Viser artikel 21-30 af 117 resultat(er)
Vejsektorens innovationspris gik i år til Vejdirektoratets PERSUADE projekt, hvor målet er at udvikle nye poroelastiske vejbelægninger med stor støjreduktion.
Resultaterne fra det første forsøg med poroelastiske vejbelægninger ved Arnakke i Danmark indikerer, at denne type vejbelægninger har potentiale for at god støjreduktion. Dette skal efterfølgende verificeres med et fuldskala forsøg ved Kalvehave.
Vejdirektoratet indledte i 2008 et forskningssamarbejde om støjreducerende vejbelægninger med vejmyndighederne i Californien. Nogle af resultaterne om optimering og analyser af støjreducerende belægninger præsenteres i denne artikel.
Vejdirektoratet gennemførte i foråret en omfattende indsamling af de nyeste europæiske erfaringer inden for holdbarhed og støjdæmpning af tynde støjreducerende asfaltslidlag. Hovedresultaterne præsenteres i denne artikel.
Vejdirektoratet har siden 2003 udviklet tynde, støjreducerende asfaltslidlag og fulgt i alt 45 testbelægninger regelmæssigt med blandt andet støjmålinger. Der er løbende blevet publiceret resultater for personbiler, men ofte har der ved de årlige målinger været for få lastbiler til at give pålidelige resultater. Her har vi derfor sammenstillet alle de enkelte målinger på hver testbelægning i hele perioden 2003 – 2012. Støjniveauerne var 1 - 3 dB mindre end referenceværdierne fra den nordiske beregningsmodel Nord2000, men testbelægningerne var også yngre, idet referenceværdierne svarer til en 8 - 9 år gammel AB11t. Støjen fra tunge køretøjer steg noget mindre pr. år end støjen fra personbiler. Tilsvarende steg støjen mindre pr. mm maksimal stenstørrelse end fundet for personbiler.
På rasteanlægget Arnakke ved motorvejen syd for Holbæk blev der i efteråret 2011 etableret et lille feltforsøg med et helt nyt poro-elastisk vejbelægningsmateriale. Dette er en belægningstype med et meget stort støjreducerende potentiale. Artiklen præsenterer resultaterne fra forsøget.
Der er løbende diskussion om, hvad det betyder for trafikstøjen at etablere eller at ombygge rundkørsler. Denne artikel præsenterer støjmålinger før og efter ombygning ved syv rundkørsler. Målingerne viser generelt, at støjen reduceres, når der bygges rundkørsler.
En testamentarisk gave fra professor P. H. Bendtsen, som var professor i trafik ved DTU fra 1949 til 1977, har gjort det muligt at oprette en fond, hvis formål er at uddele en Trafikforskningspris til en yngre dansk forsker. Professor Bendtsen arbejdede ved Institut for Veje, Trafik og Byplan, som i dag hovedsagelig indgår i Institut for Transport på DTU. Prisen uddeles normalt hvert andet år som belønning for et videnskabeligt arbejde, fortrinsvis inden for trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø, transportøkonomi eller trafiksikkerhed. Da konferencen Trafikdage på Aalborg Universitet velvilligt har tilbudt at bidrage med supplerende midler vil prisen fremover foreløbig blive uddelt hvert år. Med prisen følger i 2013 et rejselegat på kr. 20.000. Hermed indkaldes ansøgninger fra danske trafik- og transportforskere, som er under 40 år den 31. marts 2013, og som mener at kunne komme i betragtning ved uddelingen af prisen i 2013. Med ansøgningen skal følge en videnskabelig artikel eller et resumé af et videnskabeligt arbejde, hvoraf arbejdets indhold og lødighed kan vurderes. Bestyrelsen betragter det som en fordel, hvis arbejdet har været publiceret, fx som en tidsskriftartikel, ph.d.-afhandling eller et konferenceindlæg. Det vil ligeledes være en fordel, at indsendte artikler har ansøgeren som eneforfatter. Fondsbestyrelsen vurderer de indkomne ansøgninger. Bestyrelsen kan indhente sagkyndige vurderinger udefra af de indkomne arbejder, men bestyrelsen alene har det fulde ansvar for prisuddelingen. Bestyrelsen består af: Professor Otto Anker Nielsen, DTU, formand Direktør Carsten Falk Hansen, Trafikstyrelsen Direktør Per Jacobsen, Vejdirektoratet Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet Lektor Harry Lahrmann, Aalborg Universitet Prisuddelingen forventes i 2013 at finde sted i forbindelse med ”Trafikdage på Aalborg Universitet 2013”, og prismodtageren forventes at give en forelæsning om arbejdet ved denne lejlighed. Ansøgning om at komme i betragtning ved prisuddelingen skal, som nævnt, indeholde en artikel eller et resumé af arbejdet, som ønskes bedømt, oplysning om og hvor arbejdet har været publiceret, samt oplysninger om ansøgerens navn, adresse og fødselsdato. Såfremt en indsendt artikel har medforfattere, bør andelen og karakteren af deres arbejde skitseres i en kort medforfattererklæring. Ansøgning indsendes inden 18. marts 2013 skriftligt til prisens formand: Professor Otto Anker Nielsen DTU Transport, Bygningstorvet 116B 2800 Kgs. Lyngby Samt per e-mail til samme: oan@transport.dtu.dk
Nye gode svenske erfaringer med drænasfalt præsenteres i denne artikel. Med baggrund af en kendelse fra den svenske Miljødomstol om reduceret støj har vejmyndighederne udlagt drænasfalt på en 2,8 km lang strækning ved Jønkøbing. Vejdirektoratet deltog i en besigtigelse, da belægningerne var to år gamle.


