Scanning af Dansk Vejtidsskrift oktober 2001

Er alternative tømidler bedre end almindelig vejsalt, og hvad er grundlaget for vurdering, når der skal vælges produkt?

Ribe amts vejvæsen forestår vintertjeneste på 650 km landevej og 50 km motorvej. Vintertjenesten udføres fra 4 distrik-ter/saltdepoter i amtet. Centralvagten er placeret på depotet i Ribe. Vinterbudgettet for landevejene er på ca. 13 mio. kr. ekskl. moms.

Denne artikel beskæftiger sig primært med anskaffelse af saltspredere, men de samme spørgsmål kan stilles i forbindel-se med anskaffelse af entreprenørmateriel generelt

Man siger, at Danmark er blevet mindre. Naturligvis ikke rent fysisk, men når vi ser på den tid, vi skal bruge for at komme fra sted til sted, er der ingen tvivl om, at danskerne er kommet tættere på hinanden. Motorvejsnettet og Storebæltsbroen har givet os helt nye muligheder. Øresundsforbindelsen betyder, at det nu kun tager tre timer at komme fra København til Bornholm. Men hvis vi ikke er meget bevidste om den udvikling, som de nye transportmuligheder vil være en drivkraft for, vil de dele af Danmark, som ligger længst væk fra de ny knudepunkter, blive efterladt med endnu ringere udviklings- og erhvervsmuligheder. Det var rationalet bag beslutningen om at bygge de vendsysselske motorveje som en del af aftalen om Storebæltsbroen. Vi er i regeringen - og med en bred opbakning i Folketinget - parate til at gå imod en skævvridning af Danmark. Der ligger i tiden med globalisering og vidensamfund en drivkraft for udvikling i de store byer. Byernes universiteter og højtuddannede arbejdskraft danner grobund for nye virksomheder inden for IT og biotek. De muligheder, der ligger her, skal vi være parate til at udnytte. Det satser vi også på. Men vi vil ikke acceptere, at byernes udvikling sker på bekostning af resten af landet. Danmarks regioner er ikke hinandens modsætninger, men hinandens forudsætninger. Med de rigtige satsninger kan vi bruge udviklingen i universitetsbyerne som en stræk drivkraft for erhvervsudviklingen i hele landet. Det er ikke nogen let opgave. Hvis vi skal lykkes, kræver det politisk vilje og konkrete mål, som vi konsekvent følger op på. Nu flytter gode motorveje jo ikke i sig selv så meget. Vi skal også skabe en række andre vigtige forudsætninger for en positiv erhvervsudvikling. I Nordjylland er vi så heldige at have et fremragende universitet. Et universitet, som ikke alene er for akademikere. Et universitet, som ikke lever sit eget isolerede liv bag tykke mure. Nej, et universitet, som åbent og fordomsfrit samarbejder på kryds og tværs og deler viden med hele landsdelen og med hele det danske samfund. En kinesisk filosof har klogt sagt: Hvis du har ét æg og jeg har ét æg og vi bytter, ja så har vi stadig ét æg hver. Men hvis du har én ide, og jeg har en idé, og vi bytter, så har vi to ideer hver. Det er en centralt pointe i vidensamfundet. Viden skal deles og spredes i det danske samfund. Anvendelse af ny teknologi, nye organisationsformer, samarbejde i netværk… alle disse nye tendenser skal spredes ud til hele erhvervslivet. Det er forudsætningen for at danske virksomheder kan klare sig i den internationale konkurrence, og for at vi kan få en pris for vores varer og ydelser, som kan betale høje lønninger og betale for et godt samfund. Det forudsætter også, at vi er i stand til at skabe udviklingsmuligheder i hele landet. Derfor har regeringen sat regionalpolitikken højt på den politiske dagsorden med deltagelse af en bred kreds af ministre. Det er også baggrunden for den nye regionale erhvervspolitiske redegørelse, som jeg offentliggjorde den 5. september. Af redegørelsen fremgår det, at Danmark i forhold til andre nordeuropæiske regioner, har en høj grad af geografisk lighed. Forskellen på land og by er betydeligt mindre i Danmark end i andre rige lande. Det skal vi holde fast i. Derfor opstiller regeringen i redegørelsen et konkret mål - et pejlemærke - for regional balance. Pejlemærket skal danne grundlag for løbende målinger af den regionale udvikling på områder som uddannelse, iværksættere og erhvervsudvikling. Så vi kan vurdere om de instrumenter, vi har for at skabe udvikling i hele landet, er gode nok - eller om der er behov for at justere eller supplere med nye. Jeg vil ønske Danmark i almindelighed og Vendsyssel i særdeleshed tillykke med den nye motorvej. Vi, der har fulgt arbejdet, kan ikke lade være med at være imponerede over, hvad vores vejbyggere kan præstere. Vi vendelboere plejer at sige, at vi ikke er stolte over at være vendelboere - vi er taknemmelige. Jeg mener godt, at de, der har konstrueret og bygget vore motorveje, kan tillade sig at være stolte af den måde, opgaven er løst på. Tillykke.

Vejdirektoratet har som sin miljøpolitik at mindske vejprojekternes påvirkning af miljøet. På motorvejsstrækningen Nørresundby - Brønderslev har man på alle måder forsøgt at leve op til denne målsætning. Det har på denne strækning også været nødvendigt af anlægsmæssige årsager at anvende utraditionelle konstruktionsløsninger, og kravet til disse løsninger var, at de også var miljøvenlige

Motorvejen fra Nørresundby til Brønderslev åbnes for trafik lørdag den 6. oktober 2001. Motorvejen er et led i forbin-delsen fra Nørresundby til Hirtshals. Motorvejsstrækningen Nørresundby - Brønderslev udgør med sine ca. 23 km den sydlige del af den i alt 65 km lange motorvejsstrækning fra Nørresundby til Hirtshals, som forventes at stå færdig i sin helhed i 2004. Arbejdet i marken blev påbegyndt i sommeren 1997.

Ved at udføre de to jernbanebroer over motorvejen mellem Bouet og Brønderslev som trug i stedet for kassedragere blev der opnået en løsning, der er langt mere fordelagtig for Vejdirektoratet, DSB og miljøet

Når først snoren er klippet, er selve anlægsarbejdet for længst glemt. Kun billeder vidner om, hvordan mange 100.000 m3 sand er blevet kørt til og bygget ind, og motorvejens bilister kender ikke noget til hverken blødbundsområderne, strandsandet eller gravkammeret.

Målinger af effektiviteten ved brug af saltlage (væske) og fugtsalt på motorvejen syd om Odense i vinteren 2000 - 2001 viser klart, at der kan spares ca. 40% salt ved at bruge saltlage. Med baggrund i saltspredningsforsøgene i Århus Luft-havn bliver besparelsespotentialet endnu større ved at droppe tallerkenspredere.