Viser artikel 1-10 af 27 resultat(er)
AVF-årsmødet blev af holdt på Bornholm 4.-6. juni på Hotel Fredensborg i udkanten af Rønne.
Den vejtekniske side af dansk lovgivning er ikke reguleret med ret mange love og bekendtgørelser. I modsætning hertil er kulturen på miljøområdet meget anderledes styret af love, cirkulærer, be-kendtgørelser og vejledninger i en lind strøm, og i de senere år er råstofforbrug, energiforbrug og affaldsbortskaffelse tillige reguleret ved regulær beskatning. I 1971 blev Ministeriet for Forureningsbekæmpelse oprettet. Indtil dette tidspunkt havde Danmark kun få miljøretlige regler. Som navnet antyder, var strategien på dette tidspunkt at bekæmpe forure-ning snarere end en egentlig forebyggende beskyttelse af miljøet. I starten af 70´erne blev begrebet miljø udvidet til også at omfatte naturen som omgivelse, og langsomt opstod der i befolkningen en forståelse for, at naturen kunne lide varig skade, såfremt vi ikke passer på den. I 1973 skiftede Mi-nisteriet for Forureningsbekæmpelse navn til det mere positivt ladede ord Miljøministeriet og i 1974 fik Danmark sin første Miljøbeskyttelseslov, og siden er det gået stærkt med vedtagelse af nye mil-jøregler. Først i 1975 blev miljø i den udvidede form registreret i Dansk Sprognævn. Vejsektoren har stor vilje til efterlevelse af disse regler, om end det ofte kan være vanskeligt at overskue den efterhånden omfattende regelsamling, det er blevet til. Ved indgangen til det nye årtusinde blev lov om affaldsdepoter erstattet af Jordforureningsloven. Loven har været flere år undervejs og mangler fortsat nogle bekendtgørelser og vejledninger som administrationsgrundlag. Loven sætter øget fokus på grunde som kan være forurenet, samt på håndteringen af den jord som betragtes som potentielt forurenet. Et af hovedformålene med loven er at forhindre, at forurenet jord flyttes til et ikke forurenet sted, hvorved forureningen bliver ude af kontrol. Ansvaret for at lovgivningen overholdes ligger hos alle involverede parter: Bygherren, råd-giveren, entreprenøren og den, som modtager jorden. Der ligger altså et ansvar hos bygherren og rådgiveren for at undersøge hvorvidt den jord som ønskes håndteret skal håndteres efter jordforure-ningslovens bestemmelser. Og der ligger et ansvar hos entreprenøren i at sikre sig, at alle nødvendi-ge oplysninger og eventuelle tilladelser foreligger før jordflytningen foretages. Såfremt det viser sig, at der mangler oplysninger eller tilladelser fra miljømyndigheden, kan jordflytning nægtes, hvorved der må regnes med, at der opstår forsinkelser i anlægsarbejdet. Offentlige veje betragtes ifølge jordforureningsloven som potentielt forurenede og alle jordflytnin-ger fra offentlige vejarealer skal altså håndters efter de nye regler uanset jorden er forurenet eller ej. At fortolke miljøregler i relation til helt specifikke opgaverkan ofte være forbundet med stor usik-kerhed, hvilket også er tilfældet i forbindelse med fortolkning af Jordforureningsloven. Det forventes, at offentlige myndigheder arbejder konstruktivt, for at alle landets love overholdes, og specielt stilles skærpede forventninger til den offentlige, professionelle bygherre. Det må således forventes, at landets vejbestyrelser i den kommende tid gør en koordineret aktiv indsats, for at der etableres enkle og miljømæssigt forsvarlige rutiner for jordhåndtering. Det må i første omgang være bygherren, som forestår alle nødvendige forundersøgelser og myndighedsbehandling, og indarbej-der alle nødvendige oplysninger i udbudsmaterialet. Det må dernæst forventes af entreprenøren, at han med omhu følger givne anvisninger og i øvrigt er opmærksom på alle ikke kendte tegn på jord-forureninger, og at han samarbejder aktivt med byherrens tilsyn om dette. Opgaven vil kun kunne løses fornuftigt i et aktivt konstruktivt samarbejde mellem alle involverede parter. Udover det miljømæssige ansvar, ligger der også et fælles ansvar mellem bygherre og entre-prenør i ikke at gøre problemstillingen til en unødig økonomisk byrde for én af parterne. Løsning af sådanne nye opgaver kræver ny viden hos alle involverede medarbejdere, så alle er nøje bekendt med den enkelte arbejdsgivers politik og rutiner på området. Vejsektoren har vist sin aktive interes-se ved at løfte opgaven ansvarligt, og der er flere initiativer i gang. Initiativerne har til formål at lette fortolkningen af reglerne og at ensrette administrationspraksis og at øge medarbejdernes viden og agtsomhed overfor problemstillingen.
Med et oplag på 600.000 er Vejdirektoratets Motorvejsguide blevet en af Danmarks største publikationer.
I artiklen gør forfatteren rede for Københavns Kommunes nye parkeringsregler i Københavns brokvarterer og betvivler ordningens hjemmel i gældende lovgivning.
I forbindelse med åbningen af Øresundsbroen har vejmyndighederne samarbejdet om at sikre et ensartet informationsgrundlag om de trafikale forhold. Informationerne formidles til trafikanterne med internet, radio, variable skilte og servicevejvisningstavler.
Sammenslutningen af europæiske laboratorier, EUROLAB, der afholder sit 5. symposium i Edinburgh, Skotland, i oktober, har valgt dansk formand for symposiets videnskabelige og tekniske komité. Det er ti år siden, denne organisation blev stiftet, og der er skabt meget stor respekt om dens arbejde overalt i verden.
"Stop op og slap af - hold pause mindst hver anden time ". Det har i lang tid været Vejdirektoratets budskab til trafikanterne, fordi pauser undervejs gør rejsen mere sikker.
Med nye regler om dokumentation af overskudsjord og øget opmærksomhed på forurening i almindelighed udføres i dag flere analyser for olie og tjærestoffer (PAH) i jord. Analyser der i tolkningen af resultatet kan forveksle jordens indhold af organiske stoffer med forurening.
I forbindelse med projektering og anlæg af Brande omfartsvej er der udført undersøgelser af et område med forurenet jord, hvoraf ca. 10.000 m3 blev indbygget i vejdæmningen. Desuden er der indbygget ca. 75.000 m3 flyveaske og genanvendt ca. 1.000 m3 beton og 2.500 m3 asfalt.

