Trafik og Veje 2026/08

Hvor mange cyklister kommer hvert år til skade i trafikken? Svaret afhænger af, om man anvender politiets eller sygehusenes data. Vejdirektoratet har sat sig for at analysere oplysninger om cykelulykker i begge datasæt for at få et opdateret kendskab til ulykkesbilledet og undersøge, hvordan data fra sygehuse kan anvendes i det ulykkesforebyggende arbejde.

I denne måneds nyheder kan du læse om, hvem der kan søge en gravetilladelse. Derudover kan du læse om fortolkningen af vejlovens § 8 i forhold til klimasikring af offentlige veje. Endelig kan du læse om ledningsejeres ansvar for skader i forbindelse med brønddæksler på private fællesveje.

Et godt transportsystem betyr mye for folks økonomi og velferd. Derfor brukes store private og offentlige ressurser på infrastruktur og transporttilbud.

Regionerne har fungeret som udviklingsmotorer – også i forhold til den kollektive trafik. Men den ene reform efter den anden har udhulet både budgetterne og rammerne for at fortsætte det arbejde. Derfor er spørgsmålet: Hvem skal så stå for udviklingen og fremtidssikringen af den kollektive trafik?

Langs Danmarks statsveje findes omfattende beplantninger, som spiller en central rolle for både drift, trafiksikkerhed og biodiversitet. Denne artikel beskriver, hvordan et fælles digitalt datagrundlag for cirka 3.800 kilometer statsveje er etableret, og hvordan det bidrager til bedre beslutninger, effektiv drift og styrket samarbejde mellem aktører.

Hvad er det næste skridt efter studiet? Hvordan omsætter man den viden og de kompetencer, man har opnået gennem uddannelsen, til praksis? Vi hedder Benjamin og Lasse, og her deler vi nogle af de tanker, refleksioner og oplevelser, vi har haft i overgangen fra studie til arbejdsliv.

Hvordan kan vi give bilen baghjul? Green Mobility Shift viser, at grøn mobilitetsforandring begynder i hverdagen. Med lokale, inddragende og eksperimenterende metoder peger projektet på fem principper, der kan styrke projektledernes og planlæggernes arbejde med at gøre det mere attraktivt at vælge grønne transportformer til – og skabe løsninger, der tager afsæt i de vaner, behov og fællesskaber, som former vores mobilitet.

Den samlede kollektive rejse består af mere end blot turen med metro – omkring halvdelen af tiden bruges til og fra stationen. For at sætte fokus på dette, har Metroselskabet udviklet tre principper og en række konkrete anbefalinger, der skal styrke samspillet mellem byen og metroen. Principperne er udviklet med henblik på de nye metrolinjer og byudviklingsområder, der er på vej i København, men er lige så relevante for eksisterende byområder og for stationsnær byudvikling generelt.

En ny bog vil sætte en ny kurs for hovedstaden. I “København 2.0 – En ny vej for Hovedstaden” ser foreningen New Urban Voices på byens udvikling gennem seks prismer. Fælles for dem er, at borgerne skal have indflydelsen tilbage. Denne omtale dykker ned i mobilitetsprismen, hvor budskabet er klart: Byens rum er radikalt skævvredet til fordel for bilen.

Der er mange veje ind i transport- og anlægsbranchen. En af dem er ”Veje og Trafik”-specialiseringen på Aalborg Universitet. Gennem en målrettet fagpakke klædes de unge ingeniørstuderende på til branchens komplekse problemstillinger. Men hvordan ser studietiden ud indefra, og hvordan oplever de studerende mødet med denne branche? Det vil to studerende prøve at svare på.

For mennesker med demens er designet af det digitale miljø i transportsystemet en væsentlig barriere for at rejse selvstændigt som individ. Men hjælpemidler kan potentielt også løse nogle af de nuværende udfordringer for denne gruppe af trafikanter, viser en ny undersøgelse fra Transportøkonomisk institutt (TØI) i Norge.

Hvordan er det at navigere i en transportbranche, hvor luftfart er et tilvalg under uddannelsen og karrierevejen? Det spørgsmål forsøger jeg at besvare i denne artikel med håb om at inspirere andre til have deres passion som rettesnor for deres karrierevej. Jeg fortæller om at vælge en anden vej end normen og mine medstuderende – og om at få et job på universitetet frem for i en kommune eller en rådgivende ingeniørvirksomhed, ovenikøbet med fokus på luftfartssektoren.

Dronning Margrethe II’s Bro åbnede for vejtrafik den 23. marts 2026. Dermed er et af Vejdirektoratets største og mest komplekse anlægsprojekter i de senere år færdigt. I 2027 åbner jernbaneforbindelsen på den nye bro. Den nye bro erstatter Storstrømsbroen fra september 1937. Den nye bro er med sine 3,8 kilometer Danmarks tredjelængste bro. Anlægsarbejdet har taget syv år.

Organisationer og byer har mere til fælles, end man tror. Begge er komplekse systemer, der aldrig bliver færdige, men kræver løbende vedligeholdelse, prioritering og udvikling. Med afsæt i centrale begreber fra trafikplanlægningen – såsom kapacitet, flow, friktion, tilgængelighed, robusthed, resiliens, vedligeholdelse og systemoptimering – argumenterer artiklen for, at ledelsens vigtigste opgave ikke er at afslutte forandringer, men at skabe fremdrift, mens organisationen konstant udvikler sig.

Revideret fartdæmperhåndbog Ny arbejdsbeskrivelse for varmblandet asfalt.

Offentlige infrastrukturprojekter har i årtier været genstand for kritik. Medier, interesseorganisationer og forskere har ofte fremhævet spektakulære eksempler på budgetoverskridelser og forsinkelser, hvilket har bidraget til en udbredt opfattelse af, at store anlægsprojekter næsten per definition fejler. Men hvad er myter, og hvad er der dokumentation for?

Forventningerne til voksenlivet var høje, og energien var i top. Samtidig var der dog også en snert af frygt. Er man god nok, bare fordi man har gennemført sin uddannelse? Den travle hverdag, som havde fyldt så længe, var pludselig slut. Bekymringen for karaktererne og de konstante deadlines var væk. Eller var de nu også det? To år senere er forventningerne blevet indfriet – men hvordan var det egentlig at træde ind i branchen som nyuddannet? Det vil jeg forsøge at sætte ord på i denne artikel.