Viser artikel 1-10 af 33 resultat(er)
Scanning af Dansk Vejtidsskrift november 2001
Da jeg en sen aften for snart 3 år siden sad bl.a. sammen med vejdirektøren og drøftede, hvor-ledes vi kunne styrke vejsektoren, så havde jeg ikke den fjerneste anelse om, at dette skulle ende med at samle hele vejsektoren til Vejforum her i slutningen af november. Dengang var baggrunden for vores diskussion primært to ting. For det første var der tegn på en mere opsplittet vejsektor og et svagere vejvæsen med vigen-de bevillinger. Vejloven fra 1998 havde givet 3 separate vejbestyrelser, som hver især agere-de inden for sit vejnet med separate aktiviteter. Denne udvikling talte for et tættere samspil mellem vejsektorens medarbejdere for at sikre, at Danmark fortsat skulle have et veludviklet og teknisk velfungerende vejnet. For det andet, så er de klassiske fag som vejbygning, trafikteknik m.v. ved at forsvinde fra ingeniøruddannelserne. Der er et stort efteruddannelsesbehov for nye ingeniører ved indslus-ningen i vejsektoren. Og hvad værre er, så bliver der efterhånden ikke foretaget ret meget forskning indenfor området på vore uddannelsessteder. Vi drøftede også, hvorledes vi kunne imødegå disse lidt dystre udsigter for vejsektorens frem-tid, og der var her enighed om, at et af midlerne er at gennemføre fælles aktiviteter for den samlede vejsektor. Jeg tog derfor initiativ til af få etableret en aktivitet, vi i første omgang kaldte en vejdag. Men efterhånden, som flere kom med i planlægningen, voksede ambitionerne. Det blev til et større arrangement, som skulle matche de velfungerende Trafikdage på Aalborg Universitet. Hvor Trafikdagene primært dækker transport og trafikforskning, så det blev aftalt, at Vejforum skulle være rettet mod det praktiske – mod planlægning, anlæg og drift af veje. Og jeg kan konstatere, at vi med programmet for Trafikdagene i slutningen af august og det foreliggende program for Vejforum har fået en god dækning af hele vej- og trafiksektoren. Der er mange, der har medvirket til at få Vejforum stablet på benene. Det er altid et stort ar-bejde at lave et sådant arrangement første gang. Det har været en lidt lang proces, men det har til gengæld betydet, at vi har fået mange til at lade de eksisterende aktiviteter indgå i Vejfo-rum. Det første Vejforum er blevet planlagt af en styregruppe med repræsentanter, som primært har basis i de tre vejbestyrelse. Jeg har med glæde noteret, at organisationer, der repræsente-rer leverandørsiden, har meddelt deres interesse for at være med i fremtiden. Der er aftalt en evaluering af dette første Vejforum i begyndelsen af januar. Der er for mit vedkommende ingen tvivl om, at der er basis for at gøre Vejforum til en årlig tilbagevenden-de begivenhed. Der er her vigtigt, at der trækkes optimalt på de indvundne erfaringer, og at der bygges videre på den organisation, der er stillet på benene til dette første Vejforum. Jeg ved Asfaltindustrien er interesseret i at deltage, og andre vejsektorrelaterede organisatio-ner skal også have tilbuddet. Vi må så se, hvorledes det rent praktisk skal organiseres. Hvis jeg skal give et bud på en fremtidig organisation, så kunne det være et repræsentantskab, der én gang årligt udstikker de overordnede retningslinier og vælger en operationel organisa-tion. Men vi skal først have gennemført det første Vejforum, og alt tyder på, at vi får et par gode dage. Velkommen til Vejforum.
Som vejbestyrelse, henholdsvis vejmyndighed for offentlige veje og private fællesveje behandler amter og kommuner en række sager i henhold til vejlovgivningen - lov om offentlige veje, lov om private fællesveje, lov om grundejerbidrag til offentlige veje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje.
Den digitale Vejforvaltning er et koncept, der skal fremme effektiviseringen af ”Vejens” forvaltning gennem styrkelse af den interne kommunikation og den eksterne dialog i hele vejens livscyklus, og understøtte forvaltningens fokus på inte-ressenternes behovsopfyldelse.
Nærværende artikel redegør for de belægningstekniske muligheder, der er for at sænke støjniveauet på bygader med langsomkørende trafik. Hvis trafikstøjen er uacceptabel, og muligheden for trafikomlægning er udelukket, giver et nyt drænasfaltkoncept mulighed for at reducere støjniveauet. Det nye koncept baseret på hollandsk teknologi viser, at det ved optimalt belægningsvalg er muligt at opnå en støjre-duktion, som svarer til en reduktion af trafikbelastningen på op imod 80%. Herved reduceres behovet for kostbar faca-deisolering eller landskabsdominerende støjskærme betragteligt, og løsningen er tilmed økonomisk gunstig set i relati-on til facadeisolering og etablering af støjskærme.
Vejregelarbejdsgruppe 5.3 (vejvisning) har udarbejdet et eksempelhæfte med en procedurebeskrivelse for, hvordan vej-visningen kan saneres i større byer. Eksempelhæftet er baseret på et pilotprojekt i Hillerød Kommune, samt arbejds-gruppens medlemmers erfaringer med vejvisning. Hæftet er sendt i høring den 1. oktober 2001 sammen med hæfte 3, Servicevejvisning.
Med udgangspunkt i erfaringer fra Vejdirektoratet sættes der spørgsmålstegn ved kvaliteten af analyseresultater på jordprøver. Vejdirektoratet lægger derfor op til udarbejdelse af en specifik prøvningsinstruks for analyser på jordprø-ver fra vejarealer, samt til etablering af en kontrolordning for laboratorier der udfører analyser på jordprøver fra vej-arealer.
Drænasfalt har en åben porestruktur, som gør, at den adskiller sig fra almindelig tæt asfalt. Den åbne overfladestruktur betyder bl.a., at vejtrafikstøjen reduceres, at vand drænes væk fra vejoverfladen, og at belægningen får en lavere var-meledningsevne. Disse forhold kan have indflydelse på trafiksikkerheden. I denne artikel belyses forskellige trafiksik-kerhedsmæssige aspekter af drænasfalt baseret dels på et litteraturstudie, dels på de foreløbige erfaringer fra en for-søgsstrækning på Øster Søgade i København.

