Havde det været under en tidligere regering, ville budskabet måske være, at ”det går ufatteligt godt”. For de øjeblikkelige tal for dræbte og alvorligt tilskadekomne ligger under de generelle mål og alle delmål i Færdselssikkerhedskommis-sionens målsætning. Men i denne branche går det ikke godt, så længe der dræbes og kvæstes personer i den danske tra-fik, uanset at vi ligger godt i forhold til målsætningen. Vi skal videre ned. For at opnå dette kræver det en indsats fra mange sider. Vejmyndighederne skal sikre, at vejene er udformet, så de ud-over optimal fremkommelighed også sikrer en optimal trafiksikkerhed. Især skal den enkelte trafikant leve op til sit an-svar. Husk sikkerhedsselen så du ikke bliver slået ihjel, hvis du kommer ud for en ulykke. Husk ikke at køre for hur-tigt. Høje hastigheder øger alt andet lige risikoen for alvorlige skader. Husk at alkohol og kørsel er en farlig cocktail. Tre forhold, der kan synes selvfølgelige, men hver dag koster liv og lemmer, når man glemmer de simple regler. Når vi i dag skal vurdere udviklingen i trafiksikkerheden, baserer vi os på politiets informationer. Dette er den eneste entydige, landsdækkende information. Fra de skadestuer, hvor der i dag sker en udvidet registrering i forbindelse med trafikulykker, ved vi, at politiets registreringer kun er toppen af isbjerget. Især ulykker med lette trafikanter, specielt cyklister, kommer ikke ofte nok til politiets kendskab. Det er derfor positivt, at der på flere sygehuse arbejdes med at kombinere informationerne endnu bedre fra politiet, vejmyndighederne og skadestuerne. Målet må være at etablere et landsdækkende system. En yderligere mulighed for at skabe et samlet billede ligger i også at inddrage de informationer, som Bilinspektionen indsamler i forbindelse med trafikulykker. Det vil typisk kun være de alvorligste ulykker, de kommer ud til, men det vil kunne give et godt supplement på køretøjssiden. Jeg har med stor interesse læst den første rapport fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, der netop er baseret på en meget tilbundsgående sammenstilling af viden fra politi, bilinspektører, hospitaler og vejmyndigheder. Første tema handlede om eneulykker med unge trafikanter. Det næste tema er motorvejsulykker. Jeg glæder mig over resultater, der kan medføre endnu bedre trafiksikkerhed på vore veje. I Færdselssikkerhedskommissionen modtager vi cirka en gang i kvartalet en oversigt over, hvordan udviklingen i trafiksikkerheden er i forhold til målsætningen. Oversigten viser – ud over den generelle udvikling – udviklingen i forhold til de særlige indsatsområder. Der er dog et indsatsområde, nemlig hastighed, som stadig ikke indgår. Alle ved, at hastighed er en væsentlig faktor i mange ulykker, om ikke for deres opståen, så for konsekvensen. Baggrunden for, at der ikke kan vises noget om udviklingen i forhold til hastigheder, synes at være, at der i politiets indberetninger for ofte mangler information om en skønnet hastighed. Det er vigtigt at slå fast, at statistikdelen af ulyk-kesregistreringen intet har at gøre med de juridiske aspekter ved en trafikulykke. Man kan altså godt foretage et hastig-hedsskøn uden at skulle forfølge det i selve rapporten. Jeg vil foreslå, at dette tages med i den kommende justering af uheldsstatistiksystemet, som netop er under omlægning til et mere direkte samspil mellem politi og vejmyndighed. Det er mit håb, at hastighedsinformationerne efterhånden bliver så fyldestgørende, at også dette aspekt kan indgå i opfølgningen på målsætningen. Et er data. Gode, pålidelige og tilgængelige data er vigtige, hvis man skal handle. Noget andet er handling. Det er vigtigt, at de enkelte vejmyndigheder anvender ulykkesdata til en målrettet indsats, enten mod ulykkesbelastede steder på vejnettet, eller mere generelt i kampagner og lignende. I den forbindelse bør også politiet inddrages, så de kan se, at de-res informationer bruges og gør nytte.

I stil med den velkendte ruteplanlægger fra Krak, er der nu udviklet et interaktivt cykelstikort til Odense Kommune. Brugerne har her mulighed for – ved at indtaste start og slutadresse – at vælge den optimale cykelrute udenom de mest trafikerede veje.

Let opfatteligt harlekinmønster giver færre cykeluheld i Randers. En evaluering af uheld før og efter etableringen af harlekinmønstre i vigepligtsregulerede kryds viser en nedgang i uheldstallet for cyklister og knallertkørere på 40 - 45%.

Det er rart, nemt og sundt at cykle. Men det skal også være sikkert. Derfor har Dansk Cyklist Forbund valgt at lave en kampagne, der sætter fokus på cyklisters opmærksomhed i kryds. Det er nemlig et af de steder, hvor uheld med cyklister ofte sker.

Der cykles ganske meget i Danmark, og vi har en mangeårig tradition for planlægning for cyklister. Det burde de kunne lære noget af i udlandet. Men kan læringen så også gå den anden vej?

At få flere til at cykle kræver en aktiv indsats på en lang række fronter og fra mange forskellige aktører. For at sikre at alle aktører trækker i samme retning, er det vigtigt med et fælles grundlag – en cykelpolitik.

”Road rage” er karakteriseret ved, at en bilist bliver vred over en medtrafikants adfærd, eksploderer af raseri og reagerer aggressivt overfor den pågældende. Der er endnu kun lidt viden om road rage, ikke mindst i Danmark. For at forstå fænomenet er det nødvendigt med viden om, hvad der udløser vrede hos bilister og får dem til at reagere aggressivt. På den baggrund har der været gennemført en undersøgelse i England, Finland og Holland. Undersøgelsen havde tre formål: · At afdække om en række forskellige situationer gør en bilist vred og i givet fald hvor vred. · At afdække hvor mange bilister, der ville reagere aggressivt i de pågældende situationer. · At afdække individuelle og/eller kulturelle forskelle med hensyn til vrede og aggressiv adfærd i trafikken. Der deltog 2657 bilister i undersøgelsen, heraf 1213 kvinder og 1444 mænd. Det største antal var fra Finland efterfulgt af England og Holland. Deltagerne var fra 17 til 87 år og havde fra 1 til 64 års køreerfaring. Alle fik tilsendt et spørgeskema med posten. Undersøgelsen viste, at der generelt var store ligheder på tværs af de tre lande med hensyn til, hvilke trafikale situationer der udløste vrede og/eller aggression. Undersøgelsen viste endvidere, at det generelt var de samme situationer, der udløste vrede og aggression. I spørgeskemaet indgik nogle spørgsmål om deltagernes forventede reaktion på en række trafikale situationer. Disse situationer blev efterfølgende reduceret til fem kategorier med følgende betegnelser: · Fremdrift forhindret · Hurtig og dumdristig kørsel · Direkte fjendtlighed · Hensynsløs kørsel · Utålmodig kørsel. Generelt udløste hurtig og dumdristig kørsel mindst, mens hensynsløs kørsel udløste mest vrede og aggressivitet. En modkørende bilist, der ikke blænder ned, var den enkeltsituation, der gennemsnitligt udløste mest vrede og aggressivitet. Kun 15% af deltagerne ville ikke reagere. En forankørende bilist, der er længe om at parkere og derved sinker den øvrige trafik, var den enkeltsituation, der gennemsnitligt udløste mindst vrede og aggression. 81% af deltagerne ville ikke reagere. De mandlige deltagere reagerede mere aggressivt end de kvindelige på situationer, hvor deres fremdrift blev forhindret samt situationer med hensynsløs eller utålmodig kørsel hos medtrafikanter. Undersøgelsen viste endvidere tendens til aftagende aggression over for medtrafikanter med alderen. De unge bilister ville i højere grad reagere aggressivt i forskellige situationer end ældre bilister. Titel: Anger and aggression among drivers in three European countries Forfatter: D. Parker, T. Lajunen og H. Summala Publikation: Accident Analysis and Prevention, Vol. 34, 2002.