Trafik og Veje 2026/02

Fra den 1. januar 2027 må 7-akslede vogntog veje 58 ton mod 56 ton i dag, og den maksimale tilladte højde for lastbiler (og andre køretøjer) øges fra 4,1 meter til 4,2 meter. Ændringerne gælder hele vejnettet og gennemføres ved at opsætte tavler, der hvor bygværkernes bæreevne/højde er utilstrækkelig eller ukendt. Staten og kommunerne skal derfor inden den dato have skiltet de bygværker, som ikke kan klare den øgede frihøjde og/eller den øgede vægtgrænse.

I en årrække har det - i henhold til Vejdirektoratets (VD) vejledning for design af støjskærme - været tilladt at undlade eftervisning af udmattelseslevetid fra vindpåvirkning. I forbindelse med en kontrolberegning i henhold til Eurocode af flere eksisterende støjskærme er der dog bestemt meget korte levetider - i flere tilfælde under ét år. For at undgå meget omfattende og bekostelige forstærkningsprojekter har Rambøll på vegne af VD udført detaljerede analyser og tests for at øge de beregnede levetider på 11 støjskærme.

Cykelgader markerer et markant skifte i trafikprioriteringen, idet cyklister sættes i centrum frem for biler. Formålet er at skabe bedre forhold for cyklister og understøtte grøn mobilitet. Alligevel har erfaringerne fra de seneste år vist, at succesraten er blandet, og at cykelgadens potentiale ikke udfoldes automatisk. Effekten afhænger i høj grad af designet, trafikmængden og det politiske mod.

Gevinsterne ved en strategisk tilgang er betydelige: sikre vejens performance, forlænget levetid for konstruktionerne, reducerede totalomkostninger, øget sikkerhed og større transparens i beslutningsprocesserne.

Vejbranchen er ikke for hvem som helst, men alligevel betyder den nuværende situation med mangel på kvalificerede, uddannede kolleger, at vi må se efter nye metoder, hvis vi for alvor skal fylde de tomme stole, som står rundt omkring i vejforvaltningerne.

Centralt i Horsens skal der etableres en ny, specialdesignet bro i et af byens mest trafikerede knudepunkter. Projektet udspringer af behovet for at kunne håndtere den øgede trafikale belastning. Krydset ved Ove Jensens Allé og Høegh Guldbergs Gade ombygges og udvides ved, at den eksisterende bro fra 1934 over Bygholm Å udskiftes, og der etableres nye vejbærende konstruktioner. Projektet er præget af ugunstige geotekniske forhold, krav til åens vandføring samt etablering af en faunapassage.

Alle trafikanter er også fodgængere. Derfor hænger parkering af biler og cykler tæt sammen med forholdene for gangtrafikken, både til og fra parkeringen, men også for dem, der bare er fodgængere. Det handler om den plads, biler, cykler og fodgængere skal deles om at færdes på – og om tryghed, sikkerhed og plads til alle byfunktioner. Parkerede biler og cykler kan fx reducere gangarealer eller give dårlige oversigtsforhold for fodgængerne, og ladestandere til elbiler kan optage plads og fylde på fortovene. Derfor er det vigtigt at medtage forholdene for fodgængere ved parkeringsløsninger.

Fremtidens parkeringsløsninger er under pres i takt med, at byernes arealer fortættes og udnyttes af andre funktioner. Vi må ikke glemme, at parkering er en vigtig trafikal funktion, der har stor betydning for samfundet. Uanset politiske holdninger til biler og parkering, må den parkering, vi etablerer, være brugervenlig og funktionel. Det er ikke altid tilfældet, og vi må som trafikplanlæggere medvirke til at styrke dialogen om den gode parkering.

Renoveringen af Wilders Bro begyndte ikke med et udbud, men med en tvudsendelse og en undren over broens tilstand. Siden har JORTON været med fra de første skitser til udførelsen af en kompleks renovering midt i byen. Artiklen fortæller historien om processen, de valg, der blev truffet, og arbejdet med at styrke en over 120 år gammel bro uden at ændre dens udtryk.

Cykelparkering har længe været betragtet som inventar i form af stativer og overdækninger, placeret hvor der var plads. I takt med at cyklen spiller en stadig større rolle i den daglige mobilitet, og at flere kombinerer cykling med kollektiv transport, bliver det imidlertid tydeligt, at cykelparkering i stigende grad bør forstås som egentlig infrastruktur. Det gælder særligt ved stationer og mobilitetsknudepunkter, hvor kravene til funktion, tryghed og drift er høje.

Frederiksberg Kommune etablerede i sommerhalvåret 2025 to midlertidige byrum, som er blevet evalueret. Som en del af forsøgene blev der nedlagt parkeringspladser for i stedet at skabe to nye grønne byrum samt forbedre trafiksikkerhed for lette trafikanter. Formålet med evalueringen var at undersøge de trafikale fordele og ulemper samt at få borgernes og brugernes holdning. Evalueringen viste blandt andet, at over halvdelen af respondenterne, herunder bilejere, ønsker, at byrummene gøres permanente.

I denne måneds nyheder kan du læse om to udtalelser fra Vejdirektoratet, hvoraf den ene handler om motorkørsel på private fællesveje på landet, mens den anden handler om, hvornår der er tale om råden over offentlig vej. Derudover kan du læse om to afgørelser fra Vejdirektoratet, som begge drejer sig om manglende klageberettigelse i forhold til dels afspærring af en offentlig vej i forbindelse med vejarbejde, dels chikaner og afmærkning på en offentlig vej, hvor manglende afmærkning efter klagerens opfattelse førte til et uheld.

Dette projekt fra 2020 er et godt eksempel på, at man med god planlægning og under de rette omstændigheder både kan skabe et mere attraktivt byrum og et højere antal parkeringspladser.

Den nye metrolinje, M5, skal levere effektiv kollektiv transport til både eksisterende dele af hovedstadsområdet, som i dag ikke har metrobetjening, samt nye byudviklingsområder, herunder i Københavns Østhavn. Fase 1 af M5, der efter planen åbner i 2036, vil bestå af fem underjordiske stationer og en højbanestation. Denne artikel vil fokusere på udviklingen af et design, som kan nedbringe CO2-aftrykket fra den kommende højbane og højbanestation ved Prags Boulevard Øst.

Som på så mange andre områder er der gennem årene sket en udvikling på området for p-vejvisning. Den generelle fortsatte stigning i antallet af indregistrerede biler giver ikke kun trængsel på vejnettet, men også øget pres på de enkelte parkeringsområder. Behovet for at parkere ændres ikke af udviklingen, der ellers sker med hensyn til den større andel elbiler, vi ser i disse år. Denne artikel beskriver, hvordan systemerne til vejledning af trafikanterne har udviklet sig, siden de første systemer blev indført i Danmark.

Parkeringspolitikken har en afgørende rolle, når vi former bæredygtige byer. Antallet og placeringen af parkeringspladser er ikke blot en praktisk detalje, men et vigtigt styringsredskab for mobilitetsvaner, bykvalitet og arealanvendelse.

Med temaet “Nye muligheder – Broforvaltning nu og fremover” indleder Brodagen med at præsentere de nyeste tendenser inden for broforvaltning, herunder strategisk planlægning og moderne udførelsesmetoder.