I Aalborg sigter en række aktuelle planlægningsinitiativer og investeringer på at kombinere bykvalitet, mobilitet og bæredygtighed i en by i rivende udvikling. Der arbejdes med mere aktive mobilitetsformer herunder fodgængermobilitet som et af de vigtige midler til at realisere visionerne. I et tværfagligt living lab-samarbejde mellem Aalborg Universitet og Aalborg Kommune er der fokus på at afdække udfordringer og løsningsmuligheder, der kan styrke samspillet mellem fodgængermobilitet og bykvalitet.

Odense Kommune har de sidste 10 år gennemført en række projekter, som gør bymidten mere attraktiv for fodgængere – og flere er på vej. Odense Kommune anvender blandt andet bylivsundersøgelser til at få viden om brugen af bymidten. Hvor færdes fodgængerne, og hvor opholder de sig? Og ændres fodgænger-flowet sammen med antal og typer af ophold, når vi anlægger nye byrum og fodgængerforbindelser? Det er blandt andet de spørgsmål, som Odense Kommune forsøger at besvare, inden vi anlægger nyt, og når vi vil evaluere effekten af de byrum og forbindelser, vi har anlagt.

Der er i de seneste år kommet flere metoder til fodgænger-tracking og -tællinger, der bygger på ny kamera- og sensorteknologi. Samtidig er der i mange større byer et øget fokus på at skabe mere fodgængervenlige bymidter. Aarhus Kommune eksperimenterer med teknologi til at få større overblik over fodgængerstrømme, antal og forståelse for adfærd. Selvom potentialet ved den nye teknologi er stor, er erfaringerne indtil videre, at manuelle tællinger og observationer i mange tilfælde stadig er vejen frem.

Når gaderne i tætte byområder planlægges, og pladsen mellem husene fordeles, tildeles arealerne først bilerne, så den kollektive trafik, de parkerede biler og cyklisterne og til slut fodgængerne, der må tage til takke med et restareal af varierende bredde op mod husvæggene. På denne måde har fodgængerne i mange år været trafikplanlægningens stedbarn. I de senere år er der imidlertid kommet mere fokus på fodgængernes forhold, og med inspiration fra cykelplanlægningens Supercykelstier er begrebet Superfortove introduceret. Men hvad er et superfortov, og hvordan kan arealet mellem husene i praksis omdisponeres, så fodgængerne prioriteres, og hvilke andre trafikantgrupper bliver så nedprioriteret? Det har vi set på i et kandidatspeciale, hvor vi anvender M. P. Bruuns Gade i Aarhus som case til at give et bud på retningslinjer for fremtidige superfortove.

Seniorer adskiller sig fra andre trafikantgrupper ved, at andelen af alvorlige personskader blandt fodgængere er dobbelt så stor som i befolkningen generelt. I Gentofte Kommune er seniortrafikanter indblandet i ca. 20% af trafikuheldene i kommunen. Gennem samarbejde, dialog og forebyggende trafiksikkerhedsarbejde har kommunen derfor sat fokus på at styrke seniormobilitet gennem en seniortrafikcafé – og har allerede opnået gode resultater.

I dagens by- og trafikplanlægning er fodgængeren ved at ”vende tilbage”. Udfordringer med pres fra privatbiler i midtbyerne og afsøgningen af løsninger i f.h.t. infrastruktur, kollektiv trafik samt adfærdsændringer er en fælles dagsorden både inden for og uden for Danmark. I denne artikel rammesættes denne aktuelle ”genopfindelse” af fodgængerbyen, og der refereres til aktuel forskning på området.

I Aarhus har Danmarks første letbane været åben for passagerer siden december 2017. I Odense og København er anlægsarbejdet påbegyndt for kommende letbanestrækninger. Hermed bliver letbaner mere udbredt i Danmark. Gennem et adfærds- og konfliktstudie i et større signalreguleret kryds med letbanestandsningssted i Aarhus kunne det blandt andet konkluderes, at ankomsten af et letbanetog motiverer letbanepassagerer til at krydse for rødt. Studierne undersøgte også fodgængernes generelle krydsningsadfærd for rødt, hvor det kunne konkluderes, at de i særlig høj grad gik over for rødt på den sidste del af fodgængerfeltet. Derudover havde fodgængerne en højere risiko for at blive involveret i en konflikt, hvis de krydsede for rødt, end hvis de krydsede for grønt.

Har vi brug for et ord, der favner prioritering af fodgængere? Igennem flere år har vi prioriteret fremkommeligheds- og mobilitetstiltag for øget mobilitet og bylivskvalitet. Alle tiltag berører fodgængere, men har ikke prioriteret disse. Her introducerer vi et nyt begreb Superfortove; en løftestang til investeringer i særlige attraktive fodgængermiljøer i universelt design.

HVU har undersøgt 27 ulykker med fodgængere i byområder og anbefaler bl.a., at der gøres mere for at understøtte, at fodgængerne krydser vejen på de mere sikre steder. HVU har på baggrund af en dybdeanalyse af 27 fodgængerulykker anbefalet en række indsatser i form af kommunikation, undervisning og politikontrol samt bilteknologiske og vejtekniske tiltag. I denne artikel er der fokus på de vejtekniske anbefalinger.