Trafik og Veje 2026/10

Hvornår skal man fartdæmpe på cykelstier, og hvordan gør man det bedst? Det kan man læse om i den opdaterede håndbog om fartdæmpere. Artiklen gør opmærksom på de udfordringer, der kan være med fartdæmpning på stier, og giver et interessant eksempel fra Billund Kommune.

Automatiserede køretøjer forventes at blive en del af fremtidens urbane transportsystem, også selvom de samfundsmæssige implikationer er usikre. Afhængigt af, hvordan de nye køretøjer tages i brug, reguleres og implementeres i vores byer, kan de enten bidrage til en mere effektiv og bæredygtig mobilitet, eller de kan øge de samfundsøkonomiske omkostninger ved mobilitet, hvis de i byerne bruges som individuelle dør-til-dør-tjenester.

Vintertjenesten udføres i dag i store træk på samme måde som for 40 år siden. Der er naturligvis sket en betydelig udvikling på området.

Bør man etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger på busbetjente veje? Det korte svar er nej. Selvom bump og andre fysiske virkemidler effektivt reducerer hastighed og øger trafiksikkerheden, har de markante konsekvenser for busdrift. De påvirker passagerkomforten, chaufførernes arbejdsmiljø og bussernes tekniske levetid, og dermed også driftsøkonomien for både regioner og kommuner. Særligt i takt med indfasningen af tungere elbusser bliver problemstillingen stadig mere aktuel.

Vi har flere data om vintervejr, trafik, uheld og udført vintertjeneste end nogensinde før. Nye analyseværktøjer gør det lettere at se mønstre, afprøve faglige forklaringer og dele observationer med flere fagligheder. Artiklen bruger snefald og uheld på ramper som eksempler på, hvordan data kan omsættes til viden – men også hvorfor fejlkilder, visualisering og fælles læring på tværs er afgørende og sandsynligvis kan udnyttes yderligere.

I denne måneds nyheder kan du læse om en udtalelse fra Vejdirektoratet, der vedrører spørgsmålet om kommunens ansvar for at sikre retablering af en privat fællesvej, når der har været udført gravearbejder i vejen. Du kan også læse om en udtalelse, der vedrører det forhold, at en kommune har hævet fortovet på en offentlig vej med det resultat, at der nu samler sig vand i indkørslen på en naboejendom. Endelig kan du læse om en afgørelse fra Vejdirektoratet om, hvorvidt en grundejer er part i en sag, hvor en grundejerforening har fået lov til at etablere vejbump på to private fællesveje.

Et nyt fagnetværk for tømidler samler kommuner og Vejdirektoratet om et fælles mål: at skabe et stærkere fagligt grundlag for fremtidens vintertjeneste. Formålet er at skabe et fagligt forum for vidensdeling, koordinering og udvikling af metoder, procedurer og retningslinjer til håndtering af tømidler. Gruppen skal understøtte en ensartet praksis og højne faglig kvalitet. Arbejdet er fortsat i sin indledende fase, og der foreligger endnu ingen konklusioner. Til gengæld er der allerede peget på en række projekter, som skal omsætte lokale erfaringer til fælles viden.

Fagnetværk Vintermateriel, der er en sammenslutning af cirka 70 danske vejmyndigheder, har nu afsluttet arbejdet med at færdiggøre stispredertesten, herunder en revision af minimumskravene mv. Desuden har fagnetværket i rapporten ”Anvendelse af test i praksis” angivet metoder for, hvorledes testresultater kan anvendes som parameter ved indkøb. Som sidste led i raketten har fagnetværket i samarbejde med Teknologisk Institut reetableret test-setup, så mobile test af stispredere kan rekvireres fra dette efterår.

Nye regler for vejbump og fartdæmpere, som er fastsat i Vejbumpbekendtgørelsen, har udløst den største opdatering af håndbogen ”Fartdæmpere” i over 20 år. Artiklen præsenterer de nye vejledninger, procedurer og krav til udformning, udførelse og kontrol af fartdæmpere, herunder overgangen fra G-påvirkning til geometriske krav for vejbump.

Dæktest har vist, at vinterdæk klarer sig dårligere end sommerdæk på tør og våd asfalt i sommertemperaturer.

Dynamisk dosering er efterhånden noget, mange danske kommuner har hørt om, ligesom der også er interesse for det i resten af Norden og længere sydpå. Her i Faaborg-Midtfyn Kommune er det noget, vi har arbejdet med i fem-seks år, og det har været lidt af en rejse at nå dertil, hvor vi er i dag. Dynamisk dosering er en mulighed for at sprede den mest optimale mængde salt på en saltrute ved at bruge den teknologi, som nu efterhånden også er nået til vintertjenesterne her i landet. Næste step vil så være at se ind i ”dynamisk ruteplan”, hvor man kan reducere antal køretøjer på ruterne.

Det startede med udvikling af nyt måleudstyr til bump og en intention om fastsættelse af nye grænseværdier for den vertikale acceleration (G-påvirkning) og ryk (ændring i acceleration), men endte et helt andet sted. Arbejdet med fastsættelse af ny vejbumpbekendtgørelse var på lidt af en omvejskørsel, før den endte, hvor den gjorde. Du kommer her med på en lille rejse.

Vi kan ikke forudsige fremtidens vintertjeneste, men vi kan forsøge at designe et udbud, der kan udvikle sig med den. Vejret er uforudsigeligt. Nye teknologier og datakilder kommer til. Krav og forventninger til vintertjenesten ændrer sig. Hvordan skriver vi et udbud, der stadig er relevant om 5-8 år? To sjællandske kommuner har forsøgt at se ud i fremtiden og at tage højde for det ukendte.

Mere vand, hyppigere ekstremregn og større usikkerhed udfordrer den måde, vi hidtil har bygget og drevet vores veje på. Ifølge klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen skal vejsektoren ikke bare blive bedre til at holde vandet væk. Vi skal også acceptere, at nogle veje bliver oversvømmet – og bygge dem, så de kan tåle det. På Vejforum sætter han fokus på, hvordan vi planlægger infrastruktur til et klima i forandring.

I Odense Kommune er man ved at være færdig med en ny byggemodning. Skt. Klemens-projektet er udviklet med fokus på regnvandshåndtering, biodiversitet og trafiksikkerhed. Regnvand håndteres via terræn, grøfter, bassiner og veje. For at forene klima, afvanding og trafik er der anvendt Irish Crossings (sænkede flader), som både understøtter vandafledning og fartdæmpning. Området er udviklet tværfagligt i samarbejde med forskellige aktører, og de tekniske løsninger er naturligt integreret i landskabet.

I marts-april 2026 afholdt Kommunal Vejteknisk Forening (KVF) fem dialogmøder om kørebaneafmærkning med Haderslev, Middelfart, Aalborg, Køge og Gentofte kommuner som værter. Dialogmøderne var afledt af ønsket om vidensdeling og erfaringsudveksling om kørebaneafmærkning samt gode erfaringer fra lignende møderække om færdselstavler i 2023.

Danmark har masser af sand, sten og grus i undergrunden. Alligevel kan råstoffer blive en strategisk knap ressource for vejsektoren. Kampen om arealerne skærpes, transportafstandene øges, og samtidig står anlægsbranchen for omkring 70 % af forbruget af de jomfruelige mineralske råstoffer. Det kalder på en anden måde at tænke materialer og vejanlæg på, mener Thilde Fruergaard Astrup fra Teknologisk Institut.

Når sneen falder, og samfundet presses, er det ikke myndighedsgrænser, men evnen til at samarbejde, der afgør, om vi lykkes. Har vintertjenesterne de rette rammer til at hjælpe hinanden på tværs af myndighedsskel? Med inspiration fra beredskabernes mangeårige samarbejdsmodeller argumenterer artiklen for, at et styrket samarbejde om assistance, fælles øvelser og koordinering kan gøre Danmarks samlede vinterberedskab både mere robust og mindre sårbart.