En effektiv vintertjeneste sørger for farbare veje i hele vinterhalvåret gennem brug af udstyr, der minimerer saltforbruget og samtidig udlægger et ensartet spredebillede over hele vejbanens bredde.

Ingeniør Niels Chr. Søndergaard Fyns Amt har 25 år jubilæum 1. november 2004

Det følgende er en anmeldelse af bogen ”Road Engineering for Development, der er en opdateret og forbedret udgave af ”Highway and Traffic Engineering in Development Countries”, som udkom i 1996. Der gives dels nogle generelle kommentarer til bogen, dels nogle bemærkninger til de enkelte kapitler og det konkrete indhold. Det generelle indtryk af den nyudkomne bog og dens anvendelighed er meget positivt.

Langtidsholdbare befæstelser er vejopbygninger, som har en levetid på op til 40 - 50 år. I befæstelsens levetid forventes kun, at der udskiftes eller udlægges et nyt slidlag for hvert 15-20 år. Artiklen refererer fra et seminar om langtidsholdbare befæstelser afholdt i USA.

For at forbedre cyklisternes fremkommelighed har Odense Kommune som forsøg etableret cykelshunts uden om signalvisningen i signalkryds. En evaluering viser, at cykelshunts forbedrer fremkommeligheden, øger cyklisternes tilfredshed ,og ikke mindst at shunterne ikke forringer trafiksikkerheden. Et forsøg med tilbagetrukne cykelstier i vigepligtskryds har ikke givet sikkerhedsmæssige ændringer.

Blandt fagfolk, der arbejder med trafiksikkerhed, er det alment kendt, at dette arbejde kun er baseret på 10-20% af alle uheld. Flere amter har derfor søgt at supplere med uheld registreret på skadestuen. Med Esbjerg Kommune som case gennemgås i denne artikel, hvilken betydning det konkret har for sortpletarbejdet at inddrage skadestuedata.

Snerydning i byområder byder på andre udfordringer end snerydning på motorveje og på landeveje. Hensynet til omgivelserne sætter snævre grænser for rydningshastigheden, og materiellet skal være udformet, så det ikke kaster sneen ind på fortovene, men samler den i en pæn vold i rendestenen. Denne artikel handler om, hvordan Odense Kommune gennem forskellige nye tiltag forsøger at optimere løsningen af denne opgave.

Cowi har gennemført en strategisk miljøvurdering af EU Kommissionens forslag til udvikling af det Trans-Europæiske Transportnetværk. Strategisk miljøvurdering handler om at gennemføre en systematisk og struktureret vurdering af de sandsynlige, væsentlige miljøpåvirkninger af implementeringen af en foreslået beslutning. Datagrundlag og udvælgelse af data er en central problematik, samtidig med at vurderingen skal målrettes med de miljøproblemer, som fastlægges, eller som i betydelig omfang præjudiceres af den påtænkte beslutning.

I brev af 8. juli 2004 har Vordingborg Kommune anmodet om en udtalelse vedrørende ovennævnte emne. Kommunen har oplyst, at i forbindelse med et vejsyn på en privat fællesvej blev vedligeholdelsesforpligtelserne gennemgået for de 3 grundejere, der var mødt op. Fordelingen af byrderne blev halvdelen af vejen til de 2 facadeejere og en trekant til grundejeren for enden af vejen. Hvis en grundejer misligholder sin rydningspligt ønsker kommunen oplyst, hvorledes dette efter loven skal meddeles grundejeren, og hvornår vejmyndigheden kan lade arbejdet udføre for den forpligtedes regning. Kommunen har gengivet et eksempel på en meddelelse til en grundejer. Heri gengives vintervedligeholdelseslovens (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997) §§ 7 og 16. Samtidig meddeles det, at kommunen har konstateret, at rydningspligten ikke er overholdt, og at kommunen har ladet arbejde udføre, da den pågældende ikke er truffet hjemme. Kommunen ønsker oplyst, om denne fremgangsmåde er lovlig. Vejdirektoratet skal oplyse, at vintervedligeholdelsesloven ikke indeholder bestemmelser om, hvordan en grundejer skal gøres bekendt med, at kommunen er bekendt med, at den pågældende ikke har overholdt sine forpligtelser efter loven. Som udgangspunkt må spørgsmålet behandles efter principperne i forvaltningslovens (Jf. lov nr. 571 af 19. december 1985) § 19, hvorefter en part skal gøres bekendt med en sags faktiske omstændigheder, inden der træffes afgørelse og have lejlighed til at udtale sig herom. Dette gælder dog ikke, hvis partens interesse findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Efter vintervedligeholdelseslovens § 16, 3. punktum, kan tilsynsmyndigheden om fornødent lade foranstaltningerne udføre for den forsømmeliges regning. Udtrykket ”om fornødent” indebærer, at kommunen som tilsynsmyndighed ikke i alle tilfælde uden videre kan udføre den manglende vintervedligehol¬delse på den forsømmeliges regning. Kommunen må i hvert enkelt tilfælde foretage et konkret skøn over, hvorvidt det er nødvendigt, at kommunen ud¬fører arbejdet med det samme uden forinden at have partshørt den pågældende grundejer. De offentlige eller private interesser, der kan give grundlag for, at den forsømmeliges partsinteresser bør vige, kan efter Vejdirektoratets opfattelse være, at den manglende snerydning har ført eller vil føre til færdselssikkerhedsmæssige uforsvarlige forhold eller i øvrigt er til væsentlig ulempe for færdslen, f.eks. hindrer eller vil hindre adgang til andre ejendomme i en sådan grad, at øjeblikkelig vintervedligeholdelse er nødvendig. I kommunens meddelelse til grundejeren skal det nærmere begrundes, hvorfor det har været nødvendigt, at kommunen foretog den konkrete vintervedligeholdelse uden forudgående partshøring af og påbud til den pågældende. Endelig bemærkes, at en overtrædelse af vintervedligeholdelseslovens § 7 kan medføre bødestraf efter lovens § 20. Kommunen kan således anmelde forholdet til politiet. Vejdirektoratet, den 16. august 2004

I brev af 18. maj 2004 har Otterup Kommune anmodet Vejdirektoratet om en udtalelse vedrørende vejbidragslovens § 5, stk. 2. Kommunen har oplyst, at den arbejder med en istandsættelse af en privat fællesvej omfattet af privatvejslovens (Lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999) afsnit III. I den forbindelse ønskes Vejdirektoratets fortolkning af, hvordan udtrykket ”en kort privat fællesvej, der alene udmunder i den offentlige vej” skal tolkes. Der tænkes specielt på længden af den korte private fællesvej samt tolkning af, om vejen skal være blind. Kan en privat fællesvej, der eksempelvis udmunder 2 steder på den private fællesvej, der skal istandsættes, betragtes som værende ”en blind vej”? Kommunen har vedlagt en skitse med 2 eksempler, hvor spørgsmålet omkring forståelse af begrebet ”blind vej” søges afklaret. Efter § 5, stk. 2, 2. pkt., i vejbidragsloven (Lov om grundejerbidrag til offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 713 af 11. september 1997) kan en kort privat fællesvej, der alene udmunder i en offentlig vej, pålægges vejbidrag og behandles som en ejendom, der grænser til den offentlige vej. Bestemmelsen antages at finde anvendelse på tilsvarende veje, der udmunder i private fællesveje. Lovbestemmelsen indeholder ikke udtrykket ”blinde veje”. Dette udtryk er således alene et populært udtryk for de veje, der typisk vil være omfattet af bestemmelsen. Der er efter Vejdirektoratets opfattelse ikke noget til hinder for, at bestemmelsen anvendes på en vej (B), der udmunder to steder i den vej (A), hvortil der pålægges vejbidrag, som vist på skitsens figur 1. Derimod kan vejen (B) på figur 2 næppe betragtes som ”én vej”, men derimod som et vejsystem, der efter Vejdirektoratets opfattelse ikke er omfattet af den omtalte § 5, stk. 2, 2. pkt. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at det alene har været hensigten, at bestemmelsen skulle anvendes i meget begrænset omfang på korte sideveje, der kun betjener ganske få ejendomme, idet sådanne sideveje ofte på grund af meget ringe trafik vil være anlagt i en mindre standard end de veje, sådanne sideveje udmunder i. Det er efter Vejdirektoratets opfattelse ikke muligt at sætte konkrete tal på, hvor lang den korte sidevej må være, eller hvor mange ejendomme den må betjene. Spørgsmålet om bestemmelsen kan og skal anvendes i det konkrete tilfælde må bero på et skøn, hvor der bør tages hensyn til, om de bidragspligtige arbejders omfang kan antages at være begrundet i trafikken fra sidevejene, og at disse sideveje samtidig er af en sådan underordnet standard, at grundejerne ved disse veje ikke vil blive pålagt tilsvarende vejudgifter. Vejdirektoratet, den 8. juni 2004