Alle trafikanter er også fodgængere. Derfor hænger parkering af biler og cykler tæt sammen med forholdene for gangtrafikken, både til og fra parkeringen, men også for dem, der bare er fodgængere. Det handler om den plads, biler, cykler og fodgængere skal deles om at færdes på – og om tryghed, sikkerhed og plads til alle byfunktioner. Parkerede biler og cykler kan fx reducere gangarealer eller give dårlige oversigtsforhold for fodgængerne, og ladestandere til elbiler kan optage plads og fylde på fortovene. Derfor er det vigtigt at medtage forholdene for fodgængere ved parkeringsløsninger.

Bymidten i Kolding er under forandring. Internethandel og ændrede handelsmønstre betyder, at byens primære funktion og attraktion ændrer sig fra at være detailhandel til i højere grad at være mødesteder og oplevelser.

I de større danske byer arbejdes på at fremhæve gang som mobilitetsform. Attraktive gangforhold giver mere plads til mennesker, et levende byliv og går hånd i hånd med mere grønt i byen. Det kommer dog ikke af sig selv, når pladsen i byerne er begrænset. Indsatsen bør gå på to ben: Strategisk forankring i relevante politiske planer og konkret indarbejdelse i mindre projekter. Eksempler fra København, Aarhus og Aalborg viser, at mere attraktive gangforhold ofte kan skabes med mindre greb.

En ny rapport fra OECD’s International Transport Forum giver en række bud på, hvordan cykling og gang kan fremmes i byer verden over, og samler den nyeste viden om fordelene ved at gøre dette. Rapporten peger også på, at der er behov for at bryde med den bilbaserede planlægningstradition for at lykkes med at fremme gang og cykling. Derudover giver rapporten en skærpet forståelse af de ikkefysiske faktorer, der påvirker den oplevede kvalitet, tryghed og sikkerhed for fodgængere og cyklister.

Artiklen præsenterer et samarbejde mellem Aarhus Kommune og studerende fra Aalborg Universitet om inkluderende byplanlægning og urban design i Aarhus. Studerende og brugerrepræsentanter fra Tilgængelighedsrådet udforskede og redesignede et område langs åen for at gøre det mere fodgængervenligt og inkluderende. Ekskursionen gav indsigt i kompleksiteten af at imødekomme forskellige behov.

Mennesker med kognitiv funktionsnedsættelse, usynlige handicaps og skjulte diagnoser inkluderer en række brugere, hvis behov ikke hidtil har været undersøgt i relation til færdselsarealerne. Derfor har vejregelgruppen ”Tilgængelighed” igangsat et projekt, hvor formålet er at indsamle viden om disse brugeres behov, når de færdes som fodgængere i trafikken.

Københavns Kommune vedtog i 2022 en byrums- og trafikplan for Middelalderbyen, som har et særligt fokus på prioritering af fodgængere og cyklister i gader og byrum. I artiklen præsenterer vi planens principper for prioritering af fodgængere i Københavns historiske bymidte, fremhæver betydningen af en omfattende borgerinvolvering og byrumsforsøg forud for udvikling af planen - og understreger vigtigheden af, at gang prioriteres i planlægning og udvikling af danske byer.

Hillerød Kommune ønsker at forbedre forholdende for mennesker med funktionsnedsættelser. Ikke kun de permanente forhold, men også de midlertidige forhold, herunder afspærring ved anlæg. Da kommunen i efteråret 2023 udarbejdede en ny tilgængelighedsplan, var det derfor nærliggende at udarbejde anbefalinger til tilgængelighed ved vejarbejde. Dette er der kommet en ny guideline ud af.

I slutningen af 90’erne startede en stadig pågående diskussion om, hvorvidt fodgængerfelter medførte en falsk tryghed for fodgængerne. Det har betydet, at flere danske kommuner har nedlagt eller ombygget deres fodgængerfelter bl.a. til fordel for støtteheller. En nyere undersøgelse af otte lokaliteter har dog ikke kunnet finde en signifikant risikoforskel mellem de to udformninger af fodgængerkrydsninger.

Fodgængere udgør en stor del af mobiliteten i byen. Det kan være turen i skole, til den lokale købmand eller turen hen til bussen. Faktisk er det 90% af alle ture i København til og fra stoppestedet eller stationen, som foregår til fods. Denne artikel ser fodgængere som en grundlæggende transportform i byen, og der præsenteres eksempler på, hvordan man kan arbejde med at forbedre forholdene for fodgængerne.