Ved universitetet i Zürich har man udført et forskningsprojekt med det formål at undersøge, hvor-dan musik påvirker køreadfærden hos bilister. I et simulatorforsøg kørte sunde og raske testpersoner i bil under tre forskellige forhold: 1) mens de hørte stimulerende musik, 2) mens de hørte på rolig afslappende musik og 3) uden at de hørte musik. Hver testperson gennemkørte en strækning på cir-ka 20 km, hvor der indgik delstrækninger med hastighedsbegrænsninger på 50 km/t, 70 km/t og 80 km/t. Når bilisterne hørte musik steg pulsen – både ved den stimulerende musik og ved den rolige afslap-pende musik. Når det var den stimulerende musik, bilisterne hørte, steg hastigheden markant. Også graden af hastighedsoverskridelse steg markant. Den rolige afslappende musik havde den modsatte virkning. Det kunne samtidigt konkluderes, at når bilisterne hørte musik under kørslen, blev reakti-onstiden længere i uventede kritiske situationer, hvor et dyr pludselig krydsede vejen. Reaktionsti-den var længst, når bilisterne hørte den rolige afslappende musik. Det blev ud fra undersøgelsen konkluderet, at musik påvirker bilisters køreadfærd med hensyn til hastighed og reaktionstid på en måde, der kan være til skade for trafiksikkerheden. Forfatterne gør samtidig opmærksom på vigtigheden af, at bilister bliver informeret om dette forhold, f.eks. i for-bindelse med køreundervisningen. Titel: Effekte von Musik auf das Fahrverhalten Forfattere: M. Dey, B. Geschwend, T. Baumgartner, P. Jäncke og L. Jäncke Publikation: Zeitschrift für Verkehrssicherheit, heft 1, Köln 2006

Ved universitetet i Zürich har man udført et forskningsprojekt med det formål at undersøge, hvordan musik påvirker køreadfærden hos bilister. I et simulatorforsøg kørte sunde og raske testpersoner i bil under tre forskellige forhold: 1) mens de hørte stimulerende musik, 2) mens de hørte på rolig afslappende musik og 3) uden at de hørte musik. Hver testperson gennemkørte en strækning på cirka 20 km, hvor der indgik delstrækninger med hastighedsbegrænsninger på 50 km/t, 70 km/t og 80 km/t. Når bilisterne hørte musik steg pulsen – både ved den stimulerende musik og ved den rolige afslappende musik. Når det var den stimulerende musik, bilisterne hørte, steg hastigheden markant. Også graden af hastighedsoverskridelse steg markant. Den rolige afslappende musik havde den modsatte virkning. Det kunne samtidigt konkluderes, at når bilisterne hørte musik under kørslen, blev reaktionstiden længere i uventede kritiske situationer, hvor et dyr pludselig krydsede vejen. Reaktionstiden var længst, når bilisterne hørte den rolige afslappende musik. Det blev ud fra undersøgelsen konkluderet, at musik påvirker bilisters køreadfærd med hensyn til hastighed og reaktionstid på en måde, der kan være til skade for trafiksikkerheden. Forfatterne gør samtidig opmærksom på vigtigheden af, at bilister bliver informeret om dette forhold, f.eks. i forbindelse med køreundervisningen. Titel: Effekte von Musik auf das Fahrverhalten Forfattere: M. Dey, B. Geschwend, T. Baumgartner, P. Jäncke og L. Jäncke Publikation: Zeitschrift für Verkehrssicherheit, heft 1, Köln 2006 Referent: Lene Herrstedt, Trafitec Emneord: Schweiz, trafiksikkerhed, køresimulator, bilistadfærd

Vi møder reklamer næsten overalt i vores dagligdag - også i trafikken. Intensiteten af reklamer er stigende - i mængde, tæthed og størrelse - samtidig med at trafiksystemet bliver mere og mere komplekst. Der er derfor et stort behov for at få mere viden om reklamernes distraktion af trafikanter og de trafiksikkerhedsmæssige aspekter.

Rumlestriber på veje i åbent land anvendes i stort omfang i USA med det primære formål at forbedre trafiksikkerheden. Erfaringerne med forskellige udformninger af rumlestriber og den sikkerhedsmæssige effekt er undersøgt og dokumenteret i en række amerikanske artikler. Her gives en kortfattet opsummering af eksisterende viden om brugen af rumlestriber i USA.

Vejdirektoratet har, i samarbejde med Kommunalteknisk Chefforenings faggruppe for trafik, gen-nemført en rundspørge til kommunerne med det formål at indsamle erfaringer fra de mange lokale trafiksaneringsprojekter, der inden for den seneste tiårsperiode er lavet med det hovedformål at dæmpe hastigheden.

Udformningen af vejsystemet har stor betydning for, hvilken information bilister modtager. Forbedringer i udformning af vejsystemet kan derfor bidrage til, at informationsgrundlaget for sikker adfærd er til stede, dvs. at bilisterne får de informationer, de har brug for på det rigtige sted til det rette tidspunkt og med mindst mulig risiko for misforståelser. En forudsætning for at kunne gøre det bedst muligt er at vide noget om bilisternes forudsætninger og begrænsninger med hensyn til opfattelse og bearbejdning af information fra omgivelserne.