Trafik og Veje 2026/06-07

Højresving for rødt.

Den 11. maj blev der afholdt ordinær generalforsamling i Trafik & Veje, hvor dagsordenen bl.a. omfattede bestyrelsens beretning, fremlæggelse af årsregnskab og valg til bestyrelsen.

Fodgængere står for en overraskende stor andel af de ture, der foretages i Danmark. Som selvstændig transportform udgør gang knap 22 % af alle ture, der foretages, og når det kommer til ture, er det dermed den næstmest benyttede transportform efter bilen.

Den nye fodgængerhåndbog under vejregelarbejdet markerer et skifte i planlægningen, hvor fodgængeren ikke længere betragtes som et sekundært hensyn, men som en integreret del af fremtidens by- og trafikplanlægning. Håndbogen samler ny viden om blandt andet gangvillighed, tryghed og universelt design samt håndtering af cykling i fodgængerområder og indretning af midlertidige byrum. Den er opbygget som et overskueligt opslagsværk og giver vejledning både på strategisk niveau og helt ned til konkret design i gaderummet.

I det daglige arbejde er det en bred pallette af opgaver, der ligger til sagsbehandlerne inden for området af veje, stier og fortove. Biler og cykler fylder meget, også i den nationale debat – men hvad gør vi egentlig for at muliggøre og fremme fodgængertrafikken? I februar-udgaven af Trafik & Veje var der en artikel om fodgængere og parkering. Denne artikel følger lidt op på emnerne, zoomer ind på en mellemstor kommune som Holbæk og konkretiserer vores arbejde med at sikre god fremkommelighed for fodgængere.

I planlægningen af byens trafiksystemer fylder fremkommelighed og kapacitet. Fortovets bredde, belægningstype og kryds er velbeskrevne parametre. Men de forhold, der påvirker, hvor længe og hvor langt vi faktisk vælger at færdes til fods, indgår sjældnere. Her spiller byens træer og grønne strukturer en væsentlig, men undervurderet rolle. Hvordan kan træer forstås som en funktionel del af fodgængerinfrastrukturen - og ikke alene som et æstetisk supplement?

En samfundsøkonomisk analyse af et påbud om brug af cykelhjelm tyder på, at fordelene ved regulering opvejer omkostningerne. Ved øget brug af hjelm i Norge fra 67 % til 80 % kan det årlige antal af hovedskader blandt cyklister reduceres med cirka 650. Ved 100 % brug af hjelm kan det årlige antal hovedskader reduceres med cirka 940. Vigtigst for rentabiliteten af et påbud er, om cykling reduceres eller ej. Ved stort fald i cykling, mere end 6-10 %, kan fordelene ved et påbud være mindre end omkostningerne.

Gang er den mest grønne og bæredygtige transportform og samtidig en væsentlig kilde til bedre sundhed både for den enkelte og for vores samfund. Alligevel er sikkerheden for fodgængere et område præget af markante blinde vinkler. Kommunerne, som administrerer størstedelen af vej- og stinettet, har ikke adgang til tilstrækkeligt detaljerede data. Konsekvensen er, at et stort antal trafikofre i praksis forbliver usynlige. Det arbejdes der med både i Sundhedsdatastyrelsen, Aalborg Universitet, regioner og kommuner.

Hos InfraGroup er hurtig levering og høj kundetilfredshed centrale elementer i arbejdet med trafikafmærkning og afspærring. Gennem egen produktion, stort lager og fleksible løsninger kan virksomheden reagere hurtigt på ændringer i projekter. Samtidig understøttes kundernes arbejde med adgang til produktinformation og planlægning via A39.dk, hvilket bidrager til en mere effektiv og sikker gennemførelse af vejprojekter.

Når ”Håndbog, Autoværn og tilhørende udstyr” udkommer i en ny udgave sidst på efteråret, vil den ikke blot indeholde informationer og råd fra medlemmerne af Vejregelgruppe Udstyr. Den vil også have et fingeraftryk fra de producenter, leverandører og entreprenører, der fremstiller, sælger og monterer autoværn. Forfatterholdet til den nye udgave af håndbogen har nemlig været på turné rundt hos flere af de større leverandører for at få input til den nye håndbog.

I denne måneds nyheder kan du læse om en afgørelse fra Vejdirektoratet i en sag, hvor en ledningsejer klagede over, at kommunen i en gravetilladelse til en anden ledningsejer havde stillet vilkår om, at den anden ledningsejer skulle koordinere en samgravning.

Når der skal etableres broautoværn, er pladsforhold og risikoniveau afgørende for valg af løsning. Samtidig skal det projekteres ud fra gældende regler, men nye vejregler giver større variation i projekteringen. Det rejser et centralt spørgsmål om behovet for fælles retningslinjer i branchen.

I denne måneds nyheder kan du læse om en afgørelse fra Vejdirektoratet i en sag, hvor en ledningsejer klagede over, at kommunen i en gravetilladelse til en anden ledningsejer havde stillet vilkår om, at den anden ledningsejer skulle koordinere en samgravning.

Folk går mere, når det omgivende miljø gøres mere fodgængervenligt. Byer med en høj andel af mennesker, der går, prioriterer gang og byliv frem for biltrafik. Gang eller det at gå som transportmiddel bliver stadig mere relevant og vigtigt, jo tættere vi bor sammen i byerne, særligt i de større og store byer.

Siden 1959 har vi - som landets ældste vejskiltefabrik - været drevet af ambitionen om at være foran samt visionen om at øge trafiksikkerheden. Vi har ikke blot fulgt udviklingen – vi har været med til at forme den. I dag kombinerer vi mere end seks årtiers erfaring med den nyeste teknologi.

Færdselstavler lever et hårdt og ofte også kort liv. De skal overleve storme, regn, hagl og is, der ofte afløses af en skarp sol. De får tit en ublid behandling i materielgårde eller på ladet af en lastbil. Og nogle slutter livet brat i et færdselsuheld, ved ændringer i vejnettet eller når begivenheder starter eller slutter og gør midlertidige vejvisnings- og informationstavler uaktuelle. At sætte færdselstavler op er dyrt og ikke særligt bæredygtigt. Men måske kan det gøres anderledes?

Tilgængelighed for alle er ikke enkelt. Byrummet skal fungere for mange mennesker med forskellige – og ofte modsatrettede – behov. En løsning, der forbedrer tilgængeligheden for én gruppe, kan samtidig skabe nye barrierer for en anden. I denne artikel sætter vi fokus på fodgængeres modsatrettede behov og giver bud på, hvordan man kan navigere i spændingsfeltet mellem forskellige funktionsnedsættelser for at skabe mere inkluderende byrum.