opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg - ny håndbog i høring En ny håndbog Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg til brug for vejmyndigheder og rådgivere er i offentlig høring frem til 17. marts 2017. Erfaringer viser, at trafiksignalanlæg i Danmark sjældent optimeres i samme takt som trafikkens udvikling. Dermed findes et stort antal trafiksignalanlæg, som ikke er tilpasset dagens trafikale situation. Det medfører både irritation hos trafikanterne, forringet trafiksikkerhed, unødig belastning af miljøet og i sidste ende en forringet samfundsøkonomisk gevinst. Flere vejmyndigheder har manglet værktøjer til at sætte den trafiktekniske drift i system og dermed få så meget ud af investeringerne i trafiksignalanlæg som muligt. Håndbogen Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg tager derfor fat i dette vigtige aspekt omkring trafiksignalanlæg. I håndbogen får vejmyndighederne et udgangspunkt, hvor der både er beskrevet forslag til processer og aktiviteter, der kan sikre en fornuftig trafikteknisk drift af vejmyndighedernes trafiksignalanlæg. Du finder Trafikteknisk drift af trafiksignalanlæg samt høringsbrevet på www.vejregler.dk under høringer. Alle er velkomne til at komme med høringssvar. Trafikanters forståelse af færdselstavler Den nye rapport om Trafikanters forståelse og brug af færdselstavler og symboler er netop lagt på Vejregler, Færdselsregulering. Rapportens resultater er færdiggjort i de sidste dage i 2016. I testen indgik 14 forskellige færdselstavler. Resultatet af testen viser, at halvdelen af disse færdselstavler forstås rigtig godt af trafikanerne. Det er positivt, at fx færdselstavlen for tættere bebygget område, hvor den generelle hastighedsgrænse er 50 km/h, forstås af 98% af de i alt 1020 testpersoner. Men der er stadig noget at arbejde med for den anden halvdel af de færdselstavler, der blev testet. Forståelsesmæssigt ligger vi nede på mellem 60 - 80% på nogle tavler, og en enkelt færdselstavle om vognbaneforløb med vognbaneskift er nede på en forståelse på 23% i forhold til de 1020 testpersoner. Vi håber, at der i løbet af foråret vil blive plads til en kampagne på de sociale medier om forståelse af færdselstavler, så fokus og dermed kendskabet kan blive bedre. Du finder rapporten Trafikanters forståelse og brug af færdselstavler og symboler på Vejregler. lovportaler.dk Risikoforhold i forbindelse med busstoppesteder Der sker få ulykker i forbindelse med busstoppesteder. Ca. 1 - 1,5% af samtlige personskadeulykker kan kobles sammen med busstoppesteder. Men de ulykker, der sker, kendetegnes ved at være alvorligere end øvrige ulykker. I en ny baggrundsrapport kan du blive meget klogere på risikoforhold i forbindelse med busstoppesteder. Baseret på litteraturstudie, ulykkesanalyse og adfærdsanalyse peger rapporten på en række elementer, der har betydning for sikkerheden i forhold placering og udformning af stoppesteder. Du finder rapporten Risikoforhold i forbindelse med busstoppesteder på Vejregler.lovportaler.dk Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

2017 lægger ud med nye udbudsforskrifter for ”Arbejdsplads” Når der udføres et arbejde på og ved vejen, skal der være klarhed omkring parternes roller fx i forhold til arbejdsområde, færdselsregulering og miljøforhold. I Udbudsforskriften Arbejdsplads tages der i AAB’en stilling til tekniske beskrivelser for sædvanligt forekommende arbejder, og i det tilhørende SAB paradigme (Særlig ArbejdsBeskrivelse) finder man præciseringer og supplementer. Arbejdsplads – AAB og Arbejdsplads – SAB-P er blevet revideret. Revisionerne har haft til formål at ajourføre paradigmerne dels i forhold til de ændrede bestemmelser på området dels som følge af et øget fokus på sikkerheden omkring støbestilladser. De primære ændringer er foretaget i SAB-P og dækker et nyt afsnit – ”Stillads over trafikerede arealer” under afsnit 4 ”Færdselsregulerende foranstaltninger”. I AAB er der som følge af ændring af Jordflytningsbekendtgørelsen sket en større revision af afsnittet omkring håndtering af forurenet jord. Herudover er der både i AAB og SAB-P sket tilpasninger i forhold til den fremsatte Håndbog ”Afmærkning af vejarbejder m.v.”, og i begge paradigmer er begreber vedrørende arbejdsplads blevet ændret. Paradigmerne for AAB og SAB-P erstatter tidligere udgaver fra henholdsvis 2007 og 2010. Udbudsforskrifterne for Arbejdsplads findes på www.vejregler.dk Vejregler på engelsk Har du brug for Vejreglerne på engelsk? Vejdirektoratet arbejder for øget konkurrence ved udbud af opgaver, og i den sammenhæng er det naturligt, at orientere sig internationalt. Derfor er en stor del af Vejreglerne oversat til engelsk. De engelske dokumenter skal gøre det lettere for udenlandske firmaer at byde på danske opgaver inden for vejsektoren, ligesom det vil være en hjælp for de rådgiverfirmaer, der benytter internationale underleverandører, når de løser opgaver for danske vejmyndigheder. På den engelske vejregelportal english-vejregler.lovportaler.dk finder du 200 Vejregeldokumenter på engelsk. Dokumenterne ligger i en struktur, der afspejler strukturen på den danske Vejregelportal. Dokumenterne vil fremover blive opdateret i takt med, at der udarbejdes nye danske versioner. Oversættelserne skal ses som en service, og i tilfælde af uoverensstemmelser er det de danske versioner, der er gældende. Få nyheder om Vejregler Husk at du kan tilmelde dig Vejreglernes nyhedsbrev, så du hele tiden er opdateret på den nyeste viden fra Vejregelarbejdet. Tilmeld dig på Vejregler.dk

Opmærksomhedspunkter omkring en artikel om vejregelarbejdet bragt i Trafik & Veje november 2016