Vejregelgruppe bustrafik, har fået nyt navn og har igangsat arbejde med opdatering af de 2 vejregler på området, bustrafik og kollektive trafikterminaler. Dette har foreløbig resulteret i 2 vejregelforberedende rapporter, mens et forslag til revision af vejreglen for bustrafik (i fremtiden: Kollektiv trafik på veje) er på vej. I 2010 har vi særlig haft fokus på letbaner og højklassede bussystemer.

Nordhavnen skal være fremtidens bæredygtige by - en by med grøn trafik. I denne artikel beskrives, hvilke trafikale principper der vil blive arbejdet videre med for at nå målet om et bæredygtigt transportvalg.

Med den mobile rejseplan får kollektivrejsende et informationsniveau på højde med den bedste GPS i bilen. Idéen er at samle og forbedre de eksisterende trafikinformationssystemer om kollektiv trafik til ét samlet system, der bl.a. kan sende informationerne til mobiltelefonen.

Umiddelbart skulle man tro, at sive- og gågader, hvor der kun er langsomtkørende eller slet ingen biltrafik, må udgøre ideelle omgivelser for handicappede trafikanter. At det ikke helt forholder sig sådan, illustreres her med 2 eksempler. I sivegader – som nu i nogen sammenhænge kaldes ”shared spaces” – udgør manglen på afgrænsning mellem køre- og gangareal et problem for specielt blinde og svagtseende fodgængere. I egentlige gågader kan denne gruppe også have problemer med at finde rundt, ligesom trappetrin til butikkerne giver problemer for kørestols- og rollatorbrugere. I artiklen gennemgås nogle af problemerne og løsningsmuligheder skitseres, baseret på 2 eksempler.

Der skal egentlig ikke de store anlægsudgifter til for at skabe et mere tilgængeligt samfund. Derimod er der brug for en koncentreret indsats med formidling og uddannelse til alle led i systemet lige fra den besluttende politiker til brolæggeren, der lægger flisen og sætter kantstenen. Bedre tilgængelighed er således i høj grad et spørgsmål om videndeling.

Esbjerg Kommune modtog i år 2000 tilskud fra Vejdirektoratets Rådighedspulje til gennemførelse af en række projekter, primært omkring bymidten. Især 2 af projekterne synes der at være relevans i at dele med en bredere kreds, nemlig: Trafiksanering i boligkvarter i Indre By og Kirkegade som cyklistvenlig gade. Begge projekter er karakteriseret ved en meget udpræget grad af borger- og brugerinddragelse, som har haft væsentlig indflydelse på de afgørende valg i projekterne.

I disse år ser en lang række terminalprojekter dagens lys både omkring de større byers banegårde og rutebilstationer og i de mindre byer og forstæderne.