Viser artikel 1-10 af 31 resultat(er)
Scanning af Dansk Vejtidsskrift december 2003
Cadpeople har igennem de seneste 10 år udført utallige 3D visualiseringsprojekter inden for an-lægssektoren. Baseret på den opsamlede erfaring af såvel teknologisk som konceptuel karakter har vi set et behov for at udvikle en løsningsmodel, der vil fremstå som et aktivt digitalt redskab for en bred brugergruppe. Cadpeople har i løbet af 2003 samarbejdet med Cowi og Cavi om at udvikle VVP – Virtuel Vurdering af Planlægning for Århus Kommune, Stadsarkitektens Kontor.
En proces om en ny struktur for løsning af offentlige opgaver på vejområdet er sat i gang. Det kan få betydning for den faglige bæredygtighed på vejområdet i negativ retning, hvis man ikke tænker de faglige kompetencer ind – kompetencer, der i dag er tilstede i de nuværende tre ”vejbestyrelser”, dvs. hos staten, amterne og de store kommuner.
For at sikre børns skoleveje er der gennemført utryghedsanalyser på 50 skoler i Odense. Analyser-ne er foretaget over internettet, hvilket er en hurtig og billig måde at skaffe mange data. Dataene er en forudsætning for sikringen af skolevejene.
Forbedrer man parkeringsforholdene de rette steder, finder flere bilister det attraktivt at stille bilen ved stationen og foretage det meste af rejsen til og fra arbejde med kollektiv trafik. Det viser erfa-ringerne fra et nyligt afsluttet udviklingsarbejde, som Vejdirektoratet, Banestyrelsen/Trafikstyrelsen, DSB og Hovedstadens Udviklingsråd har gennemført. Som led i arbejdet er parkeringskapaciteten øget med ca. 900 pladser, så der i dag er ca. 8000 p-pladser ved stationerne i hovedstadsområdet. Herudover er der eksperimenteret med ny teknologi, placering af anlæg samt udformning af Parker & Rejs pladser.
Midt i 1980-erne blev der etableret en motortrafikvej på Rute 28 mellem Vejle og Bredsten. I 2002 kunne Vejle og Ribe amter åbne omfartsvejene ved Vandel og Billund for trafik. Mellem Vandel og Bredsten har Rute 28 dog fortsat en helt utidssvarende standard. 31. oktober 2003 vedtog Vejle Amtsråd et regionplantillæg for en ny motortrafikvej mellem Vandel og Bredsten.
I Danmark anvendes udelukkende ”intern” forspænding, når betonbroer skal forspændes. Et alter-nativ hertil er ”ekstern” forspænding, hvor forspændingskablerne ikke indstøbes, men placeres uden for betonen. Fordelene herved er bl.a. andet at kablerne kan efterspændes, udskiftes og inspiceres, det vil sige drifts- og vedligeholdelsesvenligt. Desuden er det muligt at spare betydeligt på ressourcerne især på betonforbruget ved nyanlæg af større broer.
Med afsæt i egne projekter er givet en beskrivelse af, hvor vi visualiseringsteknisk befinder os i dag, og hvad vi vil kunne forvente os af kendte og mindre kendte illustrationsmetoder anvendt inden for trafik- og byplanlægning i de nærmeste år. Samtidig er det et memento om, at traditionelle illustrationsteknikker som stregtegning og akvarel midt i al fascinationen og begejstringen over, hvad der visualiseringsteknisk er muligt, stadig med fordel kan anvendes – hurtigt, enkelt og billigt. Det gælder om at vælge den rigtige illustrationsform og -metode til den rette sammenhæng.

