Både på denne og tidligere motorvejsetaper i Vendsyssel er der konstateret momentane, ofte ret store sætninger af be-lægningen under komprimering af ABB- og slidlaget. Hvad er årsagen og hvordan kan sætningerne undgås?

Afdelingsingeniør Anders Aagaard Poulsen, Århus Amt - 25. Års jubilæum 1.10.2002

Der er for få studerende på vej- og trafikfagene ved de danske ingeniøruddannelser. Det skal der gøres noget ved, men ingeniørskolerne må have bistand fra branchen for at kunne løfte opgaven. Det har man gjort i Norge, og noget tilsva-rende vil kunne gennemføres i Danmark. Men det haster. NVF 12, Uddannelse har en række bud på, hvad branchen kan gøre, og nogle initiativer er allerede taget.

Ingeniør Palle Øsbjerg Sørensen, Ringkøbing Amt har 25. års jubilæum 1.10.2002

NCC Roads A/S har fra 1. oktober 2001 til 15. september 2002 udført belægningsentreprisen på 21 km motorvej mellem Brønderslev og Hjørring S med Vejdirektoratet som bygherre. Samtidig arbejdede NCC Roads A/S for Vejdirektoratet på endnu en motorvejsentreprise i det jyske.

Til alle tider - så godt som alle steder, har piletræet været plantet og anvendt af mennesker. I dag er træet på det nær-meste blevet moderne – og der er sket en kraftig udvikling indenfor beplantnings- og hegnsløsninger i pil. Eksempelvis blev Den Danske Designpris i 2000 tildelt en støjskærm designet i levende pil.

Viborg Kommune har gennem det seneste år arbejdet med ændring af Randersvej, der er en af indfaldsvejene til Viborg by. Denne artikel fortæller lidt om tankerne for den fremtidige udformning af vejen, der påtænkes at være model for flere af de øvrige indfaldsveje til byen.

Klog af skade? En norsk undersøgelse viser, at fodgængere i over 1/3 af tilfældene selv medvirker til de færdsels-uheld, de involveres i. I modsætning til hvad man måske ville forvente, bliver mange fodgængere påkørt i situationer og på steder, hvor de føler sig trygge f.eks. i fodgængerfelter, på fortove og i gå-gader. Mange uheld sker i mørke med fodgængere, der ikke bærer refleks. Den norske undersøgelse omfatter en analyse af alle fodgængeruheld, som fandt sted i Drammen-sområdet i perioden 1999-2000, i alt 36 uheld. Undersøgelsen var baseret på interview med de in-volverede trafikanter, såvel fodgængere som bilister. Formålet var at identificere de vigtigste årsa-ger til, at de pågældende uheld fandt sted. I 17 af de 36 uheld skyldtes uheldet en fejlhandling hos fodgængeren. Uheldene skete overvejende, fordi fodgængeren ikke så bilen og opførte sig impulsivt og uforudsigeligt f.eks. ved pludselig at løbe ud på kørebanen. Undersøgelsesgruppen var for lille til at kunne konkludere vedr. baggrunds-variable, men undersøgelsen førte til den hypotese, at fodgængere, der påkøres ofte, tilhører grup-per, som også i andre sammenhænge er udsatte, f.eks. impulsive unge, psykisk udviklingshæmme-de, børn og ældre. I 24 af de 36 uheld var det bilisten, der forårsagede uheldet enten som følge af for høj hastighed el-ler for lav risikobevidsthed. I 3/4 af uheldene så bilisten ikke fodgængeren. De mest udbredte for-klaringer på, hvorfor bilisten påkørte en fodgænger var, at bilisten ikke så sig tilstrækkeligt for ved igangsættelse af bilen eller var mere optaget af biltrafikken end af eventuelle fodgængere. Hvis det-te falder sammen med en falsk oplevelse af tryghed hos fodgængeren, skal der ikke meget til før uheldet sker. I undersøgelsen hævdes det, at trafiksikker adfærd er en funktion af, hvor opmærksom trafikanten er kombineret med, hvor offensiv en adfærd den pågældende har. I den forbindelse identificeres fire trafikant typer: ”Den distræte”, ”den impulsive”, ”den korrekte, men uheldige” og ”den dumdristi-ge”. Hovedparten af de uheldsimplicerede faldt indenfor ”den impulsive” type, der bl.a. kendeteg-nes ved høj grad af uopmærksomhed samt offensiv adfærd i trafikken. Titel: Klok av skade? En studie av fotgjengerulykker i Drammensområdet 1999-2000 Forfatter: Kirsti Huserbråten Publikation: Samlerapport udgivet af Statens Vegvesen, Buskerud, 2001

I dagene 17.-22. august afholdtes den 9. internationale ISAP-konference i København med deltagelse af ca. 450 forske-re og gæster fra mere end 50 lande. To deltagere fra hhv. bestiller- og leverandørsiden beskriver deres oplevelse af konferencen.