Scanning af Dansk Vejtidsskrift marts 2002

Alle har set billeder af bilvrag, som er krøllet rundt om en skiltestander eller lysmast. Chancen for at overleve et sådant sammenstød mod en stander af stål er væsentlig mindre end mod en eftergivelig stander af letmetal.

Drænasfalt er et omkostningseffektivt virkemiddel til støjbekæmpelse, som bør overvejes på lige fod med skærme og facadeisolering

Overskriften er ordlyden af det motto, som ledsagede vinderforslaget fra PLH design i Vägverkets konkurrence om Ut-formning af vägutrustning. Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Rambøll og Rambøll Nyvig og skal færdigudvikles inden for en toårig periode.

Hvad vil vi med vejregler? Er vejreglerne ikke bare til besvær for det frie initiativ, eller er vejreglerne en slags målestok for, hvad der er godt, og hvad der er skidt? Den diskussion har været ført mange gange før. Selv om der er ændret en smule ved argumenterne gennem tiderne, kan det slås fast med syvtommersøm, at vejreglerne er et rigtigt godt middel til at sikre en ordentlig kvalitet i vore vejprojekter i det omfang, de følges. Vejreglerne indeholder kun på få punkter bindende regler, som ikke umiddelbart kan fraviges. I langt de fleste til-fælde er vejreglerne vejledende, men de skal selvfølgelig benyttes under ansvar. Vejreglerne er med til at skabe et grundlag for, at der kan kommunikeres entydigt mellem i øvrigt meget forskellige aktører i forbindelse med udførelse af både mindre og store vejanlæg med mulighed for udvikling af nye ideer og løsningsmetoder. Vejreglerne er fra tid til anden blevet ajourført og udbygget på basis af den erfaringsopsamling og erfaringsudveks-ling, der er sket mellem aktørerne i forbindelse med udførelsen af de mange store og små vejbygningsopgaver, frem til de vejregler, som vi kender i dag. Det har så været en myndighedsopgave at få den tilførte viden nedskrevet på tværs af faggrænser og interesser. Dette arbejde er foregået i tværfaglige projekt- og arbejdsgrupper koordineret af Vejdirektoratet. Det unikke i Dan-mark er – som det er nu – at de, der skal bruge vejreglerne i det daglige, også er med til at lave dem, og det giver jo i sig selv et godt afsæt for, at vejreglerne også overholdes i praksis – til gavn for os alle. Det koordinerende arbejde bør stadig forblive en myndighedsopgave for at sikre objektiviteten i vejreglerne. At deltage i vejregelarbejdet er synergiskabende og fagudviklende samt med til at give det nødvendige videngrund-lag for mange virksomheder i Danmark. Vejreglerne kan dermed indirekte være med til at styrke konkurrenceevnen og sikre overlevelsen for danske producenter af bl.a. vejudstyr. Vejreglerne skal ikke opfattes som ”smagsdommer” for, hvad der er godt og skidt, men er derimod med til at kunne give et grundlag for at kunne vurdere, hvad der til en hver tid er optimalt set ud fra et helhedsmæssigt synspunkt. Vejreglerne er nok den største og eneste lærebog inden for vejsektoren, der er baseret på et samspil mellem forsk-ning og praktiske erfaringer. Vejregler er for ingeniører, hvad love er for jurister, og det bør de være – også i fremtiden. Det indebærer, at vejreglerne stadig skal ajourføres med den nyeste viden og erfaring inden for vejsektoren, så at Danmark fortsat kan være en af de førende nationer inden for bl.a. implementering af både aktiv og passiv trafiksikkerhed. Derfor er det nødvendigt, at der fortsat tilføres de nødvendige midler til ajourføring og udbygning af vejreglerne, så-ledes at nytteværdien stadig kan være helt i top. Det siges ofte, at ”en krone sparet, er en krone tjent”, men det er ikke tilfældet her. Når det gælder vejregler, er sandheden, at ”en krone givet ud på ajourføring og udbygning af vejreglerne er mange tusinde kroner sparet i det lange løb” bl.a. på grund af færre dræbte og tilskadekomne i trafikken. Dette vil kunne underbygges, hvis der blev foretaget en kapitalisering af vurderingen af nytteværdien af vejreglerne. Og det er da alt andet lige værd at overveje i denne tid, hvor mantraet er ”value for money”.

Kan trafiksikkerheden ved skolen forøges uden at nedsætte trafikanternes respekt for skilte og signaler?

En spørgeskemaundersøgelse om trafikstøj før og efter ombygning af Øster Søgade i København med reducerende tolags drænasfalt viser, at beboerne langs vejen oplever en markant reduktion i gener fra trafikkstøj som folge af støjreduktionen.