Viser artikel 61-70 af 117 resultat(er)
EU-projektet SILENCE har til formål at reducere trafikstøjen i de europæiske byer gennem et treårigt forskningsprogram. Deltagerne er fra såvel vejsektoren, bil- og dækindustrien samt jernbaneindustrien og dens operatører. Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut (VI) bidrager til projektet både på den forskningsmæssige såvel som på den projektstyrende del af projektet og har desuden en central placering i projektets overordnede ledelse.
Denne artikel beskriver Vejteknisk Instituts styrkede forskningsindsats på vejtrafikstøjområdet. Et vigtigt mål er udvikling af langtidsholdbare støjreducerende belægninger. Arbejdet foregår i instituttets tværfaglige forskningsmiljø, der integrerer akustik og belægningsteknologi. Samarbejde med industrien og vejsektoren er en naturlig komponent, ligesom internationale samarbejdsprojekter indgår.
Sammenhængen mellem trafiksanering og støjreduktion er nu blevet kortlagt i et omfattende europæisk studie. Konklusionen er, at der er sund fornuft i at kombinere støjreducerende belægninger og hastighedsdæmpende foranstaltninger.
Integration af støjhensyn i vejsektoren, er det muligt? I denne artikel præsenteres en række nye ideer til, hvordan vejforvaltningerne kan arbejde aktivt med at reducere støjen fra vejtrafik ved at integrere støjhensyn i de løbende drifts- og anlægningsaktiviteter, uden at det nødvendigvis altid koster en formue.
Støjdæmpende vejbelægninger stod øverst på dagsordenen under tre dages besøg fra USA. Den danske forskning, tværfagligheden og samarbejdet i vejsektoren gjorde stort indtryk.
Omkring en halv million danske boliger er udsat for støj fra vejtrafik med en døgnævkivalentværdi over 55 dB, som er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Men også ved lavere støjniveauer oplever mange mennesker gener fra trafikstøj.
EU har igangsat et nyt, stort forskningsprojekt om udvikling og testning af støjreducerende vejbelægninger.
En spørgeskemaundersøgelse om trafikstøj før og efter ombygning af Øster Søgade i København med reducerende tolags drænasfalt viser, at beboerne langs vejen oplever en markant reduktion i gener fra trafikkstøj som folge af støjreduktionen.


