Scanning af Dansk Vejtidsskrift januar 2004

I artiklen, som blev bragt i nr. 9 september 2003, anførtes under konklusioner og anbefalinger, at brug af D15.3 tavlen (påbudt passage) og N42.3 tavlen (kantafmærkningsplade) på samme stander i midthellerne er misvisende, fordi samme kombination ofte findes på primærheller på vejen med 80 km/h. Det anbefales at bruge P11(hellefyr) i stedet for N42.3 tavlen. Det er naturligvis meningen, at P11 skal bruges i stedet for begge de førstnævnte tavler, D15.3 og N42.3

Med fokus på fremkommelighed tog Vejsektorrådet fat på ny i 2003 med en analyse af denne cen-trale udfordring for vejsektoren. Rådet opfordrer sektorens interessenter til at følge op på rådets udmeldinger om fremkommelighed og arbejde videre med de spørgsmål, der er rejst. Rådet vil i 2004 tage nye udfordringer op til analyse. Frem for alt spørgsmålet om, hvordan vi fremover sikrer tilstrækkelig innovation i vejsektoren.

Kampagner er et vigtigt værktøj til at påvirke trafikanternes adfærd. I fremtiden vil kampagner, som fremmer andre adfærdsværktøjer, i stigende grad komplementere traditionelle kampagner.

Trafikforskningspris til en yngre forsker. En testamentarisk gave fra professor P. H. Bendtsen, som var professor i trafik ved DTU fra 1949 til 1977, har gjort det muligt at oprette en fond, hvis formål er at uddele en Trafikforskningspris til en yngre dansk forsker. Professor Bendtsen arbejdede ved Institut for Veje, Trafik og Byplan, som i dag hovedsagelig indgår i CTT, Center for Trafik og Transport. Prisen uddeles normalt hvert andet år som belønning for et videnskabeligt arbejde, fortrinsvis inden for trafikteknik, trafikplanlægning, trafikmiljø eller transportøkonomi. Med prisen følger i 2004 et rejselegat på kr. 20.000,-.

Det er veldokumenteret, at høj fart er en vigtig faktor i de fleste trafikuheld. I mange år har trafik-sanering, kampagner og politikontrol været de metoder, man har benyttet til at nedsætte hastighe-den. I de senere år har der imidlertid i flere lande været arbejdet med at udvikle systemer, der ved hjælp af moderne IT teknologi kan supplere eller helt erstatte de hidtil anvendte metoder. Den engelske betegnelse for disse systemer er ”Intelligent Speed Adaptation” (ISA) på dansk Intelligent Farttilpasning (INFATI).

Venstreindsvingsspor er forholdsvis sjældne i Danmark, og der er ikke projekteringsvejledninger i de danske vejregler. De er ret almindelige i udlandet og benyttes her tilsyneladende uden problemer. Venstreindsvingsspor indebærer en række fordele i specielle kryds, men kræver, at trafikanterne vænner sig til udformningen. Århus Amt har anlagt to kryds med venstreindsvingsspor for at af-hjælpe nogle specielle problemer.

Endnu et år er gået, og det er tid at gøre status, men også til at se fremefter. For Dansk Vejtidsskrift blev 2003 et udmærket år. Dansk Vejtidsskrift er efterhånden et omfangsrigt blad. Bladet var i 2003 på næsten 60 sider pr. nummer. Og årsagen hertil var, at alle har været villige til at levere en interessant artikel til Dansk Vejtidsskrift, når vi spurgte, ligesom der er kommet mange uopfordrede henvendelser med artikler af høj kvalitet. Det blev således i 2003 til 530 sider tekniske artikler fordelt på 267 forskellige forfattere. Jeg vil gerne takke alle for denne velvillighed. Uden den eksisterede Dansk Vejtidsskrift ikke. Bladet er og bliver baseret på frivillig arbejdskraft. Det er vejsektorens egne medarbejdere, der skriver for hinanden. Men vi er pressede på økonomien. Portostøtten falder bort i 2004, og derved stiger prisen for at distribuere bladet. Vi har derfor været nødsaget til at sætte abonnementspriserne lidt op. Men jeg håber fortsat på god opbakning. Vi bevæger os også på et følsomt annoncemarked, men har i de senere år formået at fastholde niveauet. Jeg vil sætte min lid til, at dette kan fortsætte i år. Vi har en god vejsektor herhjemme. Der er et rimeligt investeringsniveau, men der skulle gerne tilflyde flere midler til forskning og udvikling. Det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal optimere ressourceanvendelsen. Vejsektorens kerneområde er at fastholde et tidssvarende vejnet. Det kan med de manglende bevillinger til forskning og udvikling blive nødvendigt at koble det til drift og anlæg. Men vi skal heller ikke være blinde over for at tage andre udfordringer op. Det vidner bl.a. de mange sikkerhedskampagner om. Det er et område, der er udviklet gennem de seneste 15 år. Der er fortsat behov for kampagner, for den danske færdselskultur kunne sagtens være langt bedre. Her har vi her en stor opgave. Vi skal også til at beskæftige os mere med anvendelsen af ny teknologi ikke blot på vejene, men også i vore biler. Hvis vi skal udnytte kapaciteten på vore veje optimalt og fortsat forbedre sikkerheden, skal vejsektoren være med til at udvikle nye Intelligente transportsystemer til bilerne (ITS). Vi skal i vejsektoren være med til at afprøve nye systemer, der eksempelvis kan vejlede trafikanterne, så de undgår køerne, eller medvirke til, at de kan færdes mere sikkert på vejene. Vi vil således i de kommende år komme til at anvende ITS-systemer både som trafikanter og som vejmyndigheder. Mange andre sektorer misunder vejsektoren det tætte samarbejde, der er vejbestyrelserne imellem i hele landet. Vi rykker i disse år tættere sammen – et eksempel herpå er www.vejportal.dk, som blev åbnet i efteråret. Vintertjenesten er et andet godt eksempel på samarbejde. Et tredje eksempel er VEJFORUM, der blev gennemført for tredje gang i december 2003. Denne gang med næste 600 deltagere fra vejsektoren. Det er med en smule stolthed, jeg – som en af fadderne til konferencen – noterer, at VEJFORUM nu er blevet en naturlig del af vejsektoren. Det er her vejfolket mødes, og det er her, der skabes kontakter og netværk. Jeg er sikker på, at VEJFORUM vil fortsætte i mange år fremover. Det helt store spørgsmål for 2004 her ved årsskiftet er, hvor vejsektoren lander i den kommende strukturreform, som regeringen har bebudet. Strukturkommissionen har lige offentliggjort sin betænkning, og debatten om den fremtidige kommunale struktur vil forstærkes i de kommende måneder. Et første kik i det omfattende materiale og de første politiske kommentarer tyder på, at der ikke vil ske større forskydninger i fordelingen af vejene mellem Staten, amterne og kommunerne. Med der vil alligevel ske store ændringer. Kommunerne vil blive større, og amterne vil blive til regioner. Det vil betyde nye organisationer på vejområdet i alle amter og de fleste kommuner. Langt de fleste medarbejdere i vejsektoren i amter og kommuner skal have nye kolleger. Det vil være naturligt at benytte lejligheden til at overveje, hvorledes det fagtekniske netværk fremover skal organiseres. For det er vigtigt, at vejsektoren også efter reorganiseringen fremstår som et hele. Samarbejde mellem de tre niveauer skal fortsat udbygges, og det kræver et stærkt netværk i vejsektoren. Dette nummer af Dansk Vejtidsskrift er stort set uden annoncer og giver derfor et stort underskud. Alle vore annoncører har givetvis her ved årsskiftet haft travlt med at gøre status og planlægge for det kommende år. Vi har dog valgt at udgive et blad næsten med det normale omfang i tillid til, at vore trofaste annoncører fortsat vil støtte op omkring bladet i tiden, der kommer. Vi ved I er derude, og at I vender tilbage. Sådan skal det være. Rigtig godt nytår Svend Tøfting - Ansv. red. Dansk Vejtidsskrift

Unge bilister er fortsat en udfordring for trafiksikkerheden. I denne artikel præsenteres udvalgte resultater fra et ph.d. projekt, der sætter fokus på sammenhænge mellem unges livsstil og kørestil.