Viser artikel 1-10 af 33 resultat(er)

Signing for Cyklist and Hikers in Denmark (Login)

Hule kantsten giver miljømæssige besparelser (Login)

Der sættes hvert år ca. 600 km betonkantsten langs de danske veje. Som traditionen byder er alle disse kantsten massive, og samlet set bruges der dermed ca. 55.000 tons beton blot til dette formål. Men er det overhovedet nødvendigt med denne store mængde beton og de deraf følgende miljøbelastninger, for at kantstenene kan opfylde deres funktion tilfredsstillende?

Århusianer vinder europæisk designkonkurrence (Login)

En arkitektstuderende på Arkitektskolen i Århus vandt en delt førsteplads i den europæiske designkonkurrence ”Byen i bevægelse”.

Søndersø løb med årets udelyspris (Login)

Klagesagsbehandling efter vejlovene (Login)

Behandlingen af klager over amters og kommuners afgørelser efter vejloven er ved bekendtgørelse nr. 681 af 17. september 1998 (der nu er erstattet af bekendtgørelse nr. 833 af 30. august 2000) med virkning fra 1. oktober 1998 henlagt til Vejdirektoratet.

Vejloven trænger til renovering (Login)

Vejloven er fra begyndelsen af 1970’erne. Den har gennemgået mange ad hoc œndringer de seneste tredive år, men det er stadig samme grundopbygning som i 1972. Loven trænger til en sammen-hængende fornyelse, så der bliver større klarhed og konsekvens. Artiklen omtaler kortfattet nogle af de mest åbenbare mangler ved loven.

Danmarks TransportForskning – et nyt sektorforskningsinstitut (Login)

Den 1. august blev Danmarks TransportForskning (DTF) oprettet som et nyt sektorforskningsinsti-tut under Trafikministeriet. Samtidig nedlægges Vejdirektoratets FoU-afdeling for Trafiksikkerhed og Miljø samt Rådet for Trafiksikkerhedsforskning, idet disse to forskningsmiljøer overflyttes til det nye forskningsinstitut.

Vejsektorens udfordringer på støjområdet (Login)

De fleste mennesker synes, at det er dejligt at bo i stille og uforstyrrede omgivelser. Samtidig har alle et behov for at blive transporteret rundt til arbejde, butikker og fritidsaktiviteter. Dermed har vi alle brug for en infrastruktur, som muliggør disse mange rejser. Men trafikken på denne infrastruktur er støjende. 1/2 million boliger er belastet med støj fra vejtrafik på over 55 dB, som er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Jernbanernes andel af det danske støjproblem ligger på under 1/10 af vejtrafikkens bidrag. De nyeste danske undersøgelser af menneskers opfattelse af støjgenerne fra vejtrafikken viser, at en del mennesker er generet ved støjniveauer, der ligger væsentlig under 55 dB. Hvis alle skulle bo i stille omgivelser, vil 45 dB formodentlig være en mere rigtig grænseværdi. Det var faktisk også, hvad Miljøstyrelsen skrev i en vejledning engang i 1970’erne. Regeringens politiske målsætning på vejstøjområdet fremgår af trafikplanen ”Trafik 2005”. Ifølge denne målsætning bør der i 2010 højst være 50.000 boliger, som er udsat for vejstøj på over 65 dB. I dag ligger dette tal på omkring 145.000. Alene det at opfylde dette mål er en meget stor udfordring. Vejdirektoratet har de sidste godt 10 år brugt omkring 20-25 mill. kr. årligt på at bygge støjskærme langs statsvejene. Dette arbejde fortsætter, og man er nu også ved at gøre klar til at isolere facaderne på støjramte boliger. Af en rapport fra Vejdirektoratet fremgår det, at der alene på statsvejene er behov for årligt omkring 35 mill. kr., hvis 8.000 boliger med over 65 dB skal støjdæmpes. For at opfylde støjmålsætningen i Trafik 2005 er der ligeledes behov for en indsats over for ca. 90.000 meget støjbelastede boliger langs kommune- og amtsvejene. Nogle kommuner og amter er i gang, men der er lang vej igen. Trafikministeriet og Miljøstyrelsen har i 1999 nedsat en vejstøjgruppe, der skal kortlægge problemerne og på sigt udarbejde en national støjhandlingsplan. EU regulerer støjen fra nye biler. Desværre kan det ikke forventes, at løsningerne på støjproblemerne inden for en overskuelig fremtid vil komme fra EU. Nordiske eksperter har vurderet, at støjen pga. nye bedre biler vil falde med 0 til 1 dB de næste 10 år. Samtidig stiger trafikken, hvilket rundt regnet mindst vil spise forbedringen op. Hvad så med vejbelægningerne? Trafikministeriet og Miljøstyrelsen udgav i 1998 en rapport, der fremhæver støjreducerende vejbelægninger, som et af de mest omkostningseffektive virkemidler til at reducere støjbelastningen. Teknisk er situationen i dag, at der er udviklet drænasfalt til veje med hastigheder over 70 km/t, som i hele asfaltens levetid reducerer støjen med 3 dB. Denne type drænasfalt er beskrevet i vejreglerne og er klar til at blive brugt. Der er dog behov for at udvikle nogle gode metoder til at vintervedligeholde drænasfalt. Støjreducerende vejbelægninger til bygader med hastigheder omkring 50 km/t er under udvikling og test i disse år. Drænasfalt er de sidste 10 år anvendt i stor skala i Holland til at reducere støjen fra vejtrafik. Det er de enkelte vejforvaltninger, som bestemmer, hvilke belægninger der skal anvendes både i forbindelse med anlæg af nye veje og ved udskiftning af belægninger på det eksisterende vejnet. Med støjreducerende drænasfalt har vejmyndighederne et virkemiddel, som de kan vælge at anvende, hvor der er støjproblemer. Med den viden, der i dag er om vejbelægninger og støj, er det muligt at fravælge de mest støjende typer. Det er sikkert en utopi, men ved en bevidst og aktiv satsning, kunne en stor del af de danske veje om 10 til 15 år være forsynet med støjreducerende drænasfalt i forbindelse med de løbende vejvedligeholdelsesarbejder. I sundhedssektoren har det altid været god latin, at det er bedre af forebygge end at helbrede. Det gælder også for støj. Dette kan gennemføres ved bevidst at tænke støj ind i al planlægning og projektering af vejanlæg. I dag er støj en vigtig parameter ved bygning af nye veje. Motorvejen til lufthavnen i Kastrup er et eksempel på, at støj har haft stor betydning for anlæggets endelige udformning. Dele af vejen ligger i afgravning, der er anlagt jordvolde og støjskærme, og en 700 m strækning er helt overdækket. Der er her brugt mindst 300-400 mill. kr. på støjbekæmpelse. Støjreduktioner bør ligeledes naturligt tænkes ind i forbindelse med ombygninger og udvidelser af eksisterende veje. Da Helsingørmotorvejen blev udvidet til 6 spor, blev der for eksempel bygget en del nye støjskærme. Sammenfattende ligger der en stor udfordring for alle, som har med trafikplanlægning og vejprojektering at gøre, i at deltage i opfyldelsen at støjmålene i Trafik 2005, således at levevilkårene kan blive forbedret for menneskene i omkring 90.000 husstande. Det er ligeledes en stor udfordring generelt at arbejde på at sikre så lave støjniveauer som muligt, således at flere børn og voksne kan leve deres

Aktuelle støjprojekter i DTF (Login)

Denne artikel præsenterer kort 3 af de centrale forskningsprojekter på vejstøjområdet, som Danmarks TransportForskning for tiden er engageret i.

I skovens dybe stille ro (Login)

I skoven skal der jf. denne gamle folkemelodi kunne findes fred og hvile. Det har vist, at det kan være svært at finde stilhed, defineret som fravær af trafikstøj, i dagens Danmark. I artiklen beskrives resultater fra støjberegninger i Søllerød Kommune, der sættes i relation til forhold i resten af Danmark og udlandet. Derudover ses på trafikstøjens påvirkning på brugerne af rekreative områder samt de planlægningsmæssige muligheder for at begrænse støjen.

SØG I ARTIKELARKIVET