Viser artikel 41-50 af 324 resultat(er)
Gennem 4 år har Aarhus Kommune implementeret og udbygget et Bluetooth-baseret rejsetidssystem på trafikvejnettet i og omkring Aarhus. Nu præsenteres realtidsdata herfra kontinuerligt på 10 fuldgrafiske dynamiske tavler, så byens trafikanter ved, hvad de kan forvente sig af trafikken længere fremme og på den måde kan foretage informerede valg af ruter og køretidspunkter.
Vejdirektoratet har igangsat et projekt, der bl.a. skal afprøve og anbefale kravspecifikationer for anvendelse af radarteknologi til trafikstyring i trafiksignalanlæg. Cowi bistår Vejdirektoratet med gennemførelsen af projektet, og i denne artikel gives en beskrivelse af projektets formål og de indledende resultater. Indledning.
Trafikteknisk optimering af trafiksignalanlæg vinder frem hos de danske vejmyndigheder: Det kan betale sig altid at have velfungerende anlæg og programmer. Hidtil er trafikteknisk optimering typisk foretaget med udgangspunkt i trafiktællinger, som desværre altid har manglet ét afgørende element – den reelle forsinkelse igennem kryds. Ved brug af detaljerede rejsetidsmålinger kan trafiktællinger suppleres for at skabe et meget solidt grundlag for den trafiktekniske optimering. Som bonus får man mulighed for yderligere styring samt en ekstra vagthund, der kan give lyd, når noget i et trafiksignalanlæg ikke fungerer efter hensigten – og når det igen er ved at være tid til at optimere på anlægget.
Herlev Kommune har i 2015 fået fornyet og forbedret kommunens signalanlæg som del af et ESCO projekt. Inden for rammerne af projektet er alle styreapparater og signaler blevet skiftet, og der er gennemført mange supplerende forbedringer, herunder et nyt overvågningssystem og forbedring af signalopstillingen i flere kryds. Alle investeringer i projektet forventes tilbagebetalt med gevinsten ved energibesparelsen inden for en periode på 20 år.
For at kunne planlægge vores byer hensigtsmæssigt er det vigtigt at forstå, hvordan vi rent faktisk bruger og bevæger os rundt i byens rum. Forskere på Aalborg Universitet arbejder med, hvordan termiske kameraer kan anvendes som anonymiseret dataindsamlingsmetode med fokus på, hvordan vores byer bliver brugt.
Hvilke konsekvenser har transporten for borgernes fysiske aktivitetsniveau og sundhed? Hvordan spiller trafikplanlægningen sammen med klimamålene? Helsingør Kommunes Mobilitetsplan 2015-2020 har været med til at synliggøre, hvordan trafikplanlægning og ændret transport adfærd skaber værdi på tværs af indsatsområder som sundhed, klima, hverdagsliv og kulturliv.
Der er mange gode investeringsmuligheder i allerede planlagte/undersøgte vejprojekter. Når de samfundsøkonomisk positive projekter samles, bliver effekten synlig på Finansministeriets vækstradar. Opskriften er enkel: Sparet rejsetid øger BNP og bidrager dermed til øget vækst. Vi foreslår, at man betragter investeringer i vejsektoren mere samlet for bedre at skabe et veldokumenteret billede af, hvor meget investeringer i sektoren kan bidrage med til den økonomiske vækst. Danmark har brug for udvikling af både individuel og kollektiv trafik, og at der sikres en velfungerende arbejdsdeling mellem vejtrafikken og den kollektive trafik.
Assens Kommune ser flere muligheder for med fordel at skabe en bedre vejforbindelse mellem den sydlige del af kommunen og motorvejen samt Odense. Behovet for en bedre infrastruktur til Assens er længe blevet omtalt og nævnes også jævnligt i medierne. Derfor godkendte Assens Kommunes byråd 19. december 2012 et kommissorium for arbejdet med analyse af transportmuligheder i Assens Kommune. Et af kommissoriets punkter var: Analyse af de overordnede vejforbindelser.
Vi transporterer os mere og mere, og det stiller store krav til afhjælpning af fremtidens trængsel på en bæredygtig måde. Borgerne skal have bedre alternativer for at komme rundt i Odense. Letbanen vil give os mulighed for nye gode vaner.
Mobilitet skal være SMART, så det er let at foretage et fornuftigt valg af transportmiddel i en given situation. Det er helt fint at tage bilen, hvis det passer bedst ind i dagligdagen, så længe der reflekteres over valget af transportmiddel. Væk med den løftede pegefinger over for bilisterne og sæt i stedet fokus på, at vi alle er MOBILISTER og tilmed er SMARTE. Mobilitet handler om mennesker.


