Scanning af Dansk Vejtidsskrift maj 2001

Krossad betong av god kvalitet har lika bra och ofta bättre styvhets- och stabilitetsegenskaper än motsvarande konventionellt material t.ex. bergkross. Den slutsatsen kan dras av de fält- och laboratorieundersökningar som utförts av Väg- och transportforskningsinstitutet, VTI, i Sverige.

Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste vej – i alt ca. 5 km lang. I december 1998 blev en stor del af vejen ombygget for at øge trafiksikkerheden og trygheden for de mange ældre, der bor og færdes her – især som fodgængere. Overskuelighed, gode krydsningsmuligheder og en rolig afvikling af trafikken var nøgleord for projektet. Spørgeskemaundersøgelser, foredrag og informationspjecer til brugerne var vigtige dele af det samlede projekt.

Som led i en cyklisthandlingsplan arbejder Næstved kommune med forbedring af cykelparkerings-forholdene i Næstved by. Med baggrund i data om eksisterende cykelparkering og benyttelsen af cykelstativer har kommunen udarbejdet forslag til, hvordan cykelparkeringsforholdene kan forbedres.

Det nye cykelcenter ved Odense Banegård sætter nye standarder for, hvilke forhold cyklisterne bør tilbydes. Ordningen er en stor succes, og der arbejdes på nye tiltag til yderligere forbedringer ved stationen.

Særlige cykelordninger kommer måske til at spille en rolle i fremtiden. Under alle omstændigheder er påvirkning af trafikanternes adfærd og udvikling af infrastrukturen af afgørende betydning. De sikkerhedsproblemer, der knytter sig til cykeltrafikken, kan løses for små midler, hvis man accepte-rer sænkning af bilernes hastighed. Man må tage udgangspunkt i, at fremtidens cyklister er lige så kræsne som andre trafikanter. Og så er det på tide at afskaffe begrebet ”svage trafikanter”.

De benyttede modeller og metoder bag sortpletarbejdet i Danmark bør styrkes for her igennem at få en mere effektiv udpegning af sorte pletter samt bedre estimater for effekten af trafiksikkerhedstil-tag.

Når man ser de publikationer, som er kommet fra Trafikministeriet og Vejdirektoratet samt Færd-selssikkerhedskommissionen det sidste årstid, så er der ingen tvivl om, at cyklister tages alvorligt fra centralt hold. Det er da også den mest bæredygtige transportform, der findes. Dansk Cyklist Forbund er meget glad for denne positive interesse, der vises cyklister. Forholdene for cyklister i Danmark er da også langt bedre end i mange andre lande. Men da Danmark også er et af de få lan-de, hvor cyklen bruges som et seriøst transportmiddel, er der også behov for en velfungerende cy-kelinfrastruktur. Vi har tit hørt sloganet Danmark går i stå uden biler. Det er rigtigt, men det er lige-så rigtigt, at Danmark går i stå uden cyklister. Ganske vist udgør cyklisternes transportarbejde kun nogle få procent af det samlede persontrans-portarbejde. Men i Københavns centrum udgør cykeltrafikken en 1/3. Hvad ville der ske, hvis den blev flyttet over på biler? København ville gå i stå. Andre byer, ville opleve det samme, fordi de på en række veje er nået til kapacitetsgrænsen. Derfor er der alt mulig grund til at forbedre forholdene for cyklister. Cyklisternes transportarbejde er tilsyneladende faldende, i hvert fald i henhold til de tællinger, som Vejdirektoratet foretager, og som anvendes til at opgøre transportarbejdet. Tællinger i København viser, at cykeltrafikken stiger, men det indgår ikke i udregningen af transportarbejdet. Vi vil opfor-dre til, at vejmyndighederne sætter sig sammen og får aftalt et bedre tællegrundlag for beregning af cyklisternes transportarbejde. Hvis man vil øge cyklisternes andel af transportarbejdet, så skal forbedringer af cykelinfrastruktu-ren være guleroden. Det bliver der også peget på i trafikministerens udmeldinger. Cykeltrafik handler både om sikkerhed og fremkommelighed – lige som ved alt andet trafik. Jeg synes, at man for ofte bruger begrænsninger i fremkommeligheden til at øge sikkerheden. Manglende fremkom-melighed giver færre cyklister. De største sikkerhedsmæssige problemer er i kryds. 75% af alle uheld med cyklister sker i kryds. Vi ser ofte, at store kryds blive ombygget til rundkørsler. Det øger normalt både sikkerheden og frem-kommeligheden for bilister, men når det betyder, at cyklisterne får 7 gange vigelinie, når de skal til venstre, så er det muligt at sikkerheden forbedres, men fremkommeligheden for cyklister bliver voldsomt reduceret. Der må arbejdes meget mere med at finde sikre løsninger for cyklister i kryds uden at sætte deres fremkommelighed over styr. Fremkommeligheden for cyklister kan forbedres ved etablering af højhastighedsruter – cyklisternes highways. Hvis man bygger bedre cykelstier med højere fremkommelighed, vil cykeltrafikken stige, lige som den gør, når der bygges motorveje til bilisterne. Cyklister efterlyser også bedre parkeringsfaciliteter for cykler. Det gælder i høj grad ved stationer og andre kollektive trafikterminaler, pladser ved butikscentre og butikker, samkøringspladser samt parkér og rejs. Bedre cykelparkering er først og fremmest parkeringsstativer nok, i en udformning som ikke skader cyklerne, overdækket og aflåste stativer, eller stativer hvor cyklen let kan låses fast til stativet. Kravene til faciliteternes kvalitet afhænger af, hvor langt tid der skal parkeres og på hvad tid på døgnet. Jeg må til sidst opfordre alle vejbestyrelser til at udarbejde cykelhandlingsplaner, så det bliver mere klart, hvor der er behov for forbedringe.