Scanning af Dansk Vejtidsskrift april 2004

Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut (VI), indleder nu et treårigt samarbejde med det hollandske vej- og vandbygningsinstitut, DWW, om forskning i millionklassen i støjreducerende vejbelægninger. Artiklen giver et overblik over det faglige indhold i aftalen.

En helhedsløsning hvor alle, ledningsejere til vejmyndighed benytter samme værktøj. Hvor Forskningsministeriets visioner om digital forvaltning er blevet til teknik, så også fagmanden får gavn af det.

For børn er fodgængeruheld en væsentlig risikofaktor i trafikken. Trods undervisnings- og kampag-nemateriale udformet til skoler, institutioner etc., er det stadig forældrene, der har det primære an-svar for at sikre en trafiksikker adfærd hos deres børn. I en engelsk undersøgelse har man observeret 123 tilfældige, voksne forgængere, der krydsede en signalreguleret fodgængerovergang sammen med et barn (højst 10 år gammel). Ved observationerne var der fokus på otte adfærdsaspekter af central trafiksikkerhedsmæssig betydning: • Anvendelse af fodgængerfelt når vejen krydses • Standsning ved kantsten før vejen krydses • Mundtlig instruktion af barnet • Brug af knap til aktiverer signalreguleringen • Afventning af grønt lys før vejen krydses • Orientering til begge sider inden vejen krydses • Holden barnet i hånden når vejen krydses • Krydsning af vejen gående og ikke i løb. Undersøgelsen tyder på, at voksne fodgængere, der ledsager et barn, generelt er gode rollemodeller for barnet. 98% af de voksne standser ved kantstenen og benytter fodgængerfeltet ved krydsning af vejen. Samme undersøgelse tydeliggør dog et område, hvor der er brug for en forbedring. Kun 6% af de voksne taler med barnet, og barnet ser aldrig til begge sider, inden parret krydsede vejen. I un-dersøgelsen tages dette som et udtryk for, at den voksne ikke hjælper barnet til selv at kunne træffe relevante trafikale beslutninger, som f.eks. hvornår det er passende at krydse en vej. Den nuværende adfærd bidrager til, at børnene passivt følger den voksne. Dermed undlader hovedparten af de voks-ne at understøtte, at barnet bliver bevidst om, hvad der er trafiksikker adfærd og hvorfor. Titel: Behavioural observations of adult-child pairs at pedestrian crossings Forfattere: M.S. Zeedyk og L. Kelly Publikation: Accident Analysis and Prevention, Vol. 35

Find kalenderen frem og reserver allerede nu d. 1. – 2. december til din deltagelse i Vejforum 2004. Her har du lejlighed til at møde andre fagfolk og kollegaer til årets event inden for vejsektoren, hvor der er et sandt eldorado af viden og know how samlet på ét sted. Stedet er – lige som de foregående år – Hotel Nyborg Strand.

Folketinget har vedtaget en ny lov om registrering af ledningsejere. Loven tilsigter gennem etablering af et landsdækkende ledningsejerregister at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger samt at lette administrationen for entreprenører og andre, der skal identificere ledninger i jorden, inden et gravearbejde påbegyndes.

Tidl. Distriktsingeniør Fini Redder, Ribe Amt, 80 år 9. juni 2004

En amerikansk forskergruppe har nok begået verdens største før-og-efter trafiksikkerhedsstudie af anlæg af venstre- og højresvingsbaner samt forlængelse af svingbaner. I alt indgår 280 ombyggede T- og F-kryds, heraf 143 i landområder. 160 af krydsene er vigepligtsreguleret med stoptavler på sideveje, mens 84 er signalreguleret, og 36 blev signalreguleret i forbindelse med anlæg af svingbaner. Forskergruppen anvender tre forskellige metoder til før-og-efter vurdering af sikkerhedseffekter: Parvis med matchede ikke-ombyggede kryds, almindelig før-og-efter metodik med kontrolgruppe bestående af lign. kryds samt Empirical Bayes metoden. Både teoretisk og i praksis giver Empirical Bayes metoden mere troværdige resultater end kontrolgruppe-metoden, mens den parvise metode er mindst troværdig. Derfor bygger rapportens konklusioner primært på resultater fra Empirical Bayes metoden, der tager højde for ”regression-to-the-mean”. Forfatterne konkluderer, at venstresvingsbaner generelt giver større sikkerhedseffekter end højre-svingsbaner. Pålidelige resultater vedrørende forlængelse af svingbaner kunne ikke findes. Venstre-svingsbaner på den overordnede færdselsåre i vigepligtskryds medfører et fald på omkring 30 pro-cent i det samlede antal ulykker pr. anlagt venstresvingsbane i både land- og byområder, dog omkring 45 procent i T-kryds i landområder. Én venstresvingsbane i signalregulerede F-kryds i byområder giver et fald på ca. 10 procent. Effekten af flere venstresvingsbaner er ikke additiv, fx giver to venstresvingsbaner ikke helt den dobbelte besparelse i vigepligtskryds, men kun omkring 50 pro-cent. Anlæg af én højresvingsbane giver et fald på omkring 15 procent i det samlede antal ulykker i vige-pligtsregulerede kryds, men kun omkring 5 procent i signalregulerede kryds. Anlæg af både højre- og venstresvingsbaner i det samme kryds ser ud til kun at have samme effekt som ved anlæg af høj-resvingsbaner. Derved vil det reelt altid rent sikkerhedsmæssigt bedst kunne betale sig kun at an-lægge venstresvingsbaner og i få tilfælde kun højresvingsbaner. Sikkerhedseffekten af venstresvingsbaner med kantstensbegrænsede heller er altid bedre end med malede heller. Effekten af venstresvingsbaner i signalregulerede kryds er den samme uanset typen af signalregulering. Det kan typisk betale sig at anlægge venstresvingsbaner i vigepligtskryds, når antallet af indkørende motorkøretøjer er højere end 2-4.000 (ÅDT), mens tilsvarende tal for signal-regulerede kryds er omkring 10.000 indkørende motorkøretøjer. Titel: Safety Effectiveness of Intersection Left- and Right-Turn Lanes Forfattere: D. W. Harwood et al. Publikation: FHWA-RD-02-089 udgivet af Federal Highway Administration, USA, juli 2002

Der findes meget lidt forskning vedr. ulykker med busser, der kører i forbindelse med offentlig transport. En svensk forsker har derfor gennemført en analyse af 2237 busulykker, der fandt sted i perioden 1986-2000 i den svenske by Uppsala. Til brug for analysen blev der udarbejdet et klassifikationssystem omfattende 17 overordnede ulykkeskategorier. Kategorierne vedrører f.eks. vej- og vejrforhold, ulykkessted, påkørte genstande eller personer og eventuel tilskadekomst. For hver kategori blev der udarbejdet en model, som blandt andet anskueliggør kategoriens sammenhæng med de øvrige kategorier. F.eks. hvor mange af de ulykker, hvor en genstand påkøres, der sker i glat føre, hvor mange af ulykker der er eneulykker etc. Analysen viser blandt andet: • Den hyppigst forekommende ulykkestype er ulykker, hvor siden af bussen rammer et andet køretøj. 35% af disse uheld sker ved et busstoppested • Eneulykker er den næsthyppigste ulykkestype. I 26% af disse ulykker rammer bussen en parkeret bil • Hovedparten af de ulykker, hvor en eller flere personer kommer til skade inde i bussen, er eneulykker. Ca. halvdelen sker ved et busstoppested • Der er cyklister involveret i 44% og fodgængere i 26% af de ulykker, hvor en person udenfor bussen kommer til skade • Ulykker, hvor bussen påkører et køretøj bagfra, sker i ca. halvdelen af tilfældene i forbindelse med udskridning i glat føre • 2/3 af de ulykker, hvor bussen påkøres bagfra af et andet køretøj, sker ved et busstoppested. I 29% af disse ulykker påkøres bussen af en anden bus. Mere overordnet tydeliggør analysen, at der sker forholdsvis mange ulykker ved busstoppesteder. Det foreslås derfor at ombygge stoppesteder, så busserne kommer længere væk fra den øvrige trafik. Endvidere anbefales, at chauffører trænes til at overholde større sikkerhedsafstand til andre køretøjer. Analysen tydeliggør også, at parkerede biler ved stoppesteder er et væsentligt sikkerhedsproblem. Endvidere viser analysen, at antallet af tilskadekomne buspassagerer er lille. Når buspassagerer kommer til skade, skyldes det helt overvejende chaufførens håndtering af bussen. Det anbefales derfor, at chauffører trænes til at sikre en gradvis nedsættelse af hastigheden i forbindelse med standsning af bussen. Titel: Characteristics of low speed accidents with buses in public transport: part II Forfatter: A. E. Wåhlberg Publikation: Accident Analysis and Prevention, Vol. 36, 2004

Miljøvenlige forseglingsprodukter finder efterhånden mange anvendelser. En af de mest kendte er præventiv forsegling af asfaltbelægninger for opnåelse af levetidsforlængelse. Nye produkter er udviklet, og der er derfor kommet flere anvendelser for forseglingsemulsioner. Denne artikel beskriver 2 sådanne nye anvendelser.