Scanning af Dansk Vejtidsskrift maj 2002

Mange lande har målsætninger for reduktion i antal dræbte og tilskadekomne i trafikken, samt strategi-er/handlingsplaner for, hvordan målene skal nås. For eksempel er det nationale mål i Danmark en 40% reduktion i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne fra 1998 til 2012. Men er det lettere at opnå en reduktion i antallet af dræbte i trafikken, hvis man sætter sig et klart, veldefineret mål? Dette har Transport Økonomisk Institut (TØI) forsøgt at belyse med en ny undersøgelse. TØI har studeret virkninger på trafiksikkerheden af målsætninger for reduktion i antal dræbte og tilskadekomne, sat af nationale og lokale myndigheder i forskellige lande. I alt er der set på 22 nationale målsætninger og 13 lo-kale, som er blevet undersøgt på 2 forskellige måder. For det første med en før-efter undersøgelse, hvor uhelds-udviklingen i lande med målsætninger blev sammenlignet med lande uden. For det andet med en statistisk analy-se, som skulle kompensere for de mange andre faktorer, der kunne have indflydelse på uheldsudviklingen, såsom økonomi, politiske ændringer etc. Ifølge før-efter undersøgelsen har lande med en målsætning lidt bedre uheldsreduktioner end dem uden, men for-skellen er meget lille. Det øvrige analysearbejde gav ingen entydige resultater. Problemet er, at der er relativt få lande at lave denne type analyse på, og mange faktorer, kendte som ukendte, som påvirker trafiksikkerheden i hvert land. Hovedkonklusionen er derfor, at undersøgelsen ikke giver grundlag for at sige noget om virkningerne af målsætningerne. I stedet kan den ses som et metodestudie, der viser hvor svært, det er at sige noget om virk-ningen af en bestemt faktor, i det mylder af faktorer, som påvirker trafiksikkerheden. Titel: ”Quantified road safety targets: An assessment of evaluation methodology”: TØI rapport 539/2001”. Orgi-nal sprog er engelsk. ISBN: 82-480-0223-3. Se også Rune Elvik. Tallfestede mål i trafikksikkerhetsarbeidet. Samferdsel, nr. 10, s. 13, TØI, Norge, 2001. Se endvidere TØI’s hjemmeside http://www.toi.no Forfatter: Rune Elvik Udgiver: Transportøkonomisk institutt, Norge, september 2001

Lige før jul kunne Dansk Vejhistorisk Selskab udsende et mesterværk : Steffen Elmer Jørgensens over 600 tykke bog om Danmarks overordnede vejnets udvikling fra den første vejlovgivning i anden halvdel af 1700-tallet til færdiggørel-sen af ”Det store Motorvejs - H” 240 år senere.

Her ved VIS’s 25 års jubilæum er der anledning til at skue bagud i tiden og se, hvad der er sket på uheldsområdet i de forgangne 25 år.

Århus Amt ombygger 2 strækninger på Rønde-motortrafikvejen til 2+1 strækninger med midterrabat. Arbejdet er fær-digt i august 2002.

Det begyndte i 1972 – inspireret af svenskerne i NVF’s udvalg 23. ”Fotogrammetri og databehandling” – ja det hed udvalget i de dage.

I 2002 forventes det, at VIS på internettet (iVIS) afløser den nuværende klient/server arkitektur, som har været platfor-men for alle VIS-anvendelser siden 1996. iVIS er baseret på moderne internetteknologi, hvilket forøger anvendelsespo-tentialet mærkbart i forhold til nuværende version. Artiklen beskriver iVIS ud fra en teknisk synsvinkel, systemets an-vendelsespotentiale og et bud på fremtiden for VIS.

En ny rapport fra Vejdirektoratet og DTU viser, at rundkørslers uheldsfrekvenser viste faldende tendenser fra 1980’erne til 1990’erne. Det er stadig vanskeligt at påvise sikkerhedsmæssige virkninger af specielle geometriske ud-formninger. De største sikkerhedsproblemer i rundkørsler er stadig dels eneuheld, især i mørke, dels uheld, hvor indkø-rende biler kolliderer med cirkulerende cyklister.

Med det rette materiel kan næsten alt lade sig gøre. For nylig blev den 1.200 tons tunge bro ved Ørestad Station såle-des sænket sikkert på plads ved hjælp af hydraulisk materiel.

Ifølge en ny rapport fra en ekspertgruppe under OECD er tiden kommet til et skift væk fra den traditionelle ”Predict-and-Provide” tilgang indenfor transportplanlægning. Grundlæggende har den traditionelle metode bestået i at fremskrive trafikken på overordnet niveau eller for specifikke kor-ridorer og derefter udvikle løsninger i overensstemmelse hermed. Løsningen har ofte bestået i kapacitetsudvidelse af infrastrukturen. Men der er behov for nytænkning, siges der i konklusionerne for rapporten. Som begrundelse henvises der til: ·at en videreførelse af ”Predict-and-Provide” tilgangen risikerer at forværre presset på vejnettet snarere end at afhjælpe det, ·at ”Predict-and-Provide” tilgangen ikke er tidssvarende i forhold til bestræbelserne på at opfylde kravene i internationale miljøaftaler, herunder Kyoto-protokollen, ·at ny dansk forskning indikerer, at mange determinanter bag trafikvæksten ligger udenfor trafikmyndighedernes domæne, hvorfor en bredere og mere nuanceret planlægningsmæssig tilgang er nødvendig. På den baggrund lanceres der et nyt begreb ”Anticipate-and-Manage”, som lægger op til at forebygge trafikvækst eller minimere effekterne heraf. ”Efficient” transportplanlægning må overordnet set fokusere på begrebet tilgængelighed – som kan opnås med forskellige midler så som vejinfra-struktur, banetrafik og virtuel mobilitet – snarere end fremkommelighed for biltrafikken som måle-stok for transportsystemets kvalitet. Ud over strategiske overvejelser indeholder rapporten også 10 kapitler om internationale erfaringer med ”best-practices” og lovende nye tiltag på en række forskellige felter inden for trafik- og transportplanlægning. Emneområderne dækker over: ·Land Use and Transport Planning ·Communication Substitutes (forskellige former for virtuel mobilitet) ·Traveller Information Systems (infosystemer til trafikledelse) ·Economic Measures (bl.a. forskellige former for ”road user charges”) ·Administrative Measures ·Parking Management ·Traffic Management (fysiske tiltag i relation til trafikledelse) ·Preferential Treatment (bl.a. busbaner og HOVs) ·Public Transport ·Freight transport (bl.a. citylogistik projekter). Rapporten indeholder desuden et helt kapitel om mulige pakkeløsninger. Titel: Influencing road travel demand. You can’t reach Kyoto by car Forfatter: OECD, ekspertgruppe under Programe of Research on Road Transport and Intermodal Linkages Kilde: http://www.oecd.org/pdf/M00020000/M00020525.pdf