Scanning af Dansk Vejtidsskrift november 2000

Nordjyllands Amt har foretaget en evaluering af den trafiksikkerhedsmæssige effekt af 15 bumpprojekter etableret i perioden fra 1992 til 1994.

I dette nummer af Dansk Vejtidsskrift er der et tema om funktionsudbud. Emnerne er primært hentet fra asfalt- og stribeområdet, men problemstillingerne kunne være hentet fra andre områder i vejsektoren. Eller udenfor sektoren. For der er tale om helt generelle forhold mellem bygherre og entreprenør eller leverandør. Kontrakter mellem bygherre og entreprenør/leverandør bliver til på initiativ af bygherren og kan tage udgangspunkt i to vidt forskellige filosofier: * Som erfaren bygherre ved vi bedst, hvordan opgaven skal udføres, og vi beskriver nøje, hvordan det vil blive kontrolleret. Så har entreprenøren et entydigt grundlag at give tilbud på og er let at kontrollere. * Som erfaren bygherre ved vi, hvordan det udførte skal fungere, og hvordan funktionen eller tilstanden skal kontrolleres. Men den erfarne entreprenør ved bedst, hvilke produkter eller udførelsesmetoder, der mest økonomisk løser opgaven. Den sidstnævnte filosofi lægger i langt højere grad end den første op til et konstruktivt samarbejde mellem bygherre og entreprenør. Kontrakten bliver en samarbejdsaftale mellem ligeværdige partnere, hvor hver parts kompetence udnyttes bedst muligt. Udviklingsaspektet får langt bedre vilkår. I den danske vejsektor er der i vejregelarbejdet mange stærkt engagerede og dygtige specialister, som er i gang med at lave detaljerede beskrivelser af både funktion og udførelsesmetoder for vejanlæg eller vejudstyr. Det er på sin vis prisværdigt, men det er også konserverende og hæmmende for udvikling og kreativitet. Især fordi de mange detailkrav begrænser entreprenørens muligheder og interesse i udvikling, men også fordi vejregelarbejdet er en meget langsommelig proces. I Sønderjyllands Amt har vi et klart ønske om i stedet at medvirke til mere innovative kontraktformer og afprøver det på forskellig vis: Forskellige driftsarbejder i et område udbydes i en samlet pakke, tilstandskrav i stedet for udførelseskrav, funktionskrav i stedet for specifikationskrav ved belægnings- og stribearbejder og funktionskrav ved saltindkøb er de områder, vi har arbejdet med indtil nu. Sammen med andre amter og Vejdirektoratet er vi netop gået i gang med overvejelser om, hvorledes hele vejanlæg kan tænkes udbudt i totalentreprise og/eller på funktionskrav. Vejbestyrelsen skal dog forestå VVM-undersøgelser og ekspropriation. I det hele taget har rammerne for vores afprøvning hidtil været helt klare: Ansvarsfordelingen mellem vejbestyrelser og entreprenører er fastlagt i lovgivningen og der arbejdes ikke med privatfinansiering. Det betragtes som en anden problemstilling. Vi opfatter dette arbejde som en læreproces for både bygherrer og entreprenører, og succeskriteriet er ikke lavere priser her og nu. Succeskriteriet er så enkle og målrettede krav som muligt og dermed så store frihedsgrader som muligt til entreprenøren. Kan vi opnå det samtidig med en klar ansvarsfordeling, skal de lavere udgifter nok vise sig.

Med udgangspunkt i erfaringer fra Vejdirektoratet sættes der spørgsmålstegn ved kvaliteten af analyseresultater på jordprøver. Vejdirektoratet lægger derfor op til udarbejdelse af en specifik prøvningsinstruks for analyser på jordprøver fra vejarealer samt til etablering af en kontrolordning for laboratorier, der udfører analyser på jordprøver fra vejarealer.

Kvarterløft er en ny form for byfornyelse, hvor nøgleordene er borgerinddragelse og uddelegering af beslutningskompetence til lokalområdet. Som noget nyt anven-des byfornyelsesmidler også til ombygning og forskønnelse af torve, pladser og veje.