Scanning af Dansk Vejtidsskrift marts 2003

Skovbrugets maskiner har en meget betydelig kapacitet, når der skal bearbejdes træ. Dette potentiale vil også med fordel kunne anvendes ved vedligeholdelse af beplantninger langs veje. Ved at inddrage skovfolkene og deres udstyr i korte perioder til opgaver, hvor der skal fældes, tyndes og ryddes, kan der være penge at spare og ikke mindst - der kan opnås en stærkt reduceret afspærringsperiode.

Når vejmyndighederne eksproprierer private arealer til udvidelse af eksisterende veje eller til anlæg af helt nye veje, så sker det på baggrund af grundlovens krav om, at afståelsen skal være ønsket af almenvellet. Arealerne kan kun eksproprieres, hvis samlede samfundsmæssige interesser står bag det anlæg, der skal eksproprieres til. Det er samfundet, der erhverver arealerne, og retten til vejarealerne overgår fra privat ejendomsret til offentlig. Vejmyndighederne har ret til at ekspropriere til alle de formål, der tjener hensynet til trafikanterne, trafiksikkerhed og fremkommelighed. Herudover har vejmyndigheden også mulighed for ?på samfundets vegne? at ekspropriere til erstatningsbiotoper og støjafskærmning. Det er hensyn, der ikke har med veje og trafik at gøre, men hvor samfundsinteressen har givet vejmyndigheden ekspropriationsret. Når arealerne er eksproprieret er alle private rettigheder over arealerne bortfaldet. Det betyder, at vejmyndighederne har retten og pligten til at indrette vejene som trafikkens art og størrelse kræver, jf. vejlovens §10. Alt, hvad der sker på vejene, foregår i samarbejde med politiet, herunder også vejlukninger. For nogle år siden forsøgte landbrugsorganisationerne forgæves at få Højesteret til at fastslå, at landbrugsejendomme havde særlige brugsrettigheder til offentlige veje, der kunne udløse erstatningskrav, når vejlukninger blev gennemført. Almene interesser spiller en vigtig rolle for retten til vejene. Folketingets ombudsmand fastslog for 25 år siden, at retten til at fremkomme med politiske meningstilkendegivelser skulle respekteres på vejarealerne, hvis det trafikalt var muligt. Retten til vejene skulle give plads for ytringsfriheden. I disse år sker der en kraftig kommercialisering indenfor næsten alle områder. Vejmyndighederne bliver stillet over for spændende udfordringer om kommerciel udnyttelse af vejarealerne. Det er almindeligt kendt, at vejmyndighederne kan tage betaling for særråden over offentlige vejarealer. Det gælder ikke kun torve- og stadepladser, men også fortovsrestauranter og anden forretningsvirksomhed. Den særlige råden kan selvfølgelig kun ske, hvis det er trafikalt forsvarligt. Offentlige ledninger kan placeres i vejareal efter gæsteprincippet i vejlovens §106, altså ingen betaling for etableringen, men ledningerne skal flyttes uden udgift for vejmyndigheden, hvis vejen skal ændres. Højesteret har i en helt ny dom i januar 2003 slået fast, at private ledninger kan etableres i offentlige vejarealer, uden at vejmyndigheden kan kræve en årlig afgift for ledningers eksistens. Retten til de offentlige veje er altså ikke sammenlignelig med privat ejendomsret, i hvert fald ikke rettigheder under vejens overflade. Det er helt grundlæggende for samfundets brug af de offentlige veje, at retten til at færdes på dem er fri, og parkering er også færdsel. Politiet kan efter færdselsloven fastsætte parkeringsrestriktioner, og vejmyndighederne kan i to tilfælde efter vejlovens §107 opkræve parkeringsafgift, nemlig på særligt indrettede pladser eller hvor særlige trafikale hensyn gør det nødvendigt. Al anden afgift for benyttelse af vejene kræver en særlig hjemmel, som indtil nu kun findes på Storebæltsbroen og Øresundsbroen. Det må imødeses, at den frie ret for alle til at benytte vejene kan komme til debat ud fra andre hensyn end trafikanternes. Roadpricing har været drøftet længe, og særlige kommunale parkeringsordninger balancerer på kanten af kravet om lovmæssighed. Samfundets ret til at bestemme over vejene, kan betyde, at miljøhensyn eller fremkommelighedshensyn gør det nødvendigt at indføre bompenge visse steder på linie med den netop etablerede ordning i London. Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag om ændring af vejloven, der giver ret til opkrævning af afgift for etablering, administration og drift af vejvisning til erhvervsvirksomheder. Det må antages, at meningen med dette lovforslag er en udvidelse af skiltningen på vejareal til erhvervsvirksomheder. Det er bestemt ikke "en blomst, der har vokset i vejmyndighedens have", men hvis Folketinget ønsker en kommercialisering af skiltningen på de offentlige veje, så er der tale om samfundsmæssige hensyn, der ikke er båret af hensynet til trafikanterne og vejforholdene. Vejmyndighedernes ret til vejarealerne, hvad enten den kaldes rådighedsret, dispositionsret eller ejendomsret er under forandring i disse år. Der er en tendens til omfattende reklamering på buslæskure, kreativ skiltehenvisning til erhvervsvirksomheder og parkeringspengemaskiner. Der er brug for, at samlede trafikale hensyn og interesser tilgodeses og beskyttes til fordel for overskueligheden, trafiksikkerheden og helheden. Retten til vejene er trafikanternes, og vejmyndighederne varetager de almene hensyn ganske godt.

World Road Association afholder i dagene 19. - 25. oktober 2003 den XXII World Road Congress i Durban i Sydafrika. Her forventes flere end 3.000 vej- og trafikfolk fra hele verden at deltage.

I 1995 udskrev Vejdirektoratet i samarbejde med Dansk Design Center en indbudt konkurrence om udformning af vejudstyr. En udløber heraf har ført til udviklingen af SiteZone armaturet med bred anvendelighed.

Hvornår besluttede den danske stat sig egentlig for at skabe et motorvejsnet? Og hvem stod bag beslutningen? Det er de spørgsmål, der i kort form berøres i det følgende. I fokus står Det Trafikøkonomiske Udvalg, der virkede fra 1955 til 1961.

Vedligeholdelse og istandsættelse af private fællesveje volder ofte hovedbrud i kommunens tekniske forvaltning. Der er der dog trøst at hente: Der er grænser for, hvad grundejerne kan kræve af kommunen, og vejmyndigheden har mange strenge at spille på.

Vejdirektoratets projektsekretariat for Hovedstadsprojekterne, som har ansvaret for udvidelse af Motorring 3 og Køge Bugt Motorvejen, tilstræber et højt niveau i information til og dialog med vejens naboer.

Toiletbygninger behøver ikke at være en paria i byrummet eller landskabet. Ej heller behøver toiletbygninger at være uhumske og ulækre at besøge. Dagens og fremtidens toiletbygninger kan både udformes og indrettes, således at de bliver både en fryd for øjet og en oplevelse for den besøgende.